Programmér dit nervesystem til at præstere på højt niveau

Præstation i sport og livet - del 2

Livet handler sjældent om, hvad du gerne vil, men hvad der står i vejen for at opnå det, du gerne vil. Jeg tror ikke, der er nogen, som ikke gerne vil tjene flere penge. Gøre det samme, som de gør nu, og bare få flere penge for det. Hvis du holder foredrag, vil du sikkert gerne være god til det og få flere penge for det. Får du børn, vil du sikkert også gerne være en god forælder … 

MEN! Hvad, du vil, er ikke interessant… 

Hvad, der står i vejen, for det du vil, er interessant.

At komme derhen, hvor du, uanset hvad du gør, bliver bedre og bedre og præstere bedre og bedre, kræver, at du fjerner forhindringerne i nuet. Forhindringer, der stopper læring og distraherer dit fokus imod ting, der ikke er vigtige. Vil du være en bedre forælder, nytter det ikke, at du bliver trigget af dine børn og gør tingene endnu værre.

Vil du være en god leder, nytter det ikke noget, at du føler, du bliver forstyrret, når dine medarbejdere vil have opmærksomhed. Vil du være atlet på højeste niveau, nytter det ikke, at andres blikke og høje lyde forbundet med konkurrence distraherer dit fokus. Reaktioner, der er modarbejdende og ikke hjælper med at komme i mål, er oftest en reaktion forbundet med unødvendige triggers af overlevelsesresponset i dit nervesystem. 

Triggers, der er programmeret ind i nervesystemet. 

Triggers, vi heldigvis kan omprogrammere …

Det toppræsterende nervesystem - Atleter versus ikke-atleter

Dit nervesystem er programmeret til overlevelse. Det vil sige, at de fleste, der får et slag i hovedet, vil have et nervesystem, der trigger et stort overlevelsesrespons, det så medfører “kamp-, flugt- eller frys-adfærd”. Hvis du er bokser, sker det samme, uanset hvor god bokser du er, og hvor trænet du er. Nu er det bare et problem, fordi boksning er en kunst, det handler om finmotorik, overblik, strategi, at udnytte modstanderens svagheder og meget mere. Når nervesystemet går i overlevelse, reduceres alle funktioner i nervesystemet, som hjælper os med kompleks problemløsning. Disse nedsatte funktioner gør, at bokseren har brug for en træner i hjørnet til at hjælpe med den komplekse analyse af kampen, det er simpelthen for svært, hvis ikke umuligt, at analysere og få det store overblik, når man er i ringen. Det kan dog ændres, og jo bedre bokser, du er, desto bedre vil dit overblik være, hvormed du måske kan skifte strategi halvvejs i runden og ikke behøver at få det at vide af din træner. Nu kan træneren så fokusere på andre ting. Læringskurven og evnen til at rette ind, ændrer sig altså med et nervesystem, der er mere i sikkerhed. 

De bedste boksere i verden har et nervesystem, der er i sikkerhed i ringen, ellers var de ikke kommet dertil. Erfaring gennem årevis af træning har programmeret deres nervesystem, til ikke at overreagere på modstand. Det betyder, at de ikke er trigget på samme måde som andre mennesker. De bliver ikke sure eller irriterede over at blive ramt, men kan bare flyde med og lære af nuet. De har dermed adgang til alle de kompetencer, det kræver at præstere på højeste niveau som menneske. 

Uanset hvem du er, sker det samme i dit liv. 

Ringen er bare hverdagen. 

At gå til møde, kommunikere med mennesker, være i konflikt, møde modstand; uanset hvor vi befinder os, har vi triggers, der tænder et stort overlevelsesrespons, der forringer vores evne til at præstere.

At omprogrammere disse triggers er en træning, der følger vigtige principper, forbundet med at præstere på højt niveau:

1. Teknikkerne til at kontrollere det sympatiske og parasympatiske respons i nervesystemet.

2. Der er en større plan forbundet med kroppens adaption og forandring, der fokuserer langt frem, så vi kan forstå, hvilke små skridt, der er vigtige i nuet.

3. Del livet ind i rum og tilvælg træningen.

Teknikkerne til at programmere nervesystemet

At omprogrammere sympatiske triggers til parasympatiske triggers kræver, at du kan aktivere det parasympatiske nervesystem og har lært at gøre det under pres. Mange har lært at regulere nervesystemet med åndedrættet, hvilket betyder, at de tænder det parasympatiske nervesystem med åndedrættet. Det sker fordi diafragma, som er den vigtigste åndedrætsmuskel, er forbundet med vagusnerven. Vagusnerven er den vigtigste nerve i det parasympatiske nervesystem, da den sænker hjerterytmen, så hvis vi fjernede den, ville hjertet gå amok, og vi ville dø af overarbejde.

Udfordringen er bare, at de fleste har lært at bruge åndedrættet i sikre omgivelser, det kunne være gennem yoga eller meditation, men det virker ikke under pres. SAID (Specific adaptation to imposed demands) er et vigtigt princip i alt fysisk træning, der kort fortalt betyder, at du bliver bedre til det, du træner. (LINK - Vigtigste principper) Træner du åndedrættet i ro, bliver du god til at trække vejret i ro. Træner du åndedrættet under pres, bliver du god til at bruge det under pres. Og nej, træning i sikre rammer virker ikke. Det kan forberede dig, men det er kun træning under pres, der reelt virker, når du er presset.

LINK - Regulering versus træning af nervesystemet

Øvelse 1 - Træk vejret under pres

Pres definerer vi som triggers. Alt er triggers. Trafikken, børn, kollegaer, computeren … Alt, der laver lyd, vi kan se, smager, dufter eller berører dig, er triggers.

Så vælg et træningsrum med triggers eksempelvis trafikken, hvor du skal træne dybe åndedræt. Hvorfor? Fordi dybe åndedræt, hvor maven går ud, aktiverer diafragma, som så aktiverer vagusnerven, og du begynder at få kontrol over dit nervesystem under pres.

Vil du lære flere teknikker til at kontrollere og omprogrammere dit nervesystem? LINK

Den store plan

Der er kun én formel for at blive verdens stærkeste menneske og præstere på højeste niveau. Vil du have den? ;) 1. Du SKAL elske det, du laver … Det kan du lære ved at læse del 1 i denne serie: “Det mentale “blueprint” til at præstere på højt niveau og leve et verdensmester-liv”. 2. Du skal forstå og arbejde efter en plan, der forstår, hvordan mennesket udvikler sig.

De stærkeste mennesker, de bedste atleter, de bedste ledere, mennesker, der præsterer på højeste niveau, har alle denne udvikling til fælles.

Træning, restitution, træning, restitution, træning … 

På daglig basis betyder det, at man sover og spiser efter træning.

På ugentligt basis betyder det, at man ikke træner hver dag, men har hviledage.

På månedlig basis betyder det, at man træner efter en progression, hvor man bliver ved med at øge presset, for så at træde et skridt tilbage og holde en uges “deload”.

Fra år til år laver man en plan, der følger disse principper. Pres og restitution, dagligt, ugentligt, månedligt.

Der findes ingen anden vej … MEN: De fleste mennesker bliver revet med i nuet, af triggeren, følelsen, og ser sig selv glemme restitution, presse sig selv mere, end de kan restituere fra, har ikke styr på deres nervesystem, så de er alt for meget i overlevelse. 

Derfor oplever de fleste en meget langsom progression.

I fitnesscenteret så jeg som personlig træner tit mænd, som kom ned og løftede alt, hvad de kunne, hver uge. De stoppede med at udvikle sig efter en vis tid. De blev simpelthen på et plateau og kom ikke videre. 

Vil du præstere bedre? Hvilket ikke nødvendigvis betyder at tjene flere penge, men bare at blive bedre til nuet. Optimere de rum du er i. Det kan eksempelvis være som forælder, hvis du gerne vil være bedre til det. Så skal du træne denne rytme i livet, hvor du presser og restituerer.

Øvelse 2 - Stressrummet efterfulgt at læring og restitution

Du skal nu dele dagen ind i “rum”. Du skal finde de “rum”, hvor du gerne vil præstere, det vil sige blive bedre til. Det kunne være til aftensmaden med dine børn, eller på arbejde når du laver præsentationer eller i ringen som bokser. Prøv i begyndelsen at finde et rum, du er i dagligt, det gør udviklingen hurtigere. 

Det kunne være: 

• Den første time, du møder ind på arbejde.

• Møder

• Køre i bilen

• Morgenmad med børnene

I dette rum er din eneste opgave at trække vejret ned i maven. Efter du har været i dette rum, spørger du dig selv, hvor mange gange trak jeg vejret? Hvad var svært, når jeg skulle holde fokus? Hvad forhindrer min træning?

At trække vejret ned i maven, imens dine børn hiver i dine arme, og du står og laver morgenmad, er ikke let. MEN det skal du lære, hvis du vil præstere på højeste niveau. Du skal lære at lære, og samtidig skal du acceptere, at du måske har brug for to minutter, hvor du lukker øjnene bagefter og trækker vejret uden triggers. Nu begynder du at acceptere restitutionen.

Vil du have en plan til at omprogrammere dit nervesystem, så du kan præstere bedre i sport og livet? 

https://www.nsptraening.dk/priser-og-kontakt

Øvelse 3 - “Jeg tilvælger min træning”

I hverdagen er alting svært, når vi bliver trigget, ændrer alle vores intentioner sig. Det betyder, at de planer, du har lavet nu, kommer til at fejle. Du kommer ikke til at trække vejret perfekt i de situationer, du har valgt, hver gang. Sådan er det at være nybegynder. At trække vejret under pres og tilvælge restitution og læring i hverdagen sker kun gennem træning over tid. Følgende skal du sige til dig selv, 100 gange om dagen:

“Jeg SKAL ingenting, jeg går imod mit ubehag og tilvælger at træne med det. Udvikling og læring er målet, ikke følelser af at have det godt eller skidt”