.png){kind=logo}
4 metoder til at regulere nervesystemet
- Aske Ludvig Rask
- Sep 15, 2024
- 4 min read
Før du kan træne og omprogrammere nervesystemet, skal du lære teknikkerne til at regulere nervesystemet. Den fulde forståelse af, hvordan man gør det, kræver, at du går i dybden med de forskellige dele af nervesystemet, og hvordan de samarbejder. I denne artikel vil du lære de hurtigste og letteste måder at begynde på.
Nervesystemets fire dele
Nervesystemet er overordnet delt ind i to dele med “underafdelinger” i hver del. Det centrale og perifere nervesystem. I det centrale nervesystem er der en række funktioner som tanker, følelser og regulering af det autonome nervesystem. I det perifere nervesystem er der tre dele: Det autonome, motoriske og sensoriske nervesystem, der alle sammen er kontrolleret af det centrale nervesystem.
I NSP-træning arbejder vi med fire dele, fordi det er de “letteste” at forstå og aktivere: Det centrale (CNS), autonome, motoriske og sensoriske nervesystem. Disse dele samarbejder altid, så en tanke i CNS, kan føre til en reaktion i det motoriske nervesystem, der spænder en muskel op i nakken.
Når vi skal omprogrammere nervesystemet, er det dette netværk og relationen imellem systemerne, vi udnytter, så når et sympatisk respons i det autonome nervesystem, fører til spænding i det motoriske nervesystem, virker det også omvendt. Spænd en muskel, og det sympatiske nervesystem aktiverer.
Reguleringsteknikker deler vi altså ind efter, hvilken del af nervesystemet, de aktiverer, for så at forstå, hvordan det giver et respons i det autonome nervesystem. I sidste ende er regulering kun et spørgsmål om at kunne skifte mellem sympatisk og parasympatisk aktivering.
1. Det autonome nervesystem - Åndedrættet
Den vigtigste nerve i det parasympatiske nervesystem hedder vagusnerven. Den er forbundet med hjerne, hjerte, lunger og de indre organer. Den går igennem diafragma og bliver påvirket hver gang diafragma bevæger sig. Diafragma er den vigtigste åndedrætsmuskel, så ved at trække vejret med diafragma aktiverer du vagusnerven og tænder det parasympatiske nervesystem.
Start med at lægge en hånd på maven. Når du trækker vejret ind af næsen, skal maven gå ud, når du puster ud af munden, skal maven ind. Prøv at finde denne rytme, og gå mindre op i tempo. Det vigtigste er, at du bruger diafragma. Lad være med at tælle eller bruge andre åndedrætsteknikker. Hold det simpelt. Få åndedrættet ned i maven så ofte som muligt. Gerne seks gange på en dag.
2. Det motoriske nervesystem - Spænd og giv slip
Når nervesystemet skal overleve, handler det om fysisk overlevelse. Det betyder at musklerne skal aktivere. Når vi spænder musklerne, tænder det sympatiske nervesystem, når vi slapper af, tænder det parasympatiske. Så ved at spænde op og give slip, begynder du at træne reguleringsmekanismen i sig selv, altså skiftet mellem sympatisk og parasympatisk aktivering.
Når du trækker vejret, så prøv at spænde op med indåndingen og slap af på udåndingen. Ikke mere. Du kan spænde i hele kroppen, du kan også vælge en enkelt hånd. Gør det, der føles rart og naturligt, leg gerne med at spænde forskellige dele. Nu koordinerer du det motoriske og autonome nervesystem.
3. Det sensoriske nervesystem - Fej kroppen
Sanserne er dem, der opfatter truslen. De er med andre ord første led i reaktionskæden i nervesystemet, der medfører et sympatisk eller parasympatisk respons. Hvis du får et hårdt slag, vil det sympatiske nervesystem aktivere, hvis du fejer kroppen, vil det parasympatiske nervesystem hos de fleste blive aktiveret. Vi har alle forskellig programmering, og specielt med denne teknik kan der være store forskelle. Men berøring kan altså gøres, så det aktiverer det sympatiske eller parasympatiske nervesystem.
Når du arbejder på åndedræt med opspænding og afslapning, så prøv at feje kroppen, når du puster ud. Det kan være, du varierer længden af udånding, så du har længere tid. Men prøv som tidligere at gøre øvelsen til din egen. At feje betyder bare, at du stryger kroppen, ned ad arme, nakken, ben og så videre. Så længe, du ikke trykker eller banker, da det kan aktivere det sympatiske nervesystem mere.
4. Det centrale nervesystem - Tanker
Arbejdet med centralnervesystemet er det sværeste for mennesket. I NSP-træning handler det ikke om indholdet af tanken, men hvorvidt den fører til et sympatisk eller parasympatisk respons. Når tanker og følelser omprogrammeres, begynder man at få kontrol over sit liv, fordi man ikke bliver fanget af interne triggers, der potentielt kan tænde hele tiden, når man går rundt i hverdagen og tænker. Selv når vi drømmer, kan vi jo tænde det sympatiske nervesystem så meget, at det bliver til frygt, og vi vågner.
En tanke, der for de fleste hjælper, når vi har behov for at regulere et sympatisk respons om til et parasympatisk respons, er erkendelsen af, at det “bare er signaler i nervesystemet”. At du føler stress eller angst, er bare signaler i dit nervesystem.
Så imens du trækker vejret, spænder op og giver slip, fejer kroppen, gentager du for dig selv: “Det er bare signaler i mit nervesystem!”
Læs evt.:
https://www.nsptraening.dk/post/nervesystemet-følelser-og-tanker
Nu har du den mest simple indgang ...
Nu har du den mest simple indgang, som jeg kalder “grundøvelsen”, hvor du lærer at aktivere alle fire dele af nervesystemet. Du behøver ikke altid alle dele af nervesystemet, bare du tænker på at træne og blive bedre til at få de forskellige dele med. Fokuser på høj frekvens i stedet for høj volume. Det vil sige, at du prøver at få øvelsen ind mange gange i løbet af dagen, i stedet for lang tid på én gang.
Ved at gentage øvelsen begynder dit nervesystem at være meget mere jævnt reguleret, hvormed du får mindre behov for at gøre det i lang tid sidst på dagen. Du bliver altså mindre afhængig af yoga, åndedrætsøvelser, mindfulness, meditation og andre teknikker, som mange i dag kender til regulering af nervesystemet.
Vil du gå skridtet videre og omprogrammere dit nervesystem helt?
Комментарии