Hvordan løses stress-udfordringen en gang for alle?

Stress er en af de største udfordringer for det moderne samfund, direkte og indirekte. Fordi løsningen i dag ikke er baseret på den rigtige årsag, nemlig nervesystemets programmering. Og fordi løsningen ikke udkonkurrerer alt det, vi ellers kan bruge tid på. Der er simpelthen andre ting, vi hellere vil prioritere. 

Det har ført til nogle ret deprimerende statistikker. Her er et lille overblik:

• “Andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen er steget fra 21 pct. i 2013 til 25% i 2017 og 29% i 2021”. (Kilde)

• “Fravær i forbindelse med stress koster danske arbejdspladser mindst 16,4 mia. kroner årligt”. (Kilde)

• Stress er forbundet med angst, depression, større forbrug af tobak, mindre fysisk aktivitet, hjertekarsygdomme, kræft. (Kilde) 

Jeg vil gerne vise dig en ny vej og løsning: 

1. Ved at definere løsningen og problematikken ud fra den reelle årsag, det vil sige nervesystemets programmering. Stress er en konsekvens af et forhøjet sympatisk respons i forhold til det parasympatiske respons i nervesystemet, over længere tid. Et respons der er styret af triggers i nervesystemet, som KAN omprogrammeres. 

2. Der findes ikke stressende arbejdspladser - er måske lidt provokerende sagt. Men der findes kun steder med flere eller færre triggers af nervesystemet, der alle sammen kan omprogrammeres. At sygemelde folk udskyder bare problematikken uden at løse den. Den varige løsning handler om at hjælpe med at omprogrammere nervesystemet, så det passer til det moderne liv.

3. Arbejde med stress, kan være så meningsfuldt, at vi får lyst til at gøre det, før vi taler om sygdom. I dag handler alle løsninger om, at de skal være så meningsfulde, at de udkonkurrerer alt andet vi bruger tid på. Hvis ikke, virker de ikke i praksis, da de aldrig bliver brugt. Som personlig træner lærte jeg, at “verdens bedste træningsplan ikke virker, hvis den ikke bliver brugt” - Det skal implementeres i forhold til stress-behandling og -forebyggelse.

Hvad er stress?

Stress er konsekvensen af, at det autonome nervesystem er mere sympatisk aktiveret end parasympatisk. Det sker, fordi vi har flere sympatiske end parasympatiske triggers af nervesystemet. Triggerne kan være eksterne, det vil sige vores omgivelser, eller interne, som  typisk vil være tanker og følelser. Alle triggers er programmeret ind gennem processen, jeg kalder nervesystemsprogrammering. Triggers kan dermed også omprogrammeres ved at simulere processen, hvormed de i første omgang blev programmeret ind i nervesystemet.

NSP-træning bygger på at gøre programmeringen af nervesystemet bevidst ved at give mennesker kontrol over deres egen programmering. Gennem træning omprogrammerer vi en trigger af gangen, for til sidst at have et nervesystem, der kan håndtere det liv, vi nu engang har.

Har du brug for at uddybe begreberne i denne artikel? Der er masser artikler på www.nsptraening.dk

Artikel:

Hvad er triggers? Hvordan bliver de installeret og styrer vores liv og adfærd?

Den normale tilgang til stress er problemet…

I forbindelse med stress, har vi mange overbevisninger som samfund, der gør løsningen og forsøget på at gøre noget ved problemet mere eller mindre umuligt. 

Hvad er det for nogle overbevisninger?

• Ordet stress bliver ofte brugt negativt. Typisk har vi historier om sygdom og i et eller andet omfang svaghed - “at have stress” er ikke godt i sig selv. 

• Det kan også betyde, at man har travlt, hvilket kan være et tegn på succes. 

• Behandling af stress tager tid og det betyder, at man skal arbejde mindre, holde mere ferie, flere pauser og alle mulige ting, der i praksis kan virke meget besværligt.

• Stress er en psykologisk udfordring, hvor løsningen er forbundet med et langt intenst indre arbejde, som ikke alle har lyst til.

• Vi føler os ikke stressede… Hvilket ikke er unormalt, indtil det går galt. Det vil sige “følelsen” og virkeligheden ikke svarer overens.

• “Jeg elsker mit job” At gøre noget man elsker, betyder ikke, at man ikke er sympatisk aktiveret. Så du kan sagtens  blive syg af stress i et job, som du elsker.

• Historierne om symptomerne og tegn på stress passer ikke optimalt til at forstå og gøre noget ved problemet. Hvis jeg ikke vurdere, at et bestemt symptom handler om stress, så leder jeg nok det forkerte sted efter en løsning.

Uanset hvem man er og hvor man kommer fra, er det at identificere sig som stresset en svær størrelse. Det næste er at anerkende, at man skal gøre noget ved det. Det betyder, at mange mennesker ikke handler, før det er for sent. De har svært ved at identificere symptomer og undervurderer ofte det, de mærker. Der er simpelthen for langt fra hverdagen til at gøre noget ved tilstanden, så man handler først, når man ikke har andre muligheder. Det betyder så, at historien om at stress handler om sygdom er selvforstærkende, fordi vi først forholder os til stress, når det rent faktisk betyder sygdom. Denne dynamik, der forbinder stress med sygdom, bliver altså holdt ved lige. 

Vi skal ud af denne onde cirkel. Så i stedet for først at handle når det er for sent og vi er blevet syge, så skal vi gøre noget inden.. Både fordi vi vil undgå sygdom, men i endnu højere grad fordi det giver mening for vores liv. Det skal være et positivt tilvalg forbundet med et ønske om at forbedre vores liv. For at komme derhen mangler vi nogle ting:

1. Ny definition baseret i nervesystemet, i stedet for de unødvendige historier om stress.

2. Forstå hvordan arbejdet med nervesystemet ikke tager ekstra tid, men et nyt fokus i hverdagen, der handler om at optimere nuet, uanset hvad man laver. 

3. Arbejdet med det sympatiske og parasympatiske nervesystem har en lang række fordele i forhold til at præstere, sociale relationer, angst og meget mere, der rækker langt ud over sygdom.

4. Løsningen skal virke ind i en travl hverdag, i stedet for at basere sig på begrænsninger og store forandringer, som folk alligevel ikke får gjort, når det kommer til stykket.

Ny definition:

Stress er en indre tilstand, der opstår som konsekvens af, at nervesystemet er mere sympatisk end parasympatisk aktiveret. 

NY DEFINITION PÅ STRESS

Stress er en indre tilstand, der opstår som konsekvens af, at nervesystemet er mere sympatisk end parasympatisk aktiveret

Hvordan genkender man stress-tilstanden?

Når det sympatiske nervesystem er aktiveret, lukker nervesystemet ned for alle funktioner, der ikke hjælper med fysisk overlevelse. Jo mindre det sympatiske respons bliver opvejet af det parasympatiske nervesystem, jo værre bliver den tilstand forbundet med det sympatiske respons. Balancen mellem de to systemer bliver forskubbet, hvilket på langt sigt kan betyde sygdom.

Overordnet begynder alle funktioner i nervesystemet at fokusere mod truslen. Truslen er i dette tilfælde triggeren, der tænder det sympatiske respons. Jo flere triggers der er i omgivelserne, jo større bliver det sympatiske respons. Vores system er i overlevelse på trods af, at vi ikke opfatter det sådan. Der er ikke nogen tigere, men vores nervesystemet tror stadig, at der er. Det sker, fordi nervesystemets programmering er fuld af fejl, hvorved nervesystemet er unødvendigt meget sympatisk trigget.

De forskellige reaktioner i nervesystemet er helt naturlige og hjælper altså med fysisk overlevelse, så vi kan håndtere truslen på vores liv. Problemet opstår, når systemet er sympatisk aktiveret over længere tid, og der reelt ikke er nogle fysiske trusler. Nu begynder kroppen at nedbrydes mere og mere. Det betyder en række ting i hele nervesystemet. De fire dele af nervesystemet bliver påvirket, hvilket i sidste ende medfører forskellig adfærd. Symptomerne kan altså findes i en eller flere dele af nervesystemet, men også i en generel observering af vores adfærd.

Vi arbejder med livet, optimering og det der giver mening - IKKE sygdom

Mange prøver at putte symptomer og behandling ned i meget specifikke kasser, hvor man går til behandling for stress hos en psykolog, men måske burde gå ned i fitnesscenteret. Man putter den forkerte “kasse” ned over problemet, der ikke hjælper noget. Måske handler det om en blanding, hvor man skal optimere sin evne til at kommunikere på arbejde, samtidigt med at man skal lære at holde fri. Stress kan ses i forbindelse med skader på hele kroppen, ikke bare ondt i ryggen eller noget i den stil. Det er ikke kun en dårlig hukommelse. Jeg har f.eks. en klient, der tror, at hendes mand er ved at få demens, men da hun beskrev symptomerne, kunne det sagtens være beskrivelsen af et stresset system. Det er derfor vigtigt at forstå sammenhængene, så man selv kan forstå og regne sig frem til udfordringer og løsninger. Det er nemlig altid en individuel tilgang, der virker. Vores nervesystemer er forskelligt programmeret og det er kun dig, der kan svare på, hvordan du bliver påvirket af dine triggers.

I denne artikelserie kommer du så til at lære dig selv endnu bedre at kende, så du står stærkere i den proces, der kan være svær.

Alle symptomerne på stress, kan i visse omstændigheder vurderes som positive… Et kamp- respons forbundet med det sympatiske respons, hvor man arbejder meget, kan give succes og penge. Et flugt respons kan sikre, at man ikke har konflikter og modstand i sit liv, hvilket føles rart. 

På et tidspunkt kan det samme respons, der er årsag til ens succes eller gode følelser, blive til en forhindring i forhold til at kunne fungere i sit liv.

Vi taler altså om en kompleks udfordring, hvor vi skal lære at tænke anderledes. Når jeg arbejder med atleter, skal de lære at udnytte det sympatiske respons, ikke for meget, ikke for lidt. Det sympatiske respons er nødvendigt for at præstere optimalt, fordi det giver fokus og energi. Vi balancerer det med det parasympatiske respons, og de præsterer bedre. Ikke fordi de bliver behandlet som stressede og syge, men fordi vi trykker på knapperne i nervesystemet i en kontekst, hvor det giver mening for mennesket.

Det er samme proces for alle andre mennesker, du behøver altså ikke være atlet. Det skal være spændende at arbejde med, fordi det giver mening i nuet og i det du laver. Derfor er der heller ikke nogen grund til at vente længere. Man går ikke på kompromis med livet, karrieren, privatlivet osv. tværtimod får man mere ud af alle de situationer man er i. At balancere de to dele af nervesystemet, påvirker direkte hvordan vi føler, uanset hvad vi laver. Uanset hvor svære vilkår og udfordringer man har, vil et balanceret og optimalt programmeret nervesystem gøre en bedre til at håndtere, det man skal.

Læs evt.:

Det mentale “blueprint” til at præstere på højt niveau og leve et verdensmester-liv

Baseline for varig løsning af stress-udfordringen

Denne indstilling er efter min mening “baseline”, hvis vi vil gøre noget ved stress.

1. Det SKAL være meningsfuldt og noget folk VIL gøre.

2. De skal ELSKE løsningen.

3. Den SKAL være SPÆNDENDE og OPTIMERE livet, PRÆCIS der hvor folk er.

4. Og den SKAL fokusere på regulering og omprogrammering af nervesystemet, ellers er der ingen varig løsning.

Stadig interesseret?

Fortsæt her: