Hvordan sætter du stress-reducerende og meningsfulde mål som leder?

Mening styrer ALT. Når livet giver mening, er vi villige til at gå langt for vores mission og opgave i livet. Mening er en indre superkraft i mennesket, der får os igennem ild og vand. Denne superkraft skal vi udnytte. Desværre tror mange, at det handler om at finde meningen med livet. Mening er noget, vi SKABER, ikke noget der sker tilfældigt, når bare vi leder efter meningen med livet. Det er en konkret proces, som alle kan lære at bruge og udnytte, til at få det meste ud af livet. 

Formlen for bevidst at skabe mening er dybt integreret i NSP-Træning, fordi det første og vigtigste mål er, at mennesket får lyst, helt af sig selv, til at arbejde med sit nervesystem og omprogrammere det. Det handler ikke bare om at fjerne stress og undgå sygdom, men om at gå en meningsfuld vej. Hvor det at arbejde med stress går hånd i hånd med at gøre det, der er meningsfuldt. Når vi skal prioritere vores tid, skal det  føles som en naturlig prioritet, hvor andre ting derfor bliver nedprioriteret.

Opgaven for NSP-træning er at gøre arbejdet med ledelse og stress så meningsfuldt, at du ikke kan lade være. At du vil bruge tiden på det. 

Jeg ser mig selv som træner og noget af det vigtigste,  jeg har lært i den forbindelse, og som mange undervurderer, er “ Jeg kan give dig verdens bedste træningsplan, men hvis du ikke har lyst til at gøre det, så virker den ikke.“ 

Når vi gør noget, der ikke giver mening,  stopper vi med at gøre det. Jo, du kan samle data om, hvor vigtigt det er at styrketræne eller reducere stress, men det er kun viden. Det betyder ikke, at det giver mening at gøre noget ved det, for så havde vi allerede gjort det. Viden giver rum til overvejelser, og for mange bliver det desværre en måde at slå sig selv i hovedet, når man ikke får det gjort. Mening gør, at man simpelthen ikke kan lade være.

Hvorfor er stress-problemet ikke løst endnu?

Du ved sikkert meget om stress og sygdom. Du har sikkert mange redskaber til at arbejde med stress på arbejdspladsen, men hvorfor virker det ikke? Hvorfor har vi ikke knækket koden til stress? 

• Fordi løsningerne ikke er baseret på den rigtige årsag, det vil sige nervesystemet.

• De nuværende løsninger kræver ofte store indgreb i hverdagen, forandring af ens livsstil, ændring af arbejdstid og måske er man endda nødt til at skifte job. Ting man ikke bare er villig til at give slip på.

• Fordi  metoderne, handlingerne og redskaberne, forbundet med at gøre noget ved stress, primært handler om sygdom. Stress bliver tegn på svaghed. 

• Det giver ikke nok mening i vores liv. Der er simpelthen andre ting, vi hellere vil bruge tid på, når det kommer til hverdagen. Alle de statistikker og forskning forsvinder, når vi skal prioritere i den virkelige verden.

I denne serie, vil jeg prøve at samle alle trådene. 

Først og fremmest, hvordan du får det til at give mening at gå denne vej. Så meget mening, at du ikke kan lade være. Og i processen føles det aldrig som at gå på kompromis, men som tilvalg, der gør livet mere spændende. Du kommer til at give slip på stresshåndtering og sygdom, til fordel for optimering af dit nervesystem, så det passer til dit liv.

Du vil også lære, hvordan en dyb proces, der arbejder med dig, som det hele menneske du er, kan blive meget systematisk. Omprogrammering af nervesystemet minder mest om træning, og derfor kalder jeg mit system for NSP-Træning (NSP = NerveSystemsProgrammering). 

Du kan vide alt om, hvordan du omprogrammerer nervesystemet, men hvis du ikke træner, hvad sker der så…?

Så hvad skal få dig til at træne?

Hvordan bliver det en vej, du ønsker at gå?

Øvelse 1 - Se fremtiden

Første opgave handler om at visualisere fremtiden, så godt du kan. Nogle ser billeder, mens andre oplever deres tanker. . Det vigtigste er at prøve at opleve letheden i ikke at kæmpe. Der hvor ting bare sker uden pres. Dette er en øvelse, der  fungerer endnu bedre, hvis du bliver guidet imens.

Reklame: Vil du prøve min App, der hjælper dig med at omprogrammere dit nervesystem? Der finder du bla. denne øvelse, så du kan lytte direkte derhjemme, mens jeg guider dig, så du ikke skal huske processen udenad. Du kan bare slappe af og flyde med.

Læs hele beskrivelsen, inden du lukker øjnene. Det er vigtigt, at du prøver at huske formålet, før du går i gang med øvelsen. Øvelsen har 3 dele, der hver især har sit formål og det er vigtigt at forstå det formål.

1. Når vi træner, træner vi til virkeligheden. Jo skarpere billede vi har af det, jo bedre. Lige som bokseren, der skal forestille sig at være i ringen med en modstander.

• Luk øjnene. Begynd at visualisere billeder fra din hverdag. Du kan gå tilbage til den sidste uge og bare huske på, hvad der skete. Skriver du mails, går til møder, løser opgaver, kommunikerer? Har du børn, henter du dem, smører du madpakker? 

• Prøv at kigge tilbage på ugen, der gik. Hvordan ser dine typiske opgaver ud?

2. Triggers er årsagen og der, hvor alt starter. Jo bedre vi kender dem, jo lettere bliver det at omprogrammere dem.

• Hvilke opgaver presser dig?

• Hvad sker der? Hvad bliver der sagt og gjort? 

• Er der bestemte mennesker, der presser dig?

3. Omprogrammering af nervesystemet betyder, at vi møder triggeren, imens vi regulerer nervesystemet. Lige nu bruger vi åndedræt og opspænd som teknikker til regulering. Vi visualiserer for at komme så “tæt” på triggeren som muligt.

• Når du har brugt tid på at visualisere fortiden og dine triggers, begynder du at trække vejret. Ind af næsen, mens du spænder i hele kroppen, ud af munden og slap af i kroppen. Bliv ved med at trække vejret på denne måde, mens du ser tilbage. For hver udånding forestiller du dig, at du tænder “sikkerhed” i dit nervesystem i en given situation og mærker, hvordan kroppen slapper af. Imens du puster ud, forestiller du dig, hvordan du bliver lettere. Du bevæger dig hurtigere, men uden spænding. Du forestiller dig, at det indre pres, det der føles som stress, forsvinder,  - og du begynder at arbejde hurtigere. 

• Jo lettere du bliver, jo mere sker der, og jo mindre pres føler du..

Øvelse 2 - VIL du virkelig med på rejsen? - Skab mening

Du har nu fået en fornemmelse af, hvad denne rejse byder på. Denne øvelse er et eksempel på, hvordan vi begynder at SKABE mening. Forstået på den måde, at det ikke er viden, jeg prøver at give dig. At skabe mening handler om at opleve og mærke det, vi gerne vil. Det er mere end en god ide. Det er noget, vi tænder dybt i dig. Så i stedet for at vente og lede efter mening i tingene, så er det noget, vi aktivt skaber gennem denne øvelse. Du lærer simpelthen at skabe indre motivation. Dette er en ud af mange måder at gøre det på, men lige nu er du på vej.

HUSK at vi ikke taler om viden. At du ved alt om, hvorfor noget er godt/rigtigt for dig, betyder ikke, at du gør det. Mening er noget andet end bare viden. Det er følelser, tanker, overlevelse, hele nervesystemet, der går op i en højere enhed, når vi gør det, vi gør. 

I forbindelse med stress, arbejder vi typisk med nogle dybe og meget meningsfulde udfordringer i mennesket:

• Fixer-rollen - Prøver at gøre det hele selv og har svært ved at bede om hjælp.

• Lavt selvværd - Det er svært at få kritik og opleve modstand i hverdagen. Det er svært at tage beslutninger og stole på sin intuition.

• Føle sig bagud - Man er KONSTANT i arbejds-mode. Hjernen kan ikke stoppe.

• Perfektionisten - Bruger alt for lang tid på opgaver, hvor andre opgaver hober sig op,  hvormed man kommer bagud.

• Afbrydelser - Når vi bliver afbrudt meget, og aldrig kan blive færdige med de opgaver, vi gerne vil være færdige med.

• Utålmodighed - Når man arbejder med mennesker tager ting tid, hvilket kræver en vis tålmodighed, for at det kan udfolde sig selv. Har man ikke tålmodighed, bliver tiden, hvor man venter, en stress-trigger.

• Ordentlighed - Man bruger for lang tid på ting, der måske ikke er vigtige. Mennesker får lov til at stjæle ens tid, fordi man gerne vil føle sig høflig. Det betyder så, at man ikke kan fokusere på det, der er vigtigst. Hvilket så har konsekvenser i at komme bagud og ikke nå alt det, man gerne vil.

• Kritikeren - Uanset hvad du laver, er det aldrig godt nok. Derfor er du nødt til at blive ved og ved, uden nogensinde rigtigt at opleve at være færdig og få en forløsning af at være færdig. Du kommer måske aldrig “rigtigt videre”.

Jeg har nævnt nogle forskellige “dele” af mennesket, som årsagsfaktorer til stress. 

Nu skal du skrive ned hvilke af disse udfordringer, der passer til dig. Så prøv at svare på følgende spørgsmål:

I de forskellige udfordringer, er der en eller flere der passer til dig? 

Mangler jeg en bestemt udfordring? Kan du ikke finde dig selv i nogle af mine forslag?

Har du en helt anden udfordring, du gerne selv vil definere?

Hvilken del vil du gerne arbejde med? 

Hvorfor er det vigtigt? 

Hvilke problemer opstår på grund af denne del i dig?

Hvad vil du gerne lære om dig selv? 

Hvorfor er det meningsfuldt for dig at arbejde med denne del af dig?

Øvelse 3 - Internt mål - Hvad vil du gerne lære?

Mange har lært at sætte eksterne mål, som at nå et bestemt sted hen i forhold til omsætning, reducere sygdom eller tabe x kilo i vægt. Den form for målsætning arbejder de fleste ledere med. Et eksternt mål skal kunne måles og vejes. Hvis man har et eksternt mål, som at være sund og rask, skal man finde et tal at måle på.Det kunne være ens vægt, puls eller BMI.

Et eksternt mål forudsætter altid, at nogle omstændigheder og vilkår er på en bestemt måde. Hvis jeg skal øge min VO2max, skal jeg kunne bruge begge mine ben. En skade kan altså stoppe processen helt. At sætte et mål i forhold til omsætning, er baseret på, hvordan fortiden ser ud og et forsøg på at se ind i fremtiden. Der er forskel på, om I har 10 eller 20 ansatte. Bliver nogen syge undervejs? Så bliver I nødt til at justere det eksterne mål, så det matcher virkeligheden og de vilkår der er?

Men fremtiden er ALTID usikker. 

Vi skal sætte mål, der holder, uanset fremtiden. 

For hvad sker der, når vi ikke kan forudse udfordringerne? Når ting tager længere tid? Du når ikke målet til datoen? 

I NSP-Træning arbejder vi altid med ideen om, at de ting vi gør og bruger mest tid på, skal virke uanset omstændigheder og vilkår. Det betyder at vi, uanset hvad der sker, kan skabe mening i situationen. Vi bliver ikke ofre for omgivelserne, og vi lærer konstant at flyde med det, der er. 

Eksterne mål skaber mere stress end nødvendigt. Vi tror, at vi kan opnå ting gennem pres, fordi vi har set det ske før. Ja, vi kan opnå ting ved at presse citronen. Det, vi så lærer vores nervesystem i processen, er at vi skal kæmpe og slås for at nå vores mål. Denne måde at leve på er selve årsagen til, at vi får stress. Grunden til vi bliver ved med at kæmpe, er fordi det virker. Vi har opnået resultater på alle mulige måder, men hvad koster det langsigtet? Er det holdbart?

Vil du helst vinde en guldmedalje eller vil du have en lang karriere med mange medaljer?

Hvad nu, hvis du kunne nå det eksterne mål uden pres og stress? 

Hvad nu, hvis det eksterne mål skete af sig selv?

Det interne mål

I stedet handler det om at sætte interne læringsmål. Hvad vil du gerne lære som menneske? Når du sætter et mål om at tabe dig x antal kilo, hvad vil du så gerne lære af det? Vil I gerne øge omsætningen som virksomhed, hvad vil I så gerne lære?

Når vi lærer og implementerer samtidigt, bliver det til egenskaber. Egenskaber man har som menneske eller virksomhed, uanset hvad der sker. Uanset vilkår, samfundet og omstændigheder, så mister man det ikke. 

• Lære at give slip på min perfektionist - er et internt mål, der kan påvirke resten af din karriere. Gøre dig hurtigere til dit job. Arbejde mere effektivt. Du får også mere kontakt til din intuition og kan ændre strategi alt efter opgaven.

• Nu begynder du at opnå eksterne mål, før du overhovedet behøver at sætte dem. Det sker, fordi dit system arbejder mere effektivt.

Blive sund og rask, er et eksternt mål, der kan tages fra dig, det ene øjeblik efter det andet. Får du Corona? Brækker du benet? Eksterne mål sætter os op til nederlag. Nederlag der ikke er nødvendige. 

At gå efter det eksterne mål, kan medføre en lang række unødvendige reaktioner som konsekvens af, at vi ikke når vores eksterne mål. Følelsen af at gå tilbage, bliver tvunget til at give op og sidde med følelsen af at mislykkes, når du ikke når målet. Nu bliver din selvtillid og måske dit selvværd ramt. 

I stedet kan du altid nå dit interne mål. Du kan altid lære noget, hvis du  har det fokus. Du kan lære at give slip på perfektionisten, flyde med, arbejde roligt under pres og slippe den dømmende stemme. Og den læren påvirker alt, hvad du gør. Ikke bare nu, men i al fremtid.

Så prøv nu at omdanne en af de grunde, du har til at få stress, til et internt mål. Det starter altid med: “Lære at…”

Du kan have mange interne mål, og de udvikler sig med tiden og kan føre mange steder hen. Det vigtigste er, at vi konstant forholder os til den indre proces, frem for det ydre, altså de eksterne mål vi opnår som konsekvens af vores indre proces.. 

• Lære at bevæge mig hurtigt uden stress

• Lære at stole på min intuition

• Lære at sige fra og vælge hvad der er vigtigt for mig

• Lære at stå stærkt som et fyrtårn

• Lære at flyde som vand

• Lære at stå i orkanens øje, uanset hvad der sker

Når du har lavet dit interne mål, skal du prøve at forbinde det med stress. Så spørg dig selv:

“Hvis jeg når det mål, vil jeg så være tættere på eller længere væk fra at blive syg af stress?” Hvis jeg lærer……..

Du er nu i gang med at skabe mening. I forbindelse med nervesystemet handler det om at målrette tanker og følelser. Tanker og følelser, der stadig kun er signaler i dit nervesystem. De skal fokuseres det rette sted hen, for at du varigt kan fjerne stress som en udfordring i dit liv. 

I næste artikel kigger vi på, hvordan du begynder at arbejde mere direkte med det, der er meningsfuldt i dig.