Workshops
Bæredygtig præstation:
Træning af nervesystemet under pres
Fra teoretisk indsigt til bevidst træning
Målrettet dig, der arbejder professionelt med mennesker
Min mission er at gøre viden om nervesystemet anvendelig i praksis under pres. Det gør jeg ved at flytte fokus fra passiv forståelse til bevidst træning, der styrer automatisk adfærd.
Et sikkert nervesystem er forudsætningen for bedre beslutninger, klarere kommunikation og bæredygtig performance - hos både individer og organisationener.
Mine workshops og forløb er systematisk træning af trivsel og transformation. Jeg samarbejder typisk med:
-
Ledere og HR-ansvarlige, der vil styrke organisationens mentale kapacitet og resiliens.
-
Konsulenter og undervisere, der ønsker at integrere nervesystemstræning som et værdiskabende produkt i egen forretning.
-
Facilitatorer og koordinatorer, der skaber rum for dyb personlig udvikling og meningsfuld transformation.
Bæredygtig performance skabes indefra.
Den adfærd, vi træner i hverdagen, er den, der automatisk overtager styringen under pres. I stedet for symptom-behandling af ydre stressfaktorer, træner vi med NSP et nyt default-respons i nervesystemet: sikkerhed uanset presset.
Metoden er enkel, kræver ikke ekstra ressourcer og etablerer et stærkt fundament for fællesskabets samlede handlekraft. Forandringen skabes gennem små, bevidste skridt integreret direkte i arbejdslivet - det er her, viden bliver til reel kapacitet.
Skal vi styrke fundamentet i din organisation?
Uanset om du ønsker en workshop, der kan mærkes, eller et dybdegående træningsforløb, er målet det samme: At gøre nervesystemet til den stærkeste ressource for performance og trivsel, så tidligere spidsbelastning føles rummelig.

Fra indsigt til implementering.
Fra forståelse til omprogrammering.
Meningsfulde partnerskaber
NSP-træning integreret i professionel og personlig praksis

Uddannelse af terapeuter
Nervesystemet som værktøj
I samarbejde med kropsterapeut Camilla Frydenlund har vi udviklet en specialiseret efteruddannelse for professionelle behandlere. Ved at fusionere manuel kropsbehandling med nervesystemsprogrammering, har vi skabt et transformativt læringsforløb, der rykker grænserne for moderne terapi. Gennem workshops træner terapeuter at omprogrammere sit eget og klientens nervesystem. Samarbejdet sætter en ny standard for behandling på briks til adfærd på gaden og sikrer klienten hurtigere og mere vedvarende gennembrud gennem biologisk forankring.

Mere End Vægttab
Som Head Coach for Mere End Vægttab har jeg siden 2020 implementeret en radikal modpol til den klassiske kurmentalitet. Gennem arbejdet med klienter har vi bevist, at varige resultater ikke skabes gennem restriktioner, men gennem træning af biologisk sikkerhed. Ved at omprogrammere nervesystemet bringes kroppen ud af survival mode og ind i en tilstand af ro og klarhed. Her opstår nye mad- og motionsvaner naturligt, fordi den indre kapacitet øges, hvilket bevidner, at træning af nervesystemet er den mest effektive katalysator for varigt vægttab og arbejdet med "dårlige vaner".

Eliteniveau hundeføring
Overfør dit nervesystem til din hund
Winnie Bøges rejse hos NSP-Træning er det ultimative bevis på, hvordan nervesystemsprogrammering kan skaleres til professionel succes. Det, der startede som et vægttabsforløb, udviklede sig gennem strategisk mental træning til en plads på landsholdet i hunderally. Succesen er skabt på en fundamental indsigt: At evnen til at mestre sit eget nervesystem er nøglen til præstation under ekstremt pres - og - at dette kan overføres til andre. I dag har vi transformeret denne viden til et unikt elitekoncept for hundeførere, hvor vi lærer atleten at synkronisere sin egen biologiske tilstand med sin hund.

NSP-Træning
11 principper for individer og organisationer
Vi bliver stærkere af at træne.
Ikke ved at forstå mere teori.
Principperne nedenfor er dem, der kan få jer hele vejen.
Fra præstation i overlevelse til sikkerhed - en dyb indre ro, styrke og fokus i alle aspekter af livet.
-
Ingen ekstra tid
Træningen må aldrig konkurrere med livet.
Den skal passe ind i det liv, I allerede lever.
-
Hverdagen er træningen
Arbejdspladsen, relationer og trafikken er træningsbanen. Det er her, forandringen sker.
-
Gentagelser frem for anstrengelse
Små, præcise gentagelser ændrer nervesystemet vedvarende. Det, vi øver ofte, afspejles i livet.
-
Små skridt med høj frekvens
Vi presser aldrig systemet udover dets kapacitet.
Vi implementerer små skridt og øger frekvensen.
-
Neutral progression
Udvikling måles ikke i følelser, men i kapacitet.
Kan du rumme lidt mere liv end før? Så vokser du.
-
Rum til restitution
Pauser er bevidste og medfører restitution og integration. Det er her, nervesystemet omprogrammeres.
-
Valg af træningsrum
Træner vi ro i stilhed, bliver vi rolige i stilhed.
Træner vi sikkerhed i hverdagen, bliver vi stærke i livet.
-
Generel før specifik
Vi opbygger kapacitet i hverdagen, før vi intentionelt skubber livet i nye retninger mod meningsfulde mål.
-
Nervesystemet afgør, hvor vi starter
Der findes ikke én rigtig indgang til at øge kapacitet.
Vi starter der, hvor systemet allerede kan være med.
-
Succes er at blive i hverdagen
Målet er ikke et liv uden triggers - men et liv, hvor vi bruger dem til at vokse og ikke flygter fra hverdagen.
-
Flyde med livet og skabe retning
Vi lærer at acceptere det, som er uforanderligt og forme det, du kan ændre. Det er her ægte frihed i livet opstår.