Hvordan undgår du, at følelser står i vejen for det du gerne vil opnå?

Vi ved, hvad vi burde gøre. Alligevel har vi drømme og mål i livet, der ikke bliver til noget. Omprogrammering af nervesystemet er processen, hvor vi fjerner det, der står i vejen. De ting der får os væk fra vejen, vi gerne vil gå. De ting, der stopper vores personlige udvikling. Stress, angst og traumer er nogle af menneskets største udfordringer i det moderne samfund. En del af den udfordring er følelser. Vi bliver fanget i frygt, angst, vrede, irritation, ensomhed og ked af det hed, der får os til at gøre det vi ved, vi ikke burde gøre. 

Følelserne kan også blive superkræfter,  der får os derhen, hvor vi gerne vil være. 

For at komme derhen, skal vi forstå følelser som signaler i nervesystemet. 

I denne artikel får du svar på: 

• Hvordan du starter med at kigge på følelser, som en del af nervesystemet?

• Hvordan følelser står i vejen for at se virkeligheden, som den er?

• Hvordan følelser påvirker vores syn på virkeligheden, og på hvad målet er, når vi arbejder med følelser?

• Hvordan er følelser, vores indre stemme og narrativer om os selv og livet forbundet?

• Hvordan skaber vi forandring? Det vil sige skaber en ny historie om os selv?

Alle signaler fra følelser og tanker til hjertet der banker, måden vi lytter og ser, er nervesystemet, der oversætter virkeligheden til et respons. Alle disse signaler i nervesystemet, er først og fremmest forbundet med det autonome nervesystems risikovurdering, der skal holde os i live. Det respons tænder og slukker som reaktion på triggers… Følelser kan man kalde nervesystemets mere avancerede oversættelse eller reaktion på virkeligheden, der adskiller os fra dyrene. Hvor truslerne i dyreriget typisk er meget entydige,  som en tiger er en tiger, uanset tid på dagen og dens humør. Hvor truslerne i menneskets virkelighed er meget komplekse. Et menneske kan være farligt på et tidspunkt, men ikke et andet. Lydende fra et menneske kan betyde, at det er en trussel. Hvor de samme lyde fra et andet menneske, ikke gør. Målet for mennesket er, at følelser og virkelighed matcher så godt som muligt. Det vil sige, at nervesystemets risikoanalyse matcher virkeligheden.

Læs evt.:

Hvad er triggers? Hvordan bliver de installeret og styrer vores liv og adfærd?

Når følelser bliver til virkelighed…

“Jeg føler mig ikke stresset” - betyder ikke, at du ikke er stresset. 

“Jeg føler mig egoistisk” - betyder ikke, at du er egoistisk. 

“Jeg føler mig mindre værd” - betyder ikke, at du er mindre værd. 

“Jeg føler mig som et dårligt menneske” - betyder ikke, at du er et dårligt menneske. 

“Jeg føler mig ensom” - betyder ikke, at du er ensom.

Det betyder, at du oversætter signalerne i dit nervesystem til en historie om, hvorvidt du er det ene eller andet. Ensom eller stresset. 

Menneskets følelser, bliver ofte af personen, der føler dem, gjort til virkelighed, hvilket er et kæmpe problem. Følelser er ikke virkelighed, men “bare” følelser. Det er signaler i nervesystemet, der tænder og slukker som reaktion på virkeligheden. Vi skal som mennesker lære at afkode de signaler rigtigt, så de passer med virkeligheden.. Følelser er “bare” en del af nervesystemets risikovurdering, der gør, at vi opfatter virkeligheden meget mere kompleks end de andre dyr, som ikke har de samme kapaciteter i deres nervesystem. Men fundamentalt sker det samme. Så på trods af at vi ikke kan se en tiger, så føler og handler vi, som om der er en tiger.

Vi lever i en balance mellem det sympatiske og parasympatiske respons

Det autonome nervesystem er hele tiden aktivt. ALT i vores omgivelser, skal vurderes som farligt eller sikkert. Hvis noget tænder et stort sympatisk respons er det farligere end noget der tænder et  lille respons. Lyden af en tiger, der er tæt på,  tænder et større sympatisk respons, end fra en tiger, der  er langt væk. Samtidigt kan synet af mad tænde et større eller mindre parasympatisk respons alt efter, hvor godt vi kan lide den mad.

Vi har så mange forskellige følelser, der alle svarer til et større eller mindre sympatisk eller parasympatisk respons, der gør det muligt at have et respons, der  passer til en større eller mindre trussel. Vi skal handle anderledes, hvis tigeren er tæt på end langt væk. Vi kan blive fanget af  dets følelser. Detkunne være vrede, hvor vi begynder at slå. Adfærden passer måske ikke særligt godt til virkeligheden, og truslen er måske ikke særlig farlig, men vi slår alligevel.

Så nej, følelser er ikke virkelighed. Det er en afkodning af virkeligheden, som kan passe mere eller mindre.

Målet som menneske er, at vores følelser matcher virkeligheden, så vi kan stole på dem. Gøre følelser til en positiv medspiller i alt hvad vi gør, fordi det nu en gang er sådan vores nervesystem virker. Vi kan sammenligne mennesket med en computer, hvor følelser bare er en af funktionerne i systemet, der hjælper med at “oversætte” de inputs, computeren får. Trykker jeg på “a”, skal computeren oversætte det til et “a” på skærmen. I menneskets virkelighed er det lidt mere komplekst end bare at trykke på “a”.  Når der bliver trykket på en knap, skal der ske forskellige ting, alt efter konteksten. Nogen gange bliver det til et “a”, andre gange et “b” og det  er det, følelser hjælper med. En mere kompleks udregning af, hvad der skal ske.

Eksempel -  Social intelligens

I sociale situationer sker der rigtig meget i mennesket, der kan gøre det svært at være i, fordi vores nervesystem overvurderer truslerne. Vi oplever følelser og tanker, der ikke matcher behovet i nuet, hvormed det er svært at forstå uskrevne regler og vores situationsfornemmelse bliver ringere, hvormed det er svært at opbygge en relation. Manglende social intelligens kan derfor opfattes som et resultat af, at menneskets nervesystem er forkert programmeret i forbindelse med triggerne forbundet med andre mennesker. Det betyder så, at vores risikovurdering ikke passer til virkeligheden, hvormed  følelser og tanker ikke fungerer optimalt. Dermed en lavere social intelligens.

Følelser har værdi i sig selv…

For de fleste er relationen mellem følelser og virkelighed desværre forskruet i et eller andet omfang, så vi fejltolker vores krops signaler. 

Mange mennesker lærer, at nogle følelser er bedre end andre. Det er bedre at være glad end sur, hvilket ikke giver nogen mening, set ud fra nervesystemets perspektiv. Følelser er jo bare signaler i computeren. Signaler der skal være der, for at vi kan opfatte virkeligheden optimalt. De er der hele tiden i et eller andet omfang, hvor det at være glad eller sur egentlig bare er en oversættelse af virkeligheden. Hvor det at være sur, er godt, hvis det passer til situationen. Kommer der en tiger, skal vi være bange. De ubehagelige følelser er gode, fordi de hjælper os med at overleve. Ligesom følelsen af at være glad er god, hvis man er i sikkerhed. 

Er man i sikkerhed og oplever angst, er det et problem.

Er man i fare og oplever glæde, er det et problem.

Følelser, og det at være glad eller sur, er et tegn på, at systemet er i en eller anden tilstand, vi så skal lære at bruge og være med. Præcis som det er. 

Når vi i stedet putter historier oven på, der gør følelser til noget, de ikke er, så begynder vi at fejltolke det, følelserne vil fortælle os. Vi prøver at skjule dem, opføre os ordentligt og meget mere. Sker det længe nok, har det konsekvenser i forhold til vores adfærd, hvor systemet simpelthen fejltolker virkeligheden. Vi går og føler alt muligt, der ikke passer til virkeligheden. Vi føler angst på trods af, at der intet er at være bange for eller vi føler ensomhed på trods af, at vi har masser af mennesker i vores liv.

Alle de  historier, der er puttet ovenpå, gør, at vi i stedet for at lytte til følelser og bruge dem effektivt, giver dem en værdi. Nogen er gode/rigtige følelser, hvor andre bliver gjort til  forkerte følelser. Det gør, at  nervesystemets risikovurdering  bliver mere og mere forkert, fordi det bliver fejlprogrammeret op gennem vores liv. Den fejlprogrammering gør, at vi bliver trigget af ting, der typisk ikke er farlige. Men fordi vores nervesystemet opfatter det som farligt, får vi nu en adfærd, der svarer til det. 

Når så vi skal ændre på det her, fordi vi gerne vil mere. Udvikle os som menneske. Leve et mere tilfredsstillende og meningsfuldt liv, begynder  programmeringen og historierne at stå i vejen på en række måder…

Det dykker vi lidt ned i nu.

Fejltolkning af virkeligheden

Jeg har en klient Birthe, der føler sig egoistisk, hver gang hun skal vælge sig selv. Hver gang hun mærker efter, hvad hun har lyst til, føler hun sig egoistisk.

Hendes udfordring er, at hun har opdraget sine omgivelser til, at de kommer i første række.  Hun har altid taget sig af alle andre end sig selv. Det betyder, at folk forventer, at hun gør bestemte ting. De taler til hende på bestemte måder, der holder hende og omgivelserne fast i den “opdragelse”.

Når Birthe så skal vælge sig selv, støder hun på de andre mennesker, der nu oplever ubehag, fordi hun ikke længere fikser deres problemer. Hun møder også mennesker, der intet problem har med selv at gøre det, men bare er vant til at sende aben videre til Birthe. Alle de triggers tænder følelsen af at være egoistisk hos Birthe. 

Nu hvor Birthe skal lære at være der for sig selv, mærke sig selv, tage sig af sig selv ogprioritere sig selv, skal hun til at vikle sig ud af det store netværk af forventninger fra andre og hende selv, som hun har skabt. Forventninger til at hun gør bestemte ting og bliver ved med at være det samme menneske. Hun skal derfor møde sin følelse af at være egoistisk mange gange - uden at give den ret. Hun er ikke egoistisk!!! Hun har bare trænet sine omgivelser til at behandle hende på en bestemt måde, der gør, at de reagerer og dermed trigger hende. De kommer til at opleve ubehag, fordi  Birthe ikke længere prøver at fikse alt og fjerne ubehag. Alt sammen noget der “trykker på knappen” af egoisme. 

Al personlig udvikling har et element af, at omgivelserne enten vil reagere positivt eller negativt. Hvis man ikke kan være med de følelser, der opstår som konsekvens af andres adfærd, det kunne f.eks. være at føle sig som et dårligt menneske, så stopper personlig udvikling. Man bliver ved med at gøre det, som man altid har gjort. Hvis Birthe føler sig egoistisk og ikke kan være med den følelse, så stopper hun med at vælge sig selv.

Hvis Birthe aldrig havde opdraget sine omgivelser til, at hun er den, der fikser ubehaget, så ville de ikke reagere på den måde, som de gør nu, hvormed Birthe ikke ville blive sympatisk trigget i samme omfang. Følelsen af at være egoistisk er i bund og grund en fejltolkning af virkeligheden, som er opstået, fordi Birthe er blevet ved med at fjerne ubehag og dermed skabt forventninger hos andre. Hendes nervesystem er blevet programmeret, gennem et langt liv, til at reagere på bestemte triggers i omgivelserne og inde i Birthe (interne triggers) til at tænde følelsen af at være egoistisk. Samtidigt har Birthe lært at gøre det til virkelighed ved rent faktisk at sige til sig selv, at hun er egoistisk.

Giv slip på historien om følelserne

Al personlig udvikling handler om at forstå, at vores følelser ikke er virkelighed. Vi kan selv fortælle den rette historie. 

Birthe skal fortælle en ny historie oven på det, som hun føler. Hun behøver ikke fortælle historien om, at hun ER egoistisk. Følelsen af egoisme er faktisk ret god for hende, fordi den fortæller hende, at hun er på rette vej. Hun skal være ok med følelsen, og så skal hun lære sig selv at sætte nye tanker, det vil sige en indre stemme, oven på.

Forestil dig en faldskærmsudspringer. De oplever det samme sympatiske respons som alle andre, men deres historie / tanker synes, det er spændende, det der foregår, hvor mange andre ville tænke, “det er farligt” og “jeg dør!!!”. Følelser og tanker er altså ikke virkelighed, men bare lag oven på virkeligheden, som vi  mennesker har installeret som signaler, der hjælper os på vej.

Hver gang vi arbejder med følelser, skal vi forstå, at det bare er signaler i nervesystemet. Vi kan vælge at putte tanker ovenpå, der hjælper eller forhindrer. Tænker jeg, at jeg ER egoistisk, når jeg møder følelsen af at være egoistisk, forhindrer det mig i at vælge min egen vej.

Følelser er aldrig forkerte

Vi forholder os aldrig til følelser som rigtige eller forkerte. Det er bare signaler, der hverken er gode eller dårlige. De er der, og vi kan vælge at bruge dem. Vælger vi ikke at bruge dem, vil sandsynligheden for, at de arbejder imod vores mål være store. Birthes følelser af at være egoistisk, arbejder imod hendes mål om at prioritere sig selv. 

Vi skal altså lære at bruge følelser som data og en måde at analysere virkeligheden på. Vi skal kunne stille spørgsmål til dem. Aldrig tro blindt på, at de har ret. Aldrig stole på vores historier om virkeligheden, men blive bedre til at analysere virkeligheden neutralt. 

Vi skal kigge på dem, som de er. Signaler i nervesystemet, der tænder og slukker. Vores opgave er at putte den rette historie oven på det, som vi mærker, så følelserne hjælper os mod vores mål.

Optimering af computeren

Arbejdet med følelser handler altså om at forstå, hvordan vi virker som mennesker. Optimere de signaler, som nervesystemet sender ud. Lære at lytte til dem, være med dem, i stedet for at dømme dem. Følelser er ikke rigtige eller forkerte.  De er der bare. Når vi lærer det, bliver det at være med følelser en nærmest magisk oplevelse, fordi signalerne i systemet får lov at flyde uhindret…

Her starter intuition…

Her starter frigørelse fra traumatiske oplevelser…

Her starter et nyt liv…

Her starter en ny historie…

En historie vi kan vælge og skabe…

Læs også: Alt du skal vide om hjernen