Hvorfor ændrer mennesker ikke tankemønstre? Programmering af nervesystemet afgører om tanker bliver til adfærd...

Menneskets tanker bliver ofte arbejdet med separat fra resten af nervesystemet. De får en speciel plads. I alt fra psykoterapi til mental træning, bliver tanker til et spørgsmål om viden, forståelse og få nye indsigter omkring livet og hvordan vi går til det. Men tanker er kun signaler i et nervesystem. Nervesystemet har mange funktioner der alle sammen samarbejder hele tiden. Det betyder at tanker hænger sammen med mange andre signaler, hvilket betyder at en god ide sjældent reelt bliver til nye handlinger, da resten af nervesystemet ikke er “med”. Uden omprogrammering af hele systemet, bliver tanker ofte gode ideer, uden handling. Når vi først er pressede, tænder de sædvanlige programmer i nervesystemet, hvormed vi falder tilbage til at tænke og gøre det vi altid har gjort.

Tanker er signaler i det centrale nervesystem

Menneskets tanker er sjældent et valg, men noget der opstår som en del af nervesystemets programmer. Disse programmer involverer alle dele af nervesystemet, hvor det centrale nervesystem og tankerne kun er én del. Programmerne bliver installeret hele livet og aktiveres af eksterne og interne triggers, hvormed de ikke er et valg, men en reaktion. Da triggers er alt vi møder, og mange er forbundet med andre mennesker, bliver vores tankemønstre ofte skabt som en reaktion på andre mennesker, forældre, venner osv. I den triggerreaktion udvikler vi det, vi i NSP- Træning kalder følestemmen. Følestemmen er en reaktion på følelser, og følelser er en reaktion på triggers, hvormed følestemmen ikke er et bevidst valg, men noget der sker som en reaktion på triggers. 

Eksempel: Et menneske ser regn udenfor, og fordi personens nervesystem er programmeret til at tænde et sympatisk respons ved synet og lyden af regn, starter der en indre stemme som siger “jeg hader regn”. Tanken om at “hade regn” er ubrugelig. Det er ligegyldigt om du kan lide eller ikke lide regn, ingen af tankerne forbedrer dit liv eller gør dig bedre til at håndtere regn. Den eneste funktionelle tanke ville være, “det regner og jeg skal uden for, hvordan klæder jeg mig optimalt på?”. Tankerne om at kunne lide regnen er følestemmen der reagerer på regnen, forbundet med følelserne der blev tændt af den sympatiske respons. 

Den anden stemme kalder vi den neutrale stemme. Den neutrale stemme er modpolen til følestemmen, den reagerer ikke på følelsen, men prøver at løse udfordringen. Den neutrale stemme kunne man kalde menneskets rationelle stemme, den der kigger neutralt på virkeligheden og ikke bliver styret af følelserne.

De flestes indre stemme er en blanding af de to stemmer. Størstedelen af vores tanker kan dog sættes ind i kategorien af følestemmen, da de ingen praktisk funktion har i at forbedre og optimere livet. Den er ikke programmeret til at finde løsninger, den reagerer bare.

Følelser er følelser, ikke virkeligheden

Mange af vores drømme, ideer og mål i livet er skabt med følestemmen. Vi drømmer ikke om at føle ubehag, vi drømmer om ting, der får os til at føle os godt. Det samme gælder filosofier og værdier, for det meste er det reaktioner på de triggers vi har. Triggers der tænder det sympatiske nervesystem og dermed ubehag eller det  parasympatiske nervesystem og dermed behagelige følelser. Nervesystemets programmering styrer altså hvilke ideer vi vælger, og ikke mindst værdier, drømme og mål i livet.

Mennesker vil ikke vælge en drøm eller en værdi, som ikke føles godt…

Problemet er, at følelser er en fortolkning af omgivelserne, der ikke nødvendigvis matcher virkeligheden. Et menneske kan føle sig snydt, uden det reelt er det, der er sket. Det samme med alle andre følelser. Det er signaler, der tænder i et menneskes nervesystem, der er blevet programmeret. Programmeringen af nervesystemet sker for de fleste ganske ubevidst og tilfældigt, hvilket betyder at der kan ske masser af fejlvurderinger af virkeligheden.

Sproget er triggers, der stopper os med at se virkeligheden, som den er

Det betyder at vi f.eks. reagerer på andre menneskers sprog og ord som eksterne triggers, der tænder programmer i nervesystemet, der medfører en indre oplevelse af følelser, der på ingen måder matcher virkeligheden. Mennesker bliver vrede, irriterede, sure, kede af det uden en god grund, kun fordi de er triggede af bestemte ord. 

Eksempel: Jeg havde en klient T som ville hjælpe sin søn med at passe sin datter, hvortil sønnen sagde nej. Han ville ikke have “hjælp”. T måtte kun passe datteren, hvis det var noget hun “ville”. T “ville” rigtig gerne passe datteren, og hun ville også rigtig gerne “hjælpe” sønnen, de to ting går hånd i hånd. Men fordi sønnen blev trigget over ordet "hjælpe", måtte T ændre indgangen til sin søn for at passe datteren.

Det kan også være i diskussioner, hvor nogen siger noget, og først bagefter, måske dage og uger efter, finder vi ud af hvad personen rent faktisk sagde. En hjælpende hånd kan blive til kritik, mistillid og bedømmelse. Et kompliment kan blive til en fornærmelse. 

Kun fordi vi blev trigget af ordene og stoppede med rent faktisk at høre hvad der blev sagt. Vi bliver fanget af vores følelser. For T’s søn betyder det rent faktisk at han er meget dårlig til at spørge om hjælp, hvilket har mange konsekvenser i form af stress og problemer, der ikke nødvendigvis behøves at være der.

Værdier er en luksus og efterrationalisering

Et andet godt eksempel er stoicisme, en filosofisk livsretning, der handler om at udøve selvkontrol og undgå at komme i sine følelsers vold, hvilket lyder rigtig godt, men!... At være i sine følelsers vold er ikke et valg, men noget der sker. Så et menneske, der er meget fanget af sine følelser, vil naturligt fravælge de ideer. Et menneske som ikke er fanget af sine følelser, vil tænke at stoicisme er en fremragende ide. Filosofien er altså ikke et valg. Det er i bund og grund ligegyldigt at fortælle andre om hvordan de burde leve, de vælger i sidste ende, hvad programmeringen i deres nervesystem giver dem lov til.

At “finde ro under pres”, set med nervesystemets øjne, er evnen til at tænde den parasympatiske respons indefra, uanset omgivelsernes pres. I NSP-Træning arbejder vi med udtrykket orkanens øje som en tanke, vi træner, der hjælper os med at regulere nervesystemet. Det er en intern parasympatisk trigger. 

Mennesker, der tænker at stoicisme taler til dem, vil højest sandsynligt i forvejen have et nervesystem, der effektivt er i stand til at skabe et parasympatisk respons indefra, hvormed de ikke oplever det samme ubehag, som andre ville gøre. 

Det betyder at mine råd til at du skal være rolig under pres, i bund og grund er ligegyldig. I sidste ende er det et spørgsmål om, hvordan nervesystemet er programmeret.

Vi er gode til at sige det rigtige…

Mennesker kan også være gode til at gå i terapi. De kan sige alt det rigtige, forstå og analysere deres adfærd. De ved hvor deres traumer kommer fra, de lærer nogle livsråd og sætninger, som f.eks. at det er godt at være nærværende, de skal stoppe med at overtænke og leve livet mere. Det kunne også være at de skal tilgive deres forældre eller deres partner. Jeg har mødt spirituelle mennesker som er eksperter i at sige alt det rigtige, for stadigt at kæmpe med de samme udfordringer. Deres ideer har ikke ændret deres liv, men de har givet dem en følelse af forandring, og følelser er ikke virkeligheden. I bund og grund er ideerne stadigt bare viden.

Viden, der lyder rigtig godt, indtil de møder deres triggers. 

Hvis et menneske er under tilpas pres fra svære vilkår, det kunne være partneren var utro, forældrene siger noget der rammer eller et dødsfald, børn der græder og larmer, lyden af trafikken, menneske​​r med holdninger de finder frastødende, mange arbejdsopgaver de ikke gider, chefen snakker på en bestemt måde de føler er nedgørende, så kan alle de gode ideer ryge ud af vinduet på ingen tid. Nærvær og tilgivelse bliver til vrede, sorg, frustration, der så tænder en følestemme, og dermed en adfærd. 

Ideer og filosofier holder kun indtil presset er stort nok, så gør vi det, nervesystemet er programmeret til - og presset kan være helt normale triggers i hverdagen, som vi ikke er klar over rent faktisk styrer vores adfærd.

Pseudo-forandring og følestemmen

Til tider kan det dog godt ligne at vi ændrer os… Hvis vi tager stoicismen fra før. “Være rolig under pres” er en kendt ide. Mennesker kan blive meget gode til at tage sig sammen. Vi kan sætte alle mulige facader op for at passe ind eller vise omverden et bestemt billede af os selv. Det er ikke unormalt at jeg har klienter, som omverden vil beskrive som meget rolige, men stadig har et indre kaos af tanker og følelser. De er blevet meget gode til at gemme det væk, tage sig sammen og ikke vise det ud ad til. 

Denne evne til at tage sig sammen, giver en løs forbindelse imellem det ydre og indre, hvilket kan ses i alle mulige former for adfærd. Overspisning og snacking er gode eksempler på adfærd, der typisk opstår, fordi personen ikke har kontakt med sit nervesystem. Personen bliver trigget hele dagen, føler ting de ikke ved de føler, og lærer at handle på de følelser ved at spise. Deres følestemme er meget stærk, og mad er ekstremt effektivt til at lukke ned for ubehagelige følelser. De undrer sig så over, hvorfor de ikke kan tabe sig varigt. Det er fordi de prøver at tabe sig, ved at tag sig sammen. Kæmpe sig ned i vægt. Det holder kun, imens man kan det og er motiveret, når man så er færdig med at tag sig sammen, ja så kommer den gamle adfærd tilbage. De har stadig de samme følelser, og en følestemme der følger dem.

Vi kan som mennesker se meget succesfulde ud på overfladen, opnå mange ting, opbygge en forretning, tabe en masse kilo, leve på bestemte måder, lige indtil vi møder de “rigtige” triggers. Så kan vi miste alt. Ideerne, filosofierne, værdier, drømme, planer forsvinder fra det ene øjeblik til det næste, fordi vi aldrig har lært at omprogrammere vores følestemme.

Det kræver omprogrammering af ændre tankemønstre

At ændre tankemønstre er altså ikke et spørgsmål om viden og teori. Mennesket kan vide alt om vægttab uden det bliver til virkelighed. At ændre tankemønstre er en omprogrammering hvor hele nervesystemet skal lære at samarbejde med de nye signaler i CNS. Tankerne skal altså forbindes med resten af deres nervesystem. Denne omprogrammering minder mere om en træningsproces end terapi. Jeg kalder det nervesystemsprogrammering og systemet jeg har udviklet til det, hedder NSP-Træning. Programmeringen sker hele tiden, vi skal bare lære at gøre den bevidst. Når vi gerne vil ændre tankemønstre, opnår vi aldrig den dybe forbindelse imellem viden, tanker, ideer og følelser  med virkelighedens handlinger, uden denne omprogrammering. 

Når vi lærer at det er triggers som styrer, ikke de gode tanker og ideer vi har om livet, begynder vi at få en helt ny kontrol over vores liv og velbefindende. Når triggers omprogrammeres ændres det, der føles godt og skidt. Det betyder at vi kan få nye ideer, mål og drømme, da vi ikke bliver frastødt af triggers forbundet med den vej. 

I NSP-Træning kalder vi det at udvide den parasympatiske komfortzone.

Når det sker, så kan vi ændre tankemønstre og samtidigt vores adfærd, uden det føles som at tage sig sammen. Det kræver ikke at man husker at tænke på bestemte måder, det er bare noget der sker, fordi signalerne i CNS er blevet omprogrammeret.