Programmér nervesystemet til at sætte grænser sundt, naturligt og uden kamp

Jeg kigger konstant på menneskets udfordringer og prøver at finde den hurtigste løsning til problemet. Derfor starter jeg nu en serie, jeg vil kalde: "Fix den nu Aske!" - Dette er første artikel.

Den største udfordring i omprogrammering af nervesystemet er tanker og følelser. To funktioner, der gør mennesket unikt og i stand til at udrette det, vi har gjort, men også to potentielle forhindringer i at gå gennem en systematisk omprogrammering af nervesystemet, så det passer til vores liv. I dette indlæg kigger vi på, hvordan du kommer derhen, hvor det er let og naturligt at sætte grænser. 

Under alt adfærd, for eksempel “ikke at sætte grænser”, findes der et nervesystem, som er programmeret til at drive den adfærd. 

Når vi vil omprogrammere nervesystemet for at ændre adfærd, er det essentielt, at vi forstår tanker og følelsers natur, set som funktioner i nervesystemet. I dette tilfælde handler det specielt om at forstå menneskets største frygt…

Er du ny i universet, kan du overveje at læse serien om nervesystemet, følelser og tanker: https://www.nsptraening.dk/post/nervesystemet-følelser-og-tanker

Det vi kan ændre, og det vi ikke kan

Når vi arbejder med tanker, bruger vi forskellige vigtige begreber for at forstå sindet og vide, hvordan man løser udfordringen. Tanker deler vi ind i to, følestemmen og den neutrale stemme. Følestemmen er tanker, der opstår, som en reaktion på følelser og er derfor en del af en autonomt kontrolleret reaktionskæde i nervesystemet. Den neutrale stemme er den del af vores tanker, vi er i kontrol over. Jo mere den neutrale stemme fylder, destomere vil man opleve at mål og drømme i livet er mulige. Håndtering af alt i hverdagen som menneske bliver lettere. Den neutrale stemme er, sagt på en anden måde, alt den tankeaktivering, der gør os gode som mennesker. 

Den neutrale stemme påvirker altså vores adfærd, sundhed, stress, angst, traumer og alt andet, vi arbejder med som mennesker, i en positiv retning.  En udviklende retning. Følestemmen udvikler ikke, den sker bare. Den er bare en del af vores programmering i nervesystemet, som vi ikke er bevidst om.

Udfordringen er, at det er følestemmen, der fylder mest. 

Den del af os, vi ikke kan kontrollere, og som bare kører autonomt. De fleste mennesker kan have mange forskellige stemmer, alt efter omstændigheder og triggers. Nogle mennesker har 10 spor af stemmer, der kan køre samtidig. Det er typisk, når systemet er stukket helt af, og vi derfor har mistet kontrollen over vores CNS og resten af nervesystemet. Kan kan blive til alle mulige former for mental og psykisk sygdom. 

Vi bliver ofre for vores indre stemme. Den arbejder mod os, gør ikke livet lettere, og får os til at gøre ting, vi ikke burde.

Målet for alle mennesker med omprogrammering af nervesystemet

Et grundlæggende tema for næsten alle mennesker er at sætte grænser, så lad os dykke ned i at forstå, hvad der sker i nervesystemet, så vi kan løse den udfordring. Målet er at komme hen til bare at sætte helt naturlige grænser, der sikrer, at man ikke bliver udsat for overgreb eller andre traumatiserende oplevelser. Men også bare i en hverdag, hvor man skal vide, hvad man vil og ikke vil. Hvor man skal have en stærk idé om sin retning og ting, man ikke gider bruge tid på.

Hvor man skal stå stærkt i sig selv. Ikke lade andre styre, hvor man skal hen. Der hvor livet altid føles som et valg, noget man vil og har lyst til at gøre.

Hvordan virker underbevidstheden?

Lad os bruge eksemplet med at sætte grænser og forstå, hvad der sker, som forhindrer denne proces. 

Uden denne forståelse af hjernen, tanker og følelser, er det min erfaring, at man mister fokus og forståelse i forhold til, hvordan man rent faktisk kommer i mål.

Så brug et øjeblik, luk øjnene, træk vejret, og så kører vi…

Reaktionskæden i nervesystemet, når vi taler om CNS, er vigtig at forstå, fordi det ene signal kommer før det andet. Reaktionskæden kan begynde to steder, eksternt med et sensorisk input eller internt som en tanke, følelse eller andet i kroppen. Det sker alt efter nervesystemets programmering af det autonome nervesystem.

Det sker 24/7, så længe vi er i live. 

Når det autonome nervesystem tænder enten det sympatiske eller parasympatiske nervesystem, fortsætter reaktionskæden af signaler. Der kommer en følelse, en tanke, der sker også noget i det motoriske nervesystem.

Alt dette medfører en adfærd.

Adfærd er altså bare et symptom på, at systemet enten er i sikkerhed eller overlevelse.

Adfærd er det, vi definerer som ubevidste handlinger, der bare sker. Det, som mennesket ikke tænker over. Det, der sker let. Det, vi ikke skal tage os sammen til at gøre, men bare gør.

Mennesket kan for eksempel tage sig sammen til at tabe sig i en periode, men på et tidspunkt sker der noget, og så gider vi ikke længere. Adfærden er altså ikke let. Sker ikke naturligt. Varigt vægttab er derfor meget svært.

Det er denne del af mennesket, som definerer os allermest. Det er denne del, vi skal ændre på, for at skabe varig adfærdsforandring.

Overfladen

Overfladen er adfærden, og lige nedenunder ligger tanker, følestemmen. Man kan sige, at overfladen i sindet er følestemmen. Tanker, der opstår, som bare er der, og styrer vores valg og handlinger. Denne del kunne man også kalde underbevidstheden, fordi det er alt det, der sker i vores CNS (centrale nervesystem), og som vi ikke kontrollere. Det sker ubevidst. CNS har cirka 100 milliarder neuroner, det er mange. Mange signaler, der definerer os som menneske.

Det betyder for eksempel, at hvis man prøver at ændre på adfærden eller følestemmen, er det meget svært, fordi man i bund og grund kun kigger på overfladen.

Når vi forstår, at adfærden er forbundet med en trigger og et overlevelserespons, er forandring MEGET lettere. Det er kunsten ved nervesystemsprogrammering.

At sætte grænser

Hvis vi kigger på en udfordring, som at sætte grænser, med en nervesystemsprogrammørs øjne, kan man, når man spørger  et menneske, der har svært ved at sætte grænser, få en beskrivelse, der minder om den her:

• “Jeg har en indre stemme, der siger nej, og kender grænsen”

• “Men fordi jeg ikke ved hvordan, så får jeg ikke sat den grænse”

• Så forhindringer bliver af individet, opfattet som en manglende evne, noget personen ikke har lært.

Hvilket er både rigtigt og forkert …

Hvis vi godkender det svar, handler det om omgivelserne. Vores forældre, vilkår, samfundet … Mange ting, vi ikke kan ændre på nu. 

Vi kan godt arbejde med at opbygge et sundt miljø, der lærer os de rigtige ting. Det er dog for mange en lang rejse, specielt senere i livet. At skulle skabe optimale omgivelser, gå de rette steder hen, er mange små og svære valg, der for mange ikke virker rigtig godt. Det, at vælge mennesker fra og til, er ikke så let i praksis.

“Den hurtige vej”

Så i stedet for at fokusere på den lange og langsomme vej, fokuserer vi på den hurtige, hvor vi har kontrol og kan se resultater hurtigt.

Der skal vi i stedet spørge: 

Hvorfor mangler personen evnen i første omgang? 

Hvad har stået i vejen for at udvikle den evne, på trods af miljøet?

Hvad er det? 

De fleste mennesker er primært styret af deres følestemme … Så hvilke følelser og hvilket ubehag ligger nedenunder, der gør det svært at lære at sætte grænser?

Menneskets største frygt

Det største ubehag, mennesket har, er forbundet med at skille sig ud fra flokken. 

At være anderledes, gå sin egen vej, blive set og hørt, mens man fejler. Når ens adfærd kan skabe konflikt og modstand fra omgivelserne, vælger mange at lade være. Begrænse sin adfærd, som et triggerrespons, for at komme i sikkerhed og dermed få tændt det parasympatiske nervesystem. 

For at blive god til noget som helst, skal vi teste ting af, der måske ikke virker, og derfor udstiller en. Dette ubehag, forbundet med at møde modstand, kritik, holdninger fra andre mennesker, er en af de vigtigste udviklinger et menneske kan gå igennem, fordi det forhindrer, at man sætter grænser.

Typisk medfører ubehaget i konflikten en perfektionistisk indre stemme, der skal have alting perfekt. Hvilket forhindrer at man tester. Prøver at sætte en grænse, og uanset responsen fra omgivelserne, bliver ved. Man bliver ved med at prøve og teste, så lærer man. Men perfektionisten, følestemmen, vil forhindre denne proces, fordi det at fejle er forbundet med et stort sympatisk respons. 

Nervesystemet kommer i overlevelse …

Perfektionisten sikre, at vi forbliver i sikkerhed. Det forhindrer, at vi sætter grænser.  

Problemet i en opvækst er, hvis man ikke har haft små testpersoner. Haft et dagligt arbejde med at gå gennem ubehaget. De rette prøvelser, der matcher den enkeltes læringsstil og udvikling.

De fleste børn bliver jo trænet og opdraget efter forældrenes billede af rigtigt og forkert. Ikke evnen til at gå gennem ubehaget ved at skille sig ud. Det giver jo heller ikke mening. En tiger vil altid opdrage en tiger til at være tiger. Det sker naturligt, det er sådan vores nervesystem bliver programmeret.

Men mennesket skal jo lære selv at finde vej. Selv at finde andre mennesker, der passer ind, selv skabe sit liv, selv sætte grænser, tage valg, finde ud af, hvad der er rigtigt og forkert. Det er helt essentielt. Vores virkelighed er meget mere kompleks end tigerens eller antilopens, og den kræver, at vi ikke er i overlevelse, når vi er i konflikt. Det forhindrer en naturlig udvikling. Det forhindrer, at vi sætter grænser.

Giv slip på den dømmende stemme

Under NSP-træning prøver vi derfor at slippe den dømmende stemme i forhold til vores omgivelser, vores miljø, vores forældre og så videre. Det er ting, vi ikke kan ændre på, som vi skal lære at leve med. Vi skal kunne agere i modstand, konflikt og andre holdninger, for at udvikle os optimalt.

Det, vi i stedet holder fokus på, er ubehaget. 

Omprogrammering af triggeren, der gør det svært at sætte grænser. Så det i stedet bliver let og naturligt. 

Det handler altså ikke længere om adfærd, men om at gribe ind i nervesystems-rekationskæden, mens vi stadig er i kontrol. Før underbevidstheden og de 100 milliarder neuroner tager over.

Træning til at sætte grænser

Den proces er altså en opsætning, simulering af livet, og hvordan vi lige så stille og roligt omprogrammerer ubehaget. Det handler ikke om at lave kæmpe forandringer. Sige nej og sætte grænser fra den ene dag til den anden. Nej, vi skal stoppe med at kigge på adfærd, kigge på overfladen i at sige nej, og i stedet begynde at omprogrammere nervesystemet.

Det er nervesystemsprogrammering.

Det er “den lette og hurtige vej” …

Interesseret i mere?

https://www.nsptraening.dk/post/nervesystemet-følelser-og-tanker