Der er meget, vi ikke ved om mennesket. Hjernen har 100 milliarder neuroner. Det betyder, at vi i drømme oplever mange fantastiske ting, og i hverdagen er der ikke to mennesker, der er helt ens. Konsekvensen af disse funktioner forbundet med et meget komplekst nervesystem kan så ses i hverdagens adfærd. Én ting ved vi: På alle tidspunkter i menneskets opvækst er der ting, vi ikke kan ændre. Fra vejret og corona-krisen til et handicappet barn, der er født uden et ben.
I fremtiden vil vi opleve at kunne ændre flere ting med udviklingen af forskningen, viden om vores biologi og gener osv., men i nuet vil vi altid være begrænset.
En dreng, der er født uden et ben, kan ikke bare få et ben. Det kan ændre sig i fremtiden, men lige nu er det et vilkår. Måske er det muligt for andre mennesker, men ikke denne dreng, der er født under fattige vilkår. Mennesker bliver født med alle mulige udfordringer, der gør dem anderledes, tænker anderledes, har forskelligt energiniveau, er udadvendte eller indadvendte.
Uanset hvad, så er der ting, vi ikke kan ændre på.
Det betyder, at der er nogle ting, som er ligegyldige at tænke over. Det er ikke relevant at tænke over, hvor dejligt det ville være at have to ben, da man ikke kan ændre på det. Men alligevel kan det være enormt svært for mennesker at indse. At lære mennesker ikke at fokusere på ting, de ikke kan ændre, er noget af det sværeste, især for mennesker der skiller sig meget ud eller for folk, der oplever dødsfald og andre traumatiske begivenheder.
Derfor er dette faktum ekstremt vigtigt at forholde sig til som menneske, fordi det måske er en af de største forhindringer for mennesker i at opnå mål og drømme her i tilværelsen.
Tanker, der fokuserer på ting, vi ikke kan ændre, starter ofte en masse unødvendige programmer i nervesystemet, som gør os mindre effektive til at udnytte det, vi er født med, altså de ting, vi ikke kan ændre. Disse tanker, forbundet med programmer i nervesystemet, bliver skabt igennem hele vores liv. Vores omgivelser lærer os, at vi er anderledes, måske forkerte, ikke passer ind, hvor faktum er, at vi er født med et andet genetisk potentiale end andre mennesker. Og når det genetiske potentiale er tilpas anderledes, kan det for vores omgivelser være meget svært at håndtere, hvormed forældre kan have svært ved at opdrage børn med bestemte personlighedstyper, handicaps mm. Det betyder, at mange mennesker vokser op uden at kunne få støtte til at udnytte deres genetiske potentiale fuldt ud.
I NSP-Træning er målet at lære at udnytte vores genetiske potentiale fuldt ud.
Det betyder, at vi lærer nervesystemet, det vil sige vores sind (tanker i det centrale nervesystem), at fokusere på at udnytte det, vi ikke kan ændre, og forandre det, vi kan ændre, hvilket er programmeringen af nervesystemet.
NSP-Træning handler altså om at lære redskaber, der altid kan bruges uanset omgivelser, vilkår og genetisk potentiale. Jeg har arbejdet med alt fra børn med ADHD til pensionister med et langt liv af traumer, som alle kan lære at omprogrammere deres nervesystem. I den proces oplever de at blive mere og mere sig selv, hvilket jeg vil beskrive som at komme tættere på at udnytte sit fulde genetiske potentiale.
Når mennesker lider under angst og traumer, er der triggers i nervesystemet, som tænder unødvendige overlevelsesrespons, hvilket får dem til at handle og leve efter et nervesystem, der fejlvurderer sikkerhedsniveauet i omgivelserne. Deres adfærd er ikke rationel, men er noget, der sker. Noget de ikke kan styre. De sidder fast i lidelse, fordi triggers i deres omgivelser styrer deres liv. Når de triggers bliver omprogrammeret, beskriver mine klienter ofte, at de føler sig mere som sig selv. Livet er ikke svært længere. Der sker mange forandringer, fra overskud i hverdagen, kreative evner, bedre præstation på arbejdet, mindre sygdom, større ro og nærvær alle steder i tilværelsen.
Sådan føles det at udnytte det genetiske potentiale.
Det har hele tiden været der, vi skal bare fjerne forhindringerne.
Comments