Lederens træningsrum - fra ubevidst til bevidst omprogrammering af stress

Når nervesystemet har fundet sikkerhed, føles livet let. Jo større den parasympatiske komfortzone er, jo mindre opgaver føles stressfulde, jo flere muligheder åbner sig op. Det betyder ikke mangel på ubehag og pres, men det betyder, at du kan møde det ubehag i sikkerhed. Oplever du ubehag, når du skal præsentere foran mange mennesker, bliver ubehaget meningsfuldt at arbejde med, fordi du oplever at være på rette vej. Det er ikke svært at tage valget, fordi alle følelser er lige gode. Pres er meningsfuldt, et tilvalg og ikke noget, der sker imod dig. 

Det er en magisk måde at leve på, der konstant skaber fremgang og forandring på alle mulige måder og langt ud over din lederrolle. Når du er i stand til at “flyde” med i forhold til dine  vilkår, pres, ubehag og finde vej, stopper den uhensigtsmæssige stress. Stress vil ikke længere være en tilstand, der kan føre til sygdom. Det vil  være et naturligt respons, hvor du kan “flyde” med, holde fokus, skabe vækst, men i ro og sikkerhed.

De eksterne mål du har i livet, bliver opnået helt af sig selv, fordi du lærer og udvikler dig.

Det betyder ikke, at du skal overbevise dig selv om, at livet er let, hvis det ikke føles let. Det betyder, at målet ude i fremtiden er, at det føles let - uanset dine vilkår og hvad du laver. Så spørgsmålet er, hvordan kommer du derhen? 

Det er udelukkende et spørgsmål om træning, ikke andet. Stress forsvinder som en konsekvens af at træne nervesystemet til at tænde et større parasympatisk respons, så de to systemer er i balance. Er systemerne i balance, kan du arbejde lige så tosset, du vil, uden det betyder, at systemet bryder sammen. 

Det vigtigste er, at du forstår, at træning tager den tid, det tager. Resultater afhænger ikke af din viden og forståelse, men om du rent faktisk træner. Du kan vide alt om nervesystemet og hvordan du kan omprogrammere det, uden at det gør en forskel. Viden og indsigt kan gøre rejsen lettere, men over en bred kam, så er det ikke mangel på viden, der forhindrer folk i at komme hen til et stressfrit liv, men mangel på træning.

Så hvordan starter du din træning?

Der er en del af dig, der altid vil prøve at kæmpe

Inden du får planen, skal vi kigge på en sidste udfordring, der kan stoppe dig i at følge planen. Ambitiøse og succesfulde mennesker (uanset hvad det betyder for dig) har ofte skabt deres succes gennem kamp. 

Kamp er en strategi forbundet med det sympatiske respons. Hver gang man kæmper, er nervesystemet sympatisk aktiveret. Når vi bliver gode til  at kæmpe og oplever succes, bliver vi ved med at programmere nervesystemet til kamp. Det virker jo…

Men på trods af at vi kan erkende, at kampen ikke er holdbar, så må du heller ikke gøre dig selv forkert. Kampen har fået dig langt, men nu er det tid til at komme i kontrol, så kampen ikke er den eneste mulighed, men et positivt tilvalg, hvis det er nødvendigt. Hvilket det sjældent er i det moderne samfund.

Grunden til at du kæmper med stress, er fordi de samme strategier, der har givet dig succes, er dem, der giver dig stress.

Hører du til den type, vil du altid ubevidst finde tilbage til strategierne, du har lært og som har givet dig succes. Det er nærmest en naturlov. Det kommer til at ske, og det er bare et spørgsmål om tid. Mange skal nå helt ud til kanten, før de gør noget. Desværre betyder det så tit, at de er nødt til at gå på kompromis, frasortere ting de elsker, for at kunne fungere. Det er ikke længere et valg, men et spørgsmål om overlevelse.

Hvad forhindrer os i at gøre noget, før det er for sent?

Problemet er, at mange af dem, som har brug for at arbejde med deres stressniveau, har en forestilling om, at det er meget tidskrævende. At de skal i et intensivt terapiforløb, bootcamp, daglig meditation og yoga. Hvilket er forkert.

1. Du behøver ingen af de aktiviteter for at tænde det parasympatiske respons. Du kan gøre det alle steder, hvis du bruger tid på at lære det.

2. En NSP-træningsplan foregår i den hverdag, du allerede har. Du skal ikke bruge ekstra tid, stå tidligere op eller gå tidligere hjem fra arbejde.

Reframing af virkeligheden til træning

At se hverdagen som træningsrum, giver os kontrollen tilbage over nervesystemet. Det er simpelt: 

• Når du tager af sted om morgenen, tænker du: “Jeg vælger at tage på  arbejde i dag for at træne min tålmodighed”. 

• Når du går til møde, tænker du: “Jeg tager nu til møde for at træne mit åndedræt under pres, så jeg kan udvide min parasympatiske komfortzone”

• Når du skal ind og undervise: “Jeg vælger at tage ind til undervisningen for at træne at være et fyrtårn”

Stressrum

Før vi kan vælge vores træningsrum, skal vi dog forstå vores stressrum. Et stressrum er et tidspunkt, hvor det sympatiske nervesystem er så aktivt, at vi ikke kan forvente, at vi kan ændre adfærd. Så hvis vi vælger at træne åndedrættet under pres, glemmer vi det i nuet og kan reelt ikke træne. Det er ikke et problem, det er bare et tegn på, at du er gået for hurtigt frem. Du skal vælge træningsrum, hvor du rent faktisk er i kontrol og har let ved at træne.

Vi skal kigge på hverdagen, som vi kigger på træning. Man kan ikke starte med at løfte 100 kg, men må starte med 20 kg, som vi så må løfte mange gange for at blive stærkere.

Når folk oplever manglende fremgang i deres træning, er det ofte, fordi de går hen i et stressrum og forventer, at de kan ting, som de reelt ikke er trænet til. Når vi glemmer, er det ikke tilfældigt. Det er fordi, vi ikke er trænede nok. Jo mere du kan værdsætte de små skridt og rejsen i at blive "stærkere", jo mere effektivt kan du omprogrammere dit nervesystem.

Opgave 1 - Vælg dine træningsrum - Eksempel: Kommunikation på arbejdspladsen

Min klient Lene fortalte, hvordan en medarbejder havde overfuset hendes kollega på arbejdet. Det var et ret groft verbalt overfald, og Lene blev meget påvirket af at høre det. Hun blev ekstremt vred og ringede “overfaldsmanden” op. Han fik en ordentlig en over næsen, og det endte med, at han sagde undskyld.

Jeg snakkede med Lene om, hvad hun selv synes om måden, hun håndterede det på, og hun var ikke specielt glad. Hun mente, at hun skulle have brugt sin NSP-Træning, hvilket jeg har coachet hende i. I dette tilfælde ville det sige at bruge åndedræt, visualisering, spænd op og give slip og andre redskaber,  inden hun ringede og overfusede manden. Hvilket er både  rigtigt og forkert.

I NSP-Træning arbejder vi først med at forstå nervesystemet og hvordan det virker. I dette tilfælde oplevede Lene et stressrum. Det betyder, at hun ikke kan forvente forandring. I den erkendelse handler det altså om, hvad vi gør bagefter. Når vi har været inde i et stressrum, er vores første opgave at lære. Vi skal optimere processen i udvikling og det kalder vi et læringsrum. Typisk er det et vigtigt rum, jeg som træner skaber med en klient. Det skal du selv lære at gøre som leder. 

Det betyder, at i det øjeblik du træder ud af stressrummet, skal du holde fokus. I stedet for bare at give slip, skal du analysere, hvad der gik godt og hvad der gik skidt. Det er ekstrem vigtigt, at det foregår så tæt  på stressrummet som muligt,  fordi det lærer dig IKKE at blive fanget af følelser. Dette er vigtigt i processen, hvor vi erkender, at følelser ikke er virkelighed.

Lenes opgave er at genkende, at det var et stress-rum og hun går nu ind i lærings-rummet sammen med mig. Det skal hun på lang sigt, selv kunne gøre..

Træningsrummet

Hendes første reaktion var, at hun skulle have brugt sin NSP-Træning, hvilket både er rigtigt og forkert. NSP-Træning bør aldrig blive en metode til at lukke ned for følelser. Tværtimod skal vi jo netop lære at være med følelser. Fordi følelser er en helt naturlig funktion i nervesystemet, som vi først og fremmest skal forstå, før vi kan bruge dem optimalt. Det er, når vi ikke kan være med følelser, at vi handler på dem. Når man oplever vrede og begynder at slå eller overfalde andre verbalt, er det fordi, man ikke kan være med følelsen af vrede. Inden vi kan være med følelsen, skal vi først lære at genkende den.

For Lene var det hendes retfærdighedssans, der fik hende til at eksplodere. Det var følelsen, som blev trigget.  Fordi det var et stort triggerrespons, blev hun fanget af følelsen og kunne ikke gøre andet end at eksplodere.

Så nej, vi taler ikke om, hvorvidt Lene skulle sige noget eller ej. Vi taler om, at uanset hvad hun gør, så skal det komme fra det neutrale udgangspunkt i hende. Hvis hendes retfærdighedssans bliver trigget hele dagen, er det et problem, der får hende til at gøre ting, hun ved, hun ikke burde. Der er altså forskel på at reagere på triggeren, frem for et neutralt udgangspunkt, hvor målet er at stoppe den adfærd for altid. 

NSP-Trænignsplanen

1. Lære at tilvælge et restitutionsrum, hvor vi kan træne at være med alle følelser, efter vi er gået ud af et stressrummet.

2. Lære at tilvælge et læringsrum, hvor vi analyserer vores stressrum, så vi kan optimere vores træningsrum.

3. Tilvælge træningsrum i hverdagen, der ikke tager ekstra tid og som forbereder os optimalt til vores stressrum.

Opgave 1 - Find dit  stressrum

Stressrum kan du definere som et sted, der er meget svært for dig at være i. Det kunne også være et sted, du bare gerne vil udvikle dig. Måske føles det ikke svært eller ubehageligt, men du har et ønske om at forbedre din præstation i det rum. Det kunne være i forbindelse med konflikter på arbejdspladsen, fyre en medarbejder, holde oplæg eller konfrontere en bestemt person. 

Nu skal du tage din kalender og finde de aktiviteter, møder osv. som er dine stressrum. Lav en markering foran. Det kan f.eks. være at skrive SR for stressrum. Nu har du et overblik, så du kan forberede dig optimalt. På samme måde som en atlet, der skal vide, hvornår konkurrencen, dvs. stressrummet, er der.

Opgave 2 - Forbered dit læringsrum

Hvad skal du gøre, hver gang du kommer ud af stressrummet? Du skal lære, hvad der gik godt og hvad der gik skidt. Måden du definerer det på,  er ved at have fokus på det, som du skal lære. Tilvalgte du ubehag, brugte du åndedrættet og kiggede du med det perifere syn. Der er mange fokuspunkter, vi kan vælge. Det vigtigste er, at du udvikler “rummet” til at lære. Vi har det med at fortsætte vores dag, blive fanget af virkeligheden i stedet for at udvikle os.

Så hvordan ser dit læringsrum ud? Hvilke spørgsmål skal du stille til dig selv? Hvordan vil du vurdere din præstation? Hvilke parametre skal du bruge (eks. hvor mange gange trak du vejret ned i maven undervejs, stillede du de rigtige spørgsmål, hvad var vigtigt at fokusere på ( du skal selv definere dine parametre)?

Hvilke følelser skal du møde? 

Opgave 3 - Definere dit restitutionsrum

Lene blev ramt af en retfærdighedssans, som hun skulle møde. Det vil sige, før hun kan skabe forandring og omprogrammere triggeren, skal hun først kunne være i det store sympatiske respons. Hun skal forstå sig selv, så hun ikke gør den måde, hun handlede på forkert. Så for at gå ind i restitutionsrummet, skal hun først forstå, hvorfor fixeren er en fordel (hvis det er den del af dig, du arbejder med). 

Fixeren har jo et godt formål. Den fjerner ubehag og får ting gjort. Den kan have været en kæmpe hjælp i at skabe en karriere, fordi den giver handling og er god til at finde løsninger i stedet for at vente på andre. Fixeren påvirker alle dele af vores adfærd som mennesker. For at kunne omprogrammere den, skal vi  blive venner med den ved først at forstå alle de gode ting, den gør .

I sidste ende betyder det, at du aldrig gør dig selv 'forkert'. Der er ikke en indre kamp, men i stedet lærer du at udnytte det, du er god til endnu bedre.

Lene skal altså forberede sig på, at hver gang hun kommer ud af sådan et stressrum, skal hun fortælle sig selv.

“Jeg forstår godt, at en del af mig føler uretfærdigheden." "Det må jeg gerne føle.” 

“Det er en del af mig, der prøver at få mig i sikkerhed, mange tak.” 

“Jeg må gerne føle, som jeg føler.” 

“Det er mine følelser." Ikke andres”

Det gør hun, mens hun lukker øjnene og bare lader sig selv være ramt - uden at handle.

Opgave 4 - Tilvælg dit træningsrum

Det sidste er at vælge dit træningsrum. Vi har forskellige parametre, der er vigtige:

1. Træningsrummet må IKKE tage ekstra tid ud af din kalender. Det SKAL altså være et sted, du allerede er. Det kan være i bilen om morgenen, når du laver morgenmad eller mens du er sammen med dine børn.

2. Jo tidligere på dagen, jo bedre. Hvis du har trænet om morgenen, er dit nervesystem klar til dagen.

3. Prøv at vælge et “let” rum. Det vil sige et sted, hvor du er i stand til f.eks. at trække vejret ned i maven, samtidigt med at du løser udfordringen. Typisk er bilen et lettere sted at gøre det i, end når du skal ud af døren med dine børn.

Med disse parametre vælger du selv. Sæt det gerne ind i din kalender. På samme måde, som du markerede stressrummet med SR,  kunne det være at kalde det NSP, for NSP-Træning.

Hvad skal du så træne?

Har kan vi gå mange veje. Det er her træningen for alvor starter og din forståelse af nervesystemet. Du kan få inspiration her:

LINK: Regulering af nervesystemet

Det vigtige er, at du kender dit interne mål. Hvad vil du gerne lære? Hvordan hænger træningsrummet sammen med dit stressrum?

Hvilken udfordring vil du arbejde med: 

• Følelsen af at være bagud

• Blive forstyrret

• Irritation over menneskers adfærd

• Ansvar og have andres skæbne i hænderne

• Lære at fejle - Følelse versus virkelighed

• Sætte grænser

• Ansætte og fyre folk

• Uddelegere

Vi kan gøre alt i livet til træningsrum.

Eksempel: Lære at sætte grænser

Hvis du skal lære at sætte grænser, hvordan træner du så åndedrættet? Kan du forberede dig, inden du går ind i stressrummet, med åndedrættet, så du ikke er i overlevelse? Skal du forberede dig, inden du går på arbejde? I hvilke situationer er det vigtigt at trække vejret?

Hvordan lyder det at sætte grænser? Hvad skal du sige? Hvornår går det galt? Hvad skal du være forberedt på? Hvilket ubehag kommer du til at træne at være med?

Disse ting gennemgår du i dit hoved, mens du trækker vejret helt ned i maven. Hvis du kan mærke ubehaget ved bare at tænke på situationen, hvor du skal lære at sætte en grænse, er det rigtig godt. Så du er endnu bedre forberedt på, hvad du kommer til at føle, når du er under pres.

De små skridt der spreder ringe i vandet

Det kan lyde simpelt, og det skal det også være. At træne åndedrættet under pres er essentielt, fordi du ellers vil glemme det. Når dagen river dig med,  er det  kun de ting, du har trænet under pres, der virker. Så du kan huske dem og bruge dem under pres. Jo mere kompleks din træning er, jo sværere vil du have ved at få det til  at virke i din hverdag. 

Tit er en af mine opgaver som coach, at få folk til at begrænse sig og forstå hvorfor og hvordan den lille ting, som de træner, hænger sammen med resten af livet. Vi skal tage små skridt, som har så stor indvirkning på omgivelserne som muligt. Det er det, man gør som leder og fyrtårn. Så udvikler man sin træning over uger, måneder og år. 

Jeg er sjældent tilhænger af store revolutioner. Jeg elsker små valg, der føles lette. Hvor ens mål kommer lidt af sig selv. Og mening og spænding opstår af sig selv i processen, så man slet ikke kan lade være. 

Det er ikke en kamp længere, det er bare livet…

Vil du med på den rejse?