top of page
Writer's pictureAske Ludvig Rask

Hvad er triggers? Hvordan bliver de installeret og styrer vores liv og adfærd?

Den største udfordring, mange har i forbindelse med at lære NSP-træning samt at omprogrammere deres nervesystem, er at forstå, hvad en trigger er. Mange har en bestemt overbevisning om, hvad en trigger er og gør. Når mange beskriver de er “trigget”, betyder det typisk, at de er blevet sure, irriterede, vrede. Det er rigtigt, men triggers er meget mere end det. Den begrænsede tilgang og forståelse gør desværre, at mange ikke arbejder med de vigtigste triggers. Typisk undervurderer man dem og forstår ikke, hvor meget de påvirker ens adfærd.


Betydningen, af at forstå præcist hvad triggers er, kan ikke overvurderes. Det er tit det, der gør forskellen på en tilfældig og en super bevidst systematisk omprogrammering, der kan måles og vejes.


I denne artikel dykker jeg derfor ned i “trigger” begrebet, så det står så skarpt som muligt.


En trigger er ALT

ALT, der tænder et autonomt respons i nervesystemet, er triggers. For mennesket findes der både eksterne og interne triggers. Dyr har som udgangspunkt kun eksterne. De har ikke samme kapacitet i CNS til at kunne føle og tænke analytisk og kreativt, så de efterfølgende kan planlægge ud i fremtiden.


Hvad er triggers

Eksterne triggers: ALT, der påvirker vores sensoriske nervesystem og bliver oversat til et autonomt respons: Lyd, syn, duft, smag, kontakt. 


Interne triggers: ALT, der påvirker vores autonome nervesystem indefra. Det er typisk tanker og følelser. 


Forskel på triggers: Triggers aktiverer ALTID et større eller mindre sympatisk eller parasympatisk respons.


Balancen mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem: Som konsekvens af at ALT er triggers af det autonome nervesystem, lever mennesket i en balance mellem sympatisk og parasympatisk aktivering. Bliver den balance skubbet, medfører det, at adfærdsstrategier, forbundet med det gældende respons, bliver mere udtalt. Det er kun i ekstreme situationer, hvor systemet er i livsfare, at det sympatiske nervesystem tager 100% over, i hverdagen er det en blød blanding.


Adfærdsstrategier: 

  • Det sympatiske respons tænder kamp-, flugt- eller frys-strategier. Systemet er i fare, og skal fjerne sig selv eller faren for at kunne leve videre.

  • Det parasympatiske tiltrækker og tænder hvile- og fordøjelses-strategier. Systemet går mod sikkerhed - jo mere jo bedre.

  • Menneskers adfærd er en kombination mellem at håndtere sympatiske triggers, vi enten prøver at fjerne med kamp eller flytter os selv væk fra, for så at gå mod de parasympatiske triggers. Det vil sige, vi altid opsøger sikkerhed. Sikkerhed giver så behagelige følelser som ro, kærlighed, omsorg.

Eksempler på hvordan triggers bliver installeret og styrer vores liv

Jeg vil nu kigge på, hvordan triggers påvirker alt hvad vi gør som mennesker.

Farver - Den “lille” trigger

Rod - Mange små sympatiske triggers

Hjertestop - Installering af interne triggers

Mennesker - Alle mennesker har mange triggers

Konflikt - Eksterne og interne triggers

Misbrug - Mad, alkohol, stoffer - Store parasympatiske triggers


Comentarios


bottom of page