Regulering versus omprogrammering af nervesystemet

Teknikkerne vi træner i NSP-træning er alle bygget på, hvordan du regulerer nervesystemet. Mange kender teknikkerne og er stødt på dem i kontekst af at skulle lære at regulere nervesystemet. Forskellen i NSP-træning er, at vi sætter dem i system, træner dem under pres, får dem til at virke alle steder i vores liv - med målet om at have mindre og mindre behov for at regulere nervesystemet. Når vores triggers er omprogrammeret, bliver vi mindre sympatisk trigget af alt, hvad der foregår, hvormed vi ikke har behov for teknikker og regulering til at tænde det parasympatiske nervesystem i samme omfang.

Hvad betyder det at regulere nervesystemet?

Et spørgsmål selv mennesker, der gør det, har svært ved at svare på, fordi de typisk ikke har udviklet det rette sprog og forståelsen af nervesystemet. Regulering handler om, at hvis jeg er for meget sympatisk trigget, så jeg regulerer mit nervesystem til at være mere parasympatisk aktiveret - eller omvendt. 

Mange bruger åndedrættet til at regulere med, fordi det er det, de fleste kender. Samtidig er det meget direkte forbundet med det autonome nervesystem gennem vagusnerven. Vagusnerven er den vigtigste nerve i det parasympatiske nervesystem, og den er forbundet med hjerte, lunger, de indre organer og diafragma. Diafragma er den vigtigste åndedrætsmuskel, så hver gang du bruger diafragma gennem åndedrættet, aktiverer du vagusnerven i et større eller mindre omfang. Et “dybt” åndedræt betyder, at man bruger diafragma meget, hvormed den trykker på de indre organer, så maven bliver stor. Det betyder, at den bliver mere stimuleret, og dermed har vi tændt det parasympatiske nervesystem.  

Nu sker der så en række ting i nervesystemet som reaktion på, at vagusnerven er blevet aktiveret. Direkte påvirker den hjertet til at slå langsommere og stimulerer fordøjelsen. Indirekte begynder nervesystemet at tænde alle funktioner forbundet med, at kroppen er i sikkerhed. Det betyder, at metabolismen bliver mere anabolsk, det vil sige, at vi opbygger muskler, lagrer energi og restituerer. Vores højere mentale kapaciteter bliver aktiveret, vi kan analysere, være kreative, lære nye ting, finde nye veje, tænke anderledes og meget mere.

Det er i sin essens, hvad formålet med regulering er. Træk vejret med diafragma, der tænder vagusnerven, og nervesystemet forstår nu, at kroppen er i sikkerhed.

Åndedrættet er nervesystemets sprog. Det er bare signaler i nervesystemet, og vi tænder nu de rette signaler.

Bare vi var dyr, så var alting nemmere …

Nervesystemet fungerer ens for alle levende væsener. Den vigtigste funktion er overlevelse. Nervesystemet “lærer” gennem programmering op igennem livet, hvad der er sikkert og farligt. I dyreriget er det altså enten-eller. Der er en trussel eller ikke en trussel. Når tigeren brøler, er der en trussel. Hvis antilopens nervesystem genkender og er programmeret til at tænde det sympatiske respons som reaktion på den trigger, tændes “overlevelse” i nervesystemet. Antilopen er nu sympatisk aktiveret, hvilket medfører en lang række reaktioner i systemet, som skal gå meget hurtigt. Alt efter truslen vil de tre strategier, kamp, flugt eller frys, “aktiveres” i nervesystemet. Når truslen er væk, det vil sige at de sympatiske triggers (de fem sanser; lyd, duft, syn, smag og kontakt) forbundet med tiggeren er væk, kan det parasympatiske nervesystem tænde igen. Nu er antilopen i sikkerhed. Ikke fordi tigeren er væk, men fordi det parasympatiske nervesystem kan aktiveres som konsekvens af manglende sympatiske triggers, forbundet med tigeren.

Dette er en “simpel” virkelighed. Hvor alle eksterne triggers er lette at identificere. Lyden af en tiger minder ikke om lyden af en giraf. Så kan dyrene prøve at snyde hinandens overlevelsesrespons, så antilopens flugtrespons ikke når at sætte ind, men det er naturen i overlevelse. Systemet er stadig meget simpelt.

Det betyder, at hvis et dyrs nervesystem ikke har lært, at en tiger er farlig, vil det ikke reagere på tigeren. Så hvis du er en and med et dårligt programmeret nervesystem, der møder en tiger, bliver du nok spist, fordi dine overlevelsesreaktioner, forbundet med det sympatiske respons, ikke går i gang. Det er den slags udfordringer, dyr har, når de bliver sat ind i områder, der ikke er deres naturlige miljø. Dyrene er ikke vant til triggeren forbundet med dette dyr, så måske kan det jage alt for effektivt, eller også bliver det hurtigt udryddet og kan ikke overleve.

De samme mekanismer gør sig også gældende for mennesker. Da vi har lært mange ting, men aldrig at programmere vores nervesystem bevidst, bliver vi ofre for et nervesystem der for det meste overvurdere vores triggers. Forstået på den måde, at vi har installeret sympatiske triggers der i bund og grund ikke er farlige, hvormed der jo ikke er grund til det sympatisk respons.

Menneskets virkelighed er meget kompleks

Grunden til, at vi som mennesker har brug for at regulere nervesystemet, er at vi aldrig har lært at kontrollere og programmere det optimalt til det liv, vi lever i dag. Derfor  kan nervesystemet have installeret en masse sympatiske triggers, der fortæller kroppen, at den er i overlevelse på trods af, at der ikke er grund til det. Mister man sit job, kan nervesystemet blive sympatisk trigget, kroppen går i overlevelse, det kan føles som liv og død. Men for de fleste mennesker er det ikke virkeligheden. Vi dør ikke af at miste vores job i Danmark, der er masser af hjælpefunktioner, og vi har fordelen af at leve i et samfund med et stort sikkerhedsnet. Men på trods af virkeligheden, reagerer nervesystemet stadig som liv og død. Når det sker, bliver vi dårligere til at finde job, fordi vi har mindre adgang til vores hjernes fulde kapacitet. Hjernen lukker ned for alt, der ikke hjælper med overlevelse, for eksempel forskellige følelser som ro og afslapning, kreative og analytiske tanker, at kunne formulere sig skarpt i ord på tekst og tale, er alle kapaciteter, vi er afhængige af til at søge job, og som bliver begrænset af den sympatisk aktivering.

Disse situationer findes alle steder i menneskets virkelighed, og det forårsager “stress”. Jo længere tid, vi er sympatisk aktiveret af vores triggers, desto mere oplever vi “stress”. Det kan udvikle sig til angst, typisk forbundet med ekstreme situationer, der installerer traume-triggers, altså triggers, der tænder meget store sympatiske responser i nervesystemet. Stille og roligt bliver vores livskvalitet og evnen til at finde vej forringet, ligesom evnen til at finde det, man brænder for, opnå sine drømme og mål i livet. Alt det blot fordi vores nervesystem er for meget sympatisk aktiveret. 

Derfor har mange et stort behov for regulering af nervesystemet, for at kunne fungere optimalt.

Hvordan går man fra regulering til omprogrammering af nervesystemet?

Der er mange måder … NSP-træning er et system, der er bygget på at forstå nervesystemets mange forskellige dele, og hvordan de samarbejder. Det kunne være det motoriske nervesystem og det autonome. Når det sympatiske nervesystem aktiverer, spænder vi typisk op i muskler forbundet med at skulle flygte eller slås, det vil sige, at de to systemer “taler” sammen. Det kan vi også gøre den anden vej, så hvis vi spænder op i musklerne, fortæller vi det sympatiske nervesystem, at det skal aktivere. Det betyder, at vi kan regulere systemet fra parasympatisk til sympatisk bare ved at spænde i musklerne. Disse relationer mellem de forskellige dele af nervesystemerne, er selve essensen af den træning, du vil opleve, hvis du går i gang med NSP-træning. Det er også derfor, at vi kan omprogrammere systemet, når vi begynder at påvirke, hvordan hele systemet virker, ved at kunne kontrollere de forskellige dele. Bare fordi man trækker vejret med diafragma, betyder det ikke 100 % parasympatisk aktivering, da man stadig kan stå og spænde i musklerne i nakken, som tænder det sympatiske nervesystem. At forstå disse relationer og arbejde med dybe omprogrammeringer kræver træning over alt andet, derfor har jeg udviklet NSP-træning.

Kontakt mig for at høre dine muligheder

Vil du have mine fire topsælgere til regulering af nervesystemet?

Læs her: LINK