Hvad er triggers? Hvordan bliver de installeret og styrer vores liv og adfærd?

Den største udfordring, mange har i forbindelse med at lære NSP-træning samt at omprogrammere deres nervesystem, er at forstå, hvad en trigger er. Mange har en bestemt overbevisning om, hvad en trigger er og gør. Når mange beskriver de er “trigget”, betyder det typisk, at de er blevet sure, irriterede, vrede. Det er rigtigt, men triggers er meget mere end det. Den begrænsede tilgang og forståelse gør desværre, at mange ikke arbejder med de vigtigste triggers. Typisk undervurderer man dem og forstår ikke, hvor meget de påvirker ens adfærd.

Betydningen, af at forstå præcist hvad triggers er, kan ikke overvurderes. Det er tit det, der gør forskellen på en tilfældig og en super bevidst systematisk omprogrammering, der kan måles og vejes.

I denne artikel dykker jeg derfor ned i “trigger” begrebet, så det står så skarpt som muligt.

En trigger er ALT

ALT, der tænder et autonomt respons i nervesystemet, er triggers. For mennesket findes der både eksterne og interne triggers. Dyr har som udgangspunkt kun eksterne. De har ikke samme kapacitet i CNS til at kunne føle og tænke analytisk og kreativt, så de efterfølgende kan planlægge ud i fremtiden.

Eksterne triggers: ALT, der påvirker vores sensoriske nervesystem og bliver oversat til et autonomt respons: Lyd, syn, duft, smag, kontakt. 

Interne triggers: ALT, der påvirker vores autonome nervesystem indefra. Det er typisk tanker og følelser. 

Forskel på triggers: Triggers aktiverer ALTID et større eller mindre sympatisk eller parasympatisk respons.

Balancen mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem: Som konsekvens af at ALT er triggers af det autonome nervesystem, lever mennesket i en balance mellem sympatisk og parasympatisk aktivering. Bliver den balance skubbet, medfører det, at adfærdsstrategier, forbundet med det gældende respons, bliver mere udtalt. Det er kun i ekstreme situationer, hvor systemet er i livsfare, at det sympatiske nervesystem tager 100% over, i hverdagen er det en blød blanding.

Adfærdsstrategier: 

• Det sympatiske respons tænder kamp-, flugt- eller frys-strategier. Systemet er i fare, og skal fjerne sig selv eller faren for at kunne leve videre.

• Det parasympatiske tiltrækker og tænder hvile- og fordøjelses-strategier. Systemet går mod sikkerhed - jo mere jo bedre.

• Menneskers adfærd er en kombination mellem at håndtere sympatiske triggers, vi enten prøver at fjerne med kamp eller flytter os selv væk fra, for så at gå mod de parasympatiske triggers. Det vil sige, vi altid opsøger sikkerhed. Sikkerhed giver så behagelige følelser som ro, kærlighed, omsorg.

Eksempler på hvordan triggers bliver installeret og styrer vores liv

Jeg vil nu kigge på, hvordan triggers påvirker alt hvad vi gør som mennesker.

Farver - Den “lille” trigger

De fleste vil ikke opfatte en hvid væg, som en trigger. Det er “bare” en hvid væg. Men ALT er triggers. For nogen tænder en hvid væg dog et meget lille sympatisk respons, de ikke opfatter. Det kan også være, at den hvide væg tænder et stort parasympatisk respons, hvormed man bare har det bedre, hvis væggene i ens hjem er hvide. Det oplever man dog først rigtigt, hvis man malede væggene en ny farve, rød eller blå fx. Nu begynder nervesystemet at reagere anderledes, hvilket kan påvirke nogle mennesker rigtigt meget. Går man så tilbage til den hvide væg, kan det blive en helt befrielse. Det er så fordi, den hvide farve er mere parasympatisk triggende end den røde eller blå farve.

Forestil dig et menneske der vokser op med mange farver, der kan det simple i den hvide farve give ro. Typisk vil den person så kunne lide hvide vægge i sit hjem. Forestil dig et menneske, der tidligt fra barndommen har været syg og indlagt på hospitalet, hvor de hvide farver er forbundet med noget farligt. Nu bliver nervesystemet programmeret forskelligt for de to, hvor en “lille” trigger, kan betyde ret meget for vores adfærd.

Rod - Mange små sympatiske triggers

Er der meget rodet i et rum, vil nervesystemet være på overarbejde, fordi alle sanseindtryk skal oversættes til liv og død. Hvis de sanseindtryk er programmeret ind til at tænde et større sympatisk respons, vil oplevelsen af at være i et rodet rum, være meget overvældende. Nogle mennesker har svært ved at tænke, fokusere, få ting gjort. De bliver overvældede og mister overblik. Hvor et andet menneske, hvor de visuelle sanseindtryk forbundet med rodet tænder et mindre sympatisk respons, oplever det helt anderledes. Det kunne også ligefrem være et stort parasympatisk respons, hvor personen forbinder rod med “hygge”.

Hjertestop - Installering af interne triggers

Når mennesker oplever hjertestop, kan det blive til en intern trigger. Normalt kigger vi på tanker og følelser som interne triggers, fordi det er dem, der er flest af, og fordi de påvirker flest mennesker, men hjertestop er et godt eksempel for at forstå det “interne trigger” begreb. Har man oplevet et hjertestop, kan hastigheden på ens puls blive en intern trigger. Det betyder, at hver gang man får pulsen op, tænder det et yderligere sympatisk respons, hvormed pulsen bliver endnu højere. Det bliver en selvforstærkende mekanisme, hvor den interne trigger, i  form af et hjerte der slår hurtigere, godt kan være et symptom på et hjertestop, der kan komme. Det kan også være, at man bare træner og bevæger sig hurtigt, hvor der ikke er noget galt - men triggeren styrer stadigt. Typisk bliver træning måske ubehageligt, det er svært at komme i gang, man bliver bange for at få pulsen op.

Mennesker - Alle mennesker har mange triggers

Et menneske kan påvirke alle vores 5 sanser, hvormed det er forbundet med mange triggers. Når vores nervesystemer bliver programmeret, er det typisk forbundet med mor og far, der påvirker barnets sanser mest. De påvirkninger bliver så programmeret ind i barnets nervesystem, for så senere i livet at kunne aktivere det “rigtige” respons. Denne programmering kan dog gå galt, fordi mor og far ikke nødvendigvis er bevidste omkring al deres adfærd, og hvordan det påvirker barnets nervesystem. Det gør, at barnet kan installere en masse triggers forbundet med mennesker, som ikke er farlige. Alligevel tænder de et stort sympatisk respons. Det sker gennem hele livet og specielt forbundet med det, vi kalder traumatiske oplevelser. Situationer der af nervesystemet vurderes som meget farlige.

Disse triggers, som kan virke “normale” og “små”, kan påvirke resten af vores liv på mange måder. Problemet er ofte, at vi begynder at ignorere dem eller leve med dem. Vi finder måder rundt om dem, og designer vores liv, så der ikke er så mange af dem. Flytter på landet, fordi høje lyde i byen trigger. Skifter job, fordi konflikter trigger et stort sympatisk respons.

Konflikt - Eksterne og interne triggers

Mange mennesker har svært ved at være i konflikt med andre. Det er fordi, konflikt ofte er forbundet med store sympatiske triggers. Der er de interne triggers, det vil sige, at tanken, om at være uenig, kan give følelsen af at miste et menneske. Der kan være tidspunkter, hvor konflikter har haft store konsekvenser, derfor reagerer nervesystemet med sympatisk aktivering. Så er der lydene, ordene, de eksterne triggers, der for mange kan skabe et sympatisk respons. Udseendet på et menneske der er utilfreds, kan være store sympatiske triggers. Virkeligheden, og specielt andre mennesker, er en stor masse af mange små og store triggers.

Misbrug - Mad, alkohol, stoffer - Store parasympatiske triggers

Mad er et af de bedste eksempler på parasympatiske triggers. Nogen kan have nervesystemer, hvor mad fylder enormt meget. Det er, fordi de har haft et liv, hvor fx. sukker er blevet programmeret som en stor parasympatisk trigger, igennem gentagne udsættelser for sukker, hvor det måske har erstattet nærvær eller kærlighed. I stedet for at opleve kærlighed fra en mor, så får man slik. Nu gør slikket det samme. Sådan virker det med alle former for misbrug, der vil altid være en stor parasympatisk trigger, der er programmeret ind i nervesystemet, typisk fordi der har været mangel på sikkerhed andre steder. Mennesket lærer altså at finde sikkerhed, det vil sige tænde deres parasympatiske nervesystem på de måder, der er tilgængelige - for mange er det mad.