Hvordan påvirker stress vores personlighed og adfærd?

Stress er meget mere end stress. Stress og stressrelateret sygdom er symptomer på, at vores nervesystem er fejl-programmeret til vores virkelighed. Det betyder, at der er for meget sympatisk i forhold til parasympatisk aktivering i det autonome nervesystem. Det vil sige, at kroppen er i en tilstand af overlevelse og ofte uden grund. Den tilstand påvirker hele nervesystemet og i sidste ende, vores adfærd - længe før det bliver til sygdom og åbenlyse problemer. Alt lige fra vores energiniveau, til hvordan vi ser på livet. Hvad er muligt, hvad er ikke muligt? Tør vi drømme? Er det muligt at opnå de drømme? Hvordan kommunikerer vi med omgivelserne? Skaber relationer? Forretning? Samarbejde? Kærlighed? Selvværd? Følelser? Tanker? Mening? - Stress er altid et symptom på noget dybere, som vi skal lære at genkende og arbejde med.

I denne artikel får du et overblik over symptomerne på stress baseret på nervesystemet.

Nervesystemet - Orkesteret

Nervesystemet deler vi ind i fire dele, der alle bliver påvirket af for meget sympatisk aktivering: 

• Det autonome, motoriske, sensoriske og centrale nervesystem (CNS). 

Det autonome, motoriske og sensoriske bliver tilsammen kaldt det perifere nervesystem. Det centrale nervesystem er hjernen og rygsøjlen, der styrer det perifere nervesystem, men også tanker og følelser. Nervesystemet virker som et orkester, hvor samarbejdet mellem de forskellige dele af nervesystemet giver vores adfærd. Stress er et eksempel på, at “orkesteret” spiller forkert. Forestil dig, at du ser en romantisk komedie, men soundtracket er lavet til en gyserfilm. Stress er kun ét eksempel. Angst, traumer, depression og meget mere, er samme udfordring.

Derfor er det enormt vigtigt for vores mentale helbred, at vi begynder at forstå, hvordan udfordringerne med stress handler om nervesystemets programmering - ikke andet.

Det autonome nervesystem, vores personlighed og den parasympatiske komfortzone

Det sympatiske og parasympatiske nervesystem er de to dele af det autonome nervesystem, der styrer kroppens overlevelse. Det betyder, at det autonome nervesystem regulerer funktioner, der holder os i live, som vores hjerte, der skal slå.  Det regulerer også, hvor hurtigt hjertet slår, alt efter triggerne og udfordringerne i omgivelserne. Er der en tiger, skal hjertet slå mere for at få pumpet blodet hurtigere rundt i systemet, så der kan komme energi ud til musklerne. Der sker også adfærdsregulerende effekter, da hjernen lukker ned for funktioner, der ikke hjælper med overlevelse. Ofte er det de funktioner i hjernen, der får os til at fungere optimalt som mennesker. Kreativitet, analyse, relationer, følelser, kommunikation, forandring, kompleks problemløsning, matematik og sprog. Uanset hvad vi kigger på, vil det sympatiske respons påvirke disse funktioner i  et eller andet omfang.

Problemet er så, at hvis nervesystemet er fejl-programmeret, så tænder dette respons på de forkerte tidspunkter. Hjertet slår hurtigere uden grund. Hjernen lukker ned uden grund. Vi mister kontakt med følelser uden grund. Vi bliver fanget af følelser som vrede og frustration. Hvis det står på  længe nok, begynder det at farve vores personlighed. Den måde vi er på bliver mere og mere et symptom på et forhøjet sympatisk respons. 

Personligheds Udfordring - Kontrol og struktur

Når mennesker har MEGET brug for struktur og kontrol. Kan det være fordi, deres sympatiske nervesystem bliver aktiveret for meget og på de forkerte tidspunkter, fordi de har mistet kontrollen pga. manglende struktur. Ofte oplever vi sikkerhed og ro, når vi får struktur. Det vil sige, at omgivelserne, det vil sige strukturen, tænder et tilpas stort parasympatisk respons i vores nervesystem. Kontrol er en måde at påvirke omgivelserne ved at skabe struktur og systemer, for at skabe sikkerhed. 

Men hvad nu hvis vi mister kontrollen? Vilkår og samfundet ændrer sig? Nyt job? Ny partner? Så mangler strukturen, og nu bliver vi stressede af livet, fordi vi ikke har samme kontrol længere. Grunden til at vi har MEGET brug for struktur og kontrol, er altså for at regulere det sympatiske respons, så nervesystemet ikke er i overlevelse med alt det ubehag, det medfører.

Menneskets adfærd er på mange måder farvet af, at vi prøver at håndtere vores triggers, ved på den ene side at kæmpe eller flygte fra sympatiske triggers, og på den anden side opsøge parasympatiske triggers. Kontrol og struktur er bare måder at fjerne sympatiske triggers på og skabe flere parasympatiske. Det vil sige, at vores adfærd altid, i et eller andet omfang, er en søgen efter sikkerhed. Det vi kalder “Den parasympatiske komfortzone”

Artikel: Den parasympatiske komfortzone

Metabolismen

Det sympatiske nervesystem tænder den katabolske tilstand i metabolismen. Det betyder generelt, at kroppens væv begynder at nedbrydes. Den modsatte tilstand, som aktiveres af det parasympatiske respons, er anabolismen, hvor kroppens væv opbygges. Når man løfter en vægt i forbindelse med styrketræning, tænder det sympatiske nervesystem, hvilket betyder at kroppen nedbrydes, når man træner. Derefter opbygges den igen, når man restituerer, det vil sige tænder det parasympatiske nervesystem. Samtidigt skal man også tilføje byggeklodser, så kroppen kan “reparere” skaderne på kroppen. Typisk betyder restitution, at man spiser, sover og reducerer aktiviteter, der tænder det sympatiske respons. 

Det kan betyde, at neuroner i hjernen, såvel som muskelvæv og andre dele af kroppen, nedbrydes over tid, når katabolismen er mere aktiv end anabolismen.

Når mennesker har udsat deres nervesystem for mange sympatiske triggers over tid, kan de komme til et punkt, hvor de er tvunget til at flygte, så kroppen kan restituere. Så uanset hvor meget vi elsker vores arbejde, er vi nødt til at stoppe, så den anabolske tilstand i metabolismen kan aktiveres. Det samme gælder for atleter. Hvis de ikke restituerer, sker der  det, at de bliver svagere og svagere. For atleten er det altså ikke et valg, om de skal restituere. Det er en nødvendighed, hvis de vil nå deres mål. Mange mennesker kan desværre presse deres nervesystem meget langt, så det først er på lang sigt, at de oplever ikke at have et valg længere. Problemet er så, at det ofte er for sent. Atleten kan se resultaterne af manglende restitution med det samme. 

For  almindelige mennesker tager det lang tid, før man ser effekterne. Specielt fordi vi ikke på samme måde er afhængige af, at vores krop kan bevæge sig som en atlet. Derfor har jeg lavet denne artikel for at give dig et indblik i de vigtigste symptomer på et forhøjet sympatisk respons, der for mange ikke er åbenlyse. Specielt hvordan man kan se relationen mellem det sympatiske respons, følelser, personlighedstræk og adfærd.

Artikel om metabolismen og energi: Mangler du energi? - Så bruger dit nervesystem for meget energi

Det motoriske nervesystem, skader og adfærd

Kroppen gør sig fysisk klar til kamp eller flugt. Det betyder, at kroppen spænder op. Mennesker med stress oplever derfor ofte en meget spændt krop. Det kan også være, at spændingerne er meget lokale, som nakken, skuldre og maven. Typisk har man dog lært at leve med det, så man ikke nødvendigvis lægger mærke til det, før det er for sent. Hvilket så, over tid, påvirker kroppen på mange måder. Hvis vi spænder i nakken og skuldre, bliver vores bevægemønster ineffektive, så bare det at sidde ved computeren og flytte på en mus, kan give skader.

I kombination med den kataboliske tilstand i metabolismen, giver det et indre miljø, der gør det let at få skader og fysiske skavanker i. Kroppen begynder at virke dårligere, fordi den er for spændt og bliver for meget nedbrudt. De spændinger kan være alle steder. Derfor er det svært at se en direkte forbindelse mellem skader og stress, da mange effekter i forbindelse med det sympatiske respons virker indirekte på kroppen. Mangel på denne direkte forbindelse gør det svært for mange at håndtere skader og skavanker i en travl hverdag, hvor man prøver at “fikse” skaden. Man tror, at der er noget galt med ryggen eller skuldrene, men i bund og grund er smerten “bare” et symptom på et forhøjet sympatisk respons. Skaden er altså opstået som en konsekvens af et overaktivt sympatisk respons, hvormed problemerne bliver ved med at komme igen, uanset hvor mange behandlinger man har fået. Man forsøger at få professionelle til at give svar på smerterne i ryggen. Problemet er bare, at hvis man kan finde det, der er galt med ryggen, så er det indirekte en konsekvens af det sympatiske respons. Så behandling af ryggen løser derfor ikke det egentlige problem, hvilket gør behandlingen ineffektiv og langvarig. Måske flytter man bare problematikken til et andet sted i kroppen. Der er altså ikke noget galt med ryggen i sig selv, men der er et generelt sympatisk aktiveret miljø, der gør skaden mulig. 

Løsningen, når jeg har arbejdet med skader, er ofte en kompleks beregning af mange faktorer. Måden vi bevæger os på, kan være forårsaget af svage eller alt for spændte muskler, der så over tid ændrer på vores bevægemønstre. Vi kan prøve at fikse den spændte skulder, men hvis vi hele dagen spænder op i nakken på arbejdet, når vi møder sympatiske triggers, for eksempel når vi læser en mail eller skal arbejde hurtigt under deadlines og andet pres, sker der ikke den store forandring. 

Min erfaring er, at uden en reduktion af det sympatiske respons er der reelt ikke nogen god løsning, da alle disse indirekte påvirkninger bliver ved med at stå i vejen.

Det sensoriske nervesystem, de fem sansers og adfærd

Fysisk overlevelse kræver, at alle sanser fokuserer ind på truslen.

Tunnelsyn er når vores syn  kun ser på truslen. Det betyder, at det er meget svært at have overblik. At kunne overskue mange forskellige sanseindtryk. Mange mennesker har svært ved at finde vej og rent praktisk navigere, fordi udsynet er begrænset. Nogle mennesker beskriver , at de har svært ved at finde vej og læse et kort, hvilket kan være et direkte symptom på, at det sympatiske nervesystem er overaktivt. Med tiden bliver det så den måde, man beskriver og definerer sig selv på, og det bliver til en del af ens personlighed og måde at være på.

Tunnelhørelse er et udtryk, som jeg selv har fundet på. Det betyder, at vores hørelse udelukkende fokuserer på truslen, nøjagtigt som med tunnelsynet. Det gør, at vi farer sammen ved den mindste lyd, fordi det tænder et for stort sympatisk respons. 

Følesansen bliver fintfølende og det kender vi fra at have en sten i skoene. Det er næsten umuligt at fokusere på andet end den sten. Det er først, når stenen er væk, at vi igen kan fokusere og tænke klart. 

Smag. Forestil dig, at noget er brændt på i en gryderet. Uanset hvor godt alt andet i øvrigt smager, så er det den brændte smag, der overtager. Vores smagssans bliver altid overtaget af det, der tænder et sympatisk respons, fordi det registreres som farligt. Det kunne jo være, at man spiser noget giftigt. 

Duften af gas er meget tydelig og eliminerer alle andre “gode” dufte.

Artikel: Hvad er eksterne triggers?

Det centrale nervesystem (CNS) - Adfærd

Menneskets adfærd er ifølge NSP-Træningsmodel et symptom på, hvordan det sympatiske og parasympatiske nervesystem bliver reguleret af triggers. Triggers der kan være eksterne som sanseindtryk eller interne som tanker og følelser.

Artikler om hjernen og nervesystemet: Serie - Alt du skal vide om hjernen del 1 

Tanker (CNS)

Vores tanker fokuserer på truslen. Det kunne være en kollega, der siger noget, vi ikke bryder os om at høre.. Kollegaen siger nogle lyde (snakker), som er de eksterne triggers. Nu kan vi kun tænke på det, der er blevet sagt. Tankerne kører måske i ring, og de er umulige at give slip på, fordi triggerne (ordene) har tændt ubehagelige følelser som vrede og frustration. Det kalder vi den interne trigger cirkel, hvor overlevelse, følelser og tanker er selvforstærkende, fordi vores følelser og tanker er programmeret ind som interne triggers. 

At være fanget af vores tanker og følelser og ikke kan give slip, er på grund af  den programmering, hvor tanker og følelser tænder et overlevelsesrespons. Til forskel fra andre dyr, hvor det kun er omgivelserne, det vil sige reelle trusler som tigere og løver, der tænder det sympatiske respons.

Vi sidder fast i de samme tanker og det er svært at lære, tænke nyt og kreativt. Det er sværere at tænke langsigtet og analytisk. Kompleks problemløsning bliver svært, specielt når der introduceres ny data og indtryk, man ikke kender på forhånd. Tankerne går i ring. Det er kun løsninger, der passer ind i de tanker, der går i ring, som kan bruges. 

Tankemylder, tvangstanker og overtænkning er alle samme symptomer på et sympatisk respons, der er ude af kontrol. Hvilket de fleste mennesker oplever i et eller andet omfang.

Følelser (CNS)

Når det sympatiske respons er moderat forhøjet i forhold til det parasympatiske, begynder de ubehagelige følelser at overtage. Manglende overskud, negativitet, vrede, irritation, frustration og andre følelser,  står nu i vejen for at agere optimalt i nuet. I stedet for at finde en løsning på problemet overtager følelserne, og man begynder at agere ineffektivt i forhold til problematikken. Det kan være på arbejde, i en forhandling med en kunde eller i en uenighed og konflikt med kæresten, hvor vrede styrer ens respons. 

Hvis det sympatiske respons bliver større, begynder alle følelser at lukke helt. Det kan være i forbindelse med en ulykke, hvor systemet går i ekstrem overlevelse og bare handler. PTSD er forbundet med den slags situationer, hvor følelserne så kan vælte op bagefter. Nervesystemet lukker simpelthen ned for følelser. I den ekstreme situation er det på grund af et meget stort sympatisk respons i nuet, mens det i den mere normale hverdag måske er det samme store respons, bare over meget lang tid. Det betyder, at man mister kontakt til sine følelser, og det er svært at mærke, hvad man har lyst til og hvad man ikke har lyst til. Og de følelser man mærker, er typisk de ubehagelige.

Sympatisk-stress-adfærd - Kamp, flugt og frys

Kamp

Det sympatiske respons sætter kroppen i kamp, flugt eller frys. Kamp-responset er forbundet med at prøve at fjerne problemet, altså kæmpe imod truslen. Hvis et menneske siger noget, der gør en vred, begynder man at agere aggressivt imod vedkommende. Det kan være, at man bruger særlige ord,  dominerer samtalen,  taler højere og hurtigere, altså bruger alle mulige former for kommunikative tricks for at vinde og dominere situationen. En meget høj og dominerende stemme, kan man godt beskrive som et personlighedstræk, men det kan også være et symptom på et sympatisk respons.

I ekstreme tilstande kan det blive til vold og destruktiv adfærd. Da jeg udviklede NSP-træning, arbejdede jeg med unge kriminelle, som i forbindelse med træningen blev mindre udadreagerende, dvs. mindre voldelige. Ikke fordi vi talte om volden og den kriminelle adfærd, for det var ikke nødvendigt, men fordi triggerne i deres hverdag blev omprogrammeret og dermed ændrede de unges adfærd.

Flugt

Vi stikker af, når vi møder modstand, konflikter, aggression eller vrede. Hvis vi arbejder et sted med mange sympatiske triggers, får vi lyst til at komme væk. Det er svært at sætte grænser, kommunikere og stå op for sig selv. Mange siger op på deres arbejde, for at finde “det perfekte sted” fordi der er mange sympatiske triggers, der hvor de er nu. Vi fortæller måske andre, at vi ikke passer ind, at  det er det forkerte job eller at der er noget galt med kolleger eller chefen. Så det føles som en god ide at komme væk. Måske er det rigtigt, måske er det bare en flugt. 

Vi kan ikke håndtere de sympatiske triggers, så vi er nødt til at flygte fra dem. 

Samfundet i dag er fuld af sympatiske triggers, som vi ikke kan gøre noget ved. Det betyder at flere og flere mennesker lider af stress og angst. Vi flygter i stedet for at omprogrammere nervesystemet. Vi melder os syge, tager på ferie, holder længere pauser og alt muligt andet. Vi begynder at lede efter et sted, der passer til os, som aldrig kommer. 

De eksterne triggers er de samme, uanset hvor vi er. Vores interne triggers følger os, uanset hvad der sker rundt om os.

Frys

Frysadfærden er den sværeste at identificere, fordi det typisk kræver en større selvindsigt. Kamp og flugt er meget mere tydeligt. Men frys betyder, at man bliver i det samme ubehag over lang tid uden at gøre noget ved det. Man har kæmpet, prøvet at flygte og nu giver man op og bliver bare i en relation, ægteskab eller arbejde. Lige indtil man en dag bliver syg, og kroppen er så nedbrudt, at man er tvunget til at gøre noget. Mennesker kan være i frysadfærd i mange år, 1, 5, 10. 20 år. 

Konsekvenserne kan være mange; psykiske problemer, psykoser, personlighedsforstyrrelse, angst, depression og meget mere.

Kan du genkende dig selv?

I forhold til det du har læst, vil de fleste mennesker kunne genkende sig selv i et eller andet omfang, fordi det autonome nervesystem i bund og grund er en af de stærkeste regulatorer i forhold til vores adfærd. Vi er alle påvirket af det sympatiske respons og skal lære at gøre noget ved det.

Hvorfor skal du gøre noget?

Er du ærlig over for dig selv?

Hvordan tror du omprogrammering af dit nervesystem, kan ændre dit liv?

Skal du i gang nu?

Læs evt.:

Hvad er triggers? Hvordan bliver de installeret og styrer vores liv og adfærd?

Regulering versus omprogrammering af nervesystemet

4 metoder til at regulere nervesystemet