“Fixer-rollen” - Omprogrammering af årsagen til stress

Hvordan omprogrammerer vi nervesystemet til at udvide vores parasympatiske komfortzone? Først har vi lært at sætte interne mål og er ved at skabe mening i rejsen. Mening betyder, at vi ikke arbejder med fornuften, men med dybe dele af mennesket, forbundet med overlevelse, følelser og tanker, der definerer os som menneske. Vi skal kontakte den del af os, der får livet til at  give mening. I sidste ende for at opbygge en lang og sund karriere som leder og undgå, at livet stresser unødvendigt og gør os syge. 

Nu bliver vi  konkrete i forhold til, hvordan en omprogrammering ser ud. I dette tilfælde kigger vi på fixer-rollen. Vi kigger blandt andet på valget, som skal tages, hvis du vil ændre adfærd.

Det virker for alle andre roller og personlige udfordringer også: Lavt selvværd, føle sig bagud, perfektionisten, afbrydelser, utålmodighed, ordentlighed og kritikeren.

Lære at give slip på fixer-rollen, bede om hjælp og uddelegere

Anne er leder. Hun elsker sit job, men har svært ved at bede om hjælp. Hun er rigtig god til at fikse tingene, og hun tager typisk for mange opgaver ind. “Det er lettere at gøre det selv”, som hun siger.

Hendes interne mål:

• Lære at give slip på fixer-rollen, 

• Lære at bede om hjælp 

• Lære at blive endnu bedre til at uddelegere

LINK til meningsfulde og stress-reducerende mål

Først er det vigtigt at forstå, at vi tager fixer-rollen på os for vores egen skyld. Det vil sige, at når vi møder ubehag, det kan være i forbindelse med rod, som et andet menneske har lavet, så rydder vi op for at fjerne vores eget ubehag. Fixeren får det altså bedre ved at rydde op, det vil sige fixer-rollen hjælper med at tænde det parasympatiske nervesystem hos en selv. Typisk vil man have en idé om, at man har det bedre, når der er ryddet op. Den ide er forbundet med, at der nu er færre sympatiske triggers i omgivelserne, hvormed systemet er mere i sikkerhed.

Eksempel - Familiedynamik og konflikter

Når man bliver meget god til at fjerne sit eget ubehag, det vil sige skabe sikkerhed for sig selv, begynder andre at forvente, man gør det. Hvis ens datter spørger, om man vil køre hende i skole, så i stedet  for at tage konflikten og møde ubehaget i at sige nej, siger fixeren ja, for på den måde at undgå ubehag. Det handler altså ikke om at gøre noget godt for sin datter, men om at fjerne sit eget ubehag, forbundet med en mulig konflikt. Problemet med fixeren opstår altså, når man automatisk prøver at fjerne ubehaget i sig selv, i stedet for at sætte en sund grænse. En sund grænse der så betyder, at man ikke fixer alt. Hvor ens omgivelser ikke længere forventer, at man fixer alt. Hvor man så begynder at kunne vælge, hvad der er vigtigt at bruge sin tid på? Hvilke problemer skal fixes og hvilke skal uddelegeres?

Så primært handler fixeren og andre roller altid om sikkerhed. Det vil sige så meget parasympatisk aktivering og så lidt sympatisk aktivering som muligt, for personen der påtager sig den rolle. 

Mennesket er et flokdyr. Vi har brug for hinanden. Samtidigt er vi også hinandens værste fjender. Det giver en svær dynamik i nervesystemet, hvor mennesker, der ikke er farlige, pludselig bliver vurderet som farlige på grund af en programmering i nervesystemet. Har man f.eks. oplevet at blive grinet af, udstillet eller afvist som barn, i forbindelse med f.eks. at spørge om hjælp, så er alene tanken om at gøre det en intern trigger, der tænder et stort sympatisk respons.

Det betyder, at for barnet er det sikkert at lade være med at bede om hjælp. Nu er der mindre fare. Nu har barnet det godt. Så Fixer-rollen, der ikke beder om hjælp, er i bund og grund den måde, vi har lært at få nervesystemet i sikkerhed på. Hvis man har svært ved at fejle, og har været det gennem hele sit liv, vil en fixer-rolle kunne gå ind, så der ikke sker fejl i første omgang.  Simpelthen fixe problemet før det opstår. Grundet ens ekspertise og evne til at fixe, kan man effektivt fjerne ubehaget i at fejle.

Det positive tilvalg af ubehag

Det betyder, at når vi skal give slip på fixer-rollen, spørge om hjælp og uddelegere, skal vi først kunne være med ubehaget. Det vil sige frygten i dette tilfælde. Samtidigt er vi nødt til at finde sikkerhed et nyt sted. Det kan vi gøre gennem NSP-Træning. Al adfærdsforandring medfølger en omprogrammering, hvor der typisk vil være svære følelser involveret. Hvis vi ikke kan være med det ubehag, kan vi ikke slippe fixer-rollen, og det bliver meget svært at komme videre. Uanset hvor meget du bliver presset til at bede om hjælp, gør du det måske først, når det er for sent. 

Det vil sige, når du er gået ned med stress… 

“ADHD mennesker” kalder jeg dem, der hele tiden føler, at de skal gøre noget. De er gode til at handle og bliver drevet af denne lyst. De har ofte en oplevelse af at restituere, når de gør alt muligt, fordi det forhindrer dem i at gå og bekymre sig. Hvis jeg siger til en “ADHD´er”, at de skal gøre mindre og sidde stille, gør jeg deres natur forkert. Jeg gør dem forkerte. 

I stedet handler det om at tilvælge det ubehag, der er forbundet med at sidde stille. 

Hvilke ubehagelige følelser opstår der, når man holder en pause og ikke gør noget? Hvad sker der så? Det er valget, du kommer til at skulle tage for at ændre adfærd.

Der vil altid være et ubehag forbundet med at gøre noget andet. Da det “andet” er uden for din parasympatiske komfortzone,  føles det ikke let eller rart. Hvis det havde været inde i din parasympatiske komfortzone, ville du allerede have gjort det.

Spørgsmålet er, om du vil forhindre den situation? Eller gøre som så mange andre, der først gør noget ved stress, når de oplever problemer, bliver syge osv.?

Øvelse 1 - Hvilket ubehag skal du tilvælge?

Du har et internt mål forbundet med rollerne i dit liv. Du er på vej et nyt sted hen. Der skal du gøre noget nyt. Det nye kan virke let, når du siger det højt, men der vil ALTID være et ubehag. Hvor er det henne?

Eksempel: Jeg vil gerne træne tre gange om ugen, men kommer ikke af sted. Hvor er ubehaget? 

• Jeg er sympatisk trigget hele dagen på arbejde. Der ophober sig ubehag / stress, hvormed mere stress i fitnesscenteret ikke er et rart tilvalg. 

• Fitness centeret har mange høje lyde, der giver ubehag. 

• “Det er besværligt”. Tanken om centeret er en intern trigger. 

• At skulle gå tidligere fra dit arbejde for at få hverdagen til at fungere,  kræver at du skal give slip på arbejde. Bagefter skal du være med følelsen af at være bagud, ikke være en god kollega, ikke passe ind i kulturen osv. 

• Du skal fortælle andre, at du går, kigge dem i øjnene, imens de arbejder videre.

• Du skal sige fra overfor din partner, der gerne vil andre ting. Der er altså en konflikt, et ubehag forbundet med ikke at følge andre og det de vil.

Skal du uddelegere? Hvilket ubehag, skal du lære at være med?

Du må gerne finde flere ubehagelige følelser. Det vigtige er, at du får et overblik.

Øvelse 2 - Hvornår kommer du til at møde ubehaget?

Nu laver du en liste på konkrete tidspunkter og situationer, der opstår dagligt, og hvor du kommer til at skulle tilvælge det ubehag.

Eksempel: 

• Når jeg beder en eller anden (en medarbejder / kollega / barn / partner) om at gøre noget, reagerer de på en måde, der starter et ubehag (følelse) i mig.

• Når jeg skal lukke ned for dagen, skal jeg tilvælge følelsen af at være bagud.

• Når jeg skal fyre en medarbejder, skal jeg tilvælge følelsen af at være et dårligt menneske

• Når jeg skal sætte grænser og vise en retning til forskellige møder, føler jeg mig som en diktator. 

• Når jeg er nødt til at hæve stemmen, så føles det som om, jeg er sur og råber.

Øvelse 3 - Ekspandere følelsen ud på dit liv og fremtid

Skriv nu ned, hvornår du potentielt kommer til at opleve forskellige følelser i løbet af den kommende uge?

Hvad gør følelserne ved dig?

Hvordan påvirker følelserne din adfærd? 

Eksempler på adfærds-regulering i forbindelse med en sympatisk trigger: 

• Hvis man føler, man råber, når man hæver stemmen, kan det være, at man taler for lavt.

• Er det svært at sætte grænser, lader man være.

Øvelse 4 - Stop reaktionskæden og anerkend følelser som signaler i nervesystemet

Oplevelsen af ubehag er opstået på grund af en ekstern eller intern trigger. Det vil sige, at der altid er et sympatisk respons nedenunder ubehag og et parasympatisk respons nedenunder behagelige følelser (Se figur i toppen). Ved at regulere nervesystemet i nuet, stopper følelsen.

Eksempel: 

• Du skal kommunikere en stor beslutning, der vil påvirke mange menneskers liv. Dit sympatiske nervesystem reagerer nu, og du kan komme til at føle dig som et dårligt menneske eller en anden ubehagelig følelse. Ved at tænde det parasympatiske nervesystem, så stopper følelsen og nu bliver det lettere at sige det, du skal. Det bliver med andre ord lettere at gøre det, du skal gøre.

Du gør det ved at regulere nervesystemet:

4 metoder til at regulere nervesystemet

Vi bruger åndedrættet lige nu. Så når du mærker ubehaget, begynder du at trække vejret ned i maven. Ind af næsen og ud af munden. Nu tænder du vagusnerven, den vigtigste nerve i det parasympatiske nervesystem. Du skal gøre det, imens du føler det, du gør og uden at kæmpe imod følelsen. Målet er, at vi kan være med alle følelser, da det gør vores parasympatiske komfortzone større og nu gør adfærdsforandring mulig.

1. - Tidspunktet, hvor du oplever ubehag, skal forbindes med tidspunkter, du vil forandre dig. Du skal først genkende og anerkende ubehaget i nuet. “Nu oplever jeg ubehag” - siger du højt til dig selv. Tænk på, at du leger gemmeleg med stemmen og skal råbe højt, når du hører den. “Jeg har hørt dig!”

2. - Nu siger du til dig selv:

“Jeg må gerne føle mig som et dårligt menneske”, “en der ikke respekterer andre”, “egoistisk”, “dominerende”, “dårlig opdraget”, “ikke god nok”, “dårlig til mit arbejde”, “imposter-syndrome” - ja, uanset hvad du føler, så fortæller du dig selv, at det må du gerne føle.

3. - “Følelser er KUN signaler i mit nervesystem” - gentager du for dig selv

4. - Begynd nu at trække vejret ned i maven, så du oplever sikkerhed på en ny måde og derfor med tiden ikke har brug for den gamle adfærd til at gøre det.    

Nu er du ved at omprogrammere din rolle og lære dig selv at være med ubehaget, som forhindrer forandring. 

I næste artikel, sætter vi omprogrammeringen endnu mere i system. Så du kan se de små skridt og lave en konkret plan.