“Hej-effekten” #1 årsag til stress på danske arbejdspladser

Hej-effekten er en kommunikativ udfordring, der fundamentalt styrer måden, vi mennesker finder sammen på som flokdyr og skaber kulturer. Denne proces sker ubevidst og er forbundet med nogle af menneskets dybeste udfordringer i forbindelse med at finde vej i livet. På en arbejdsplads kan det medføre opbyggende såvel som nedbrydende kulturer. Det psykiske arbejdsmiljø, hvorvidt vi bliver syge med stress eller ej, hvor godt vi præsterer og fungerer som et hold, er altsammen styret og grundlagt af hej-effekten.

• Hvem kan en arbejdsplads rumme?

• Tiltrækker arbejdspladsen mennesker, der er sunde for fællesskabet?

• Er arbejde et positivt tilvalg eller er det noget, man  gør udelukkende for at tjene penge og overleve?

• Præstere folk som individer eller hold?

• Hvor godt lærer og udvikler medarbejdere sig?

Forstår du som leder hej-effekten, kan du, med effektive og målrettede indgreb, gå ind og påvirke din arbejdsplads på mange måder. Vi vil senere kigge på, hvad du præcis kan gøre, men først er det vigtigt at forstå, hvad der ligger bag det hele. Du vil også i processen få en dybere indsigt i, hvorfor du gør, som du gør og dermed være eller blive i stand til at udvikle dig som menneske og leder.

Hej-effekten er bygget på nervesystemets programmering

For at forstå hej-effekten, skal vi forstå, hvordan nervesystemet fungerer. Senere kommer jeg til at forklare selve hej-effekten, men først skal vi forstå nervesystemet og specielt trigger begrebet. Du kan læse meget mere om de forskellige elementer, jeg beskriver på min blog.  Jeg har forsøgt at lave en komprimeret udgave, så du kun får det vigtigste at vide, for at kunne forstå hej-effekten.

Menneskets adfærd er styret af eksterne og interne triggers af nervesystemet - specielt forbundet med andre mennesker. En ekstern trigger er et sanseindtryk, der altid påvirker det sensoriske nervesystem. Det kunne være høje lyde fra andre mennesker. Lydene bliver altid, som det første, oversat i nervesystemet som sikre eller farlige. Når en lyd bliver vurderet som farlig, tænder det sympatiske nervesystem. Det betyder, at alle signaler, der ikke hjælper med overlevelse, bliver nedreguleret til fordel for dem, der gør. 

Det sympatiske respons har altså en adfærdsregulerende mekanisme, der styrer os som mennesker. Og fordi vi ikke er bevidste og har haft kontrol over den programmering, kan alle sanseindtryk potentielt blive oversat som farlige, uden grund. Når det sker på en arbejdsplads, og det gør det, fordi vi er mennesker, medfører det en række dynamikker.

OBS! Den fri vilje og adfærd

I forbindelse med at forstå, hvordan vores adfærd er et resultat af vores nervesystemsprogrammering og ikke vores frie vilje, begynder nogle mennesker at opleve modstand. Der kan være filosofiske, etiske, religiøse, spirituelle overvejelser mm. der gør, at det kan være  svært at “købe” modellen. 

Hvis du oplever det, kan du evt. læse denne artikel:

Er fri vilje den største forhindring for forandring?

Fundamentalt handler det om, hvordan vi lettest skaber forandring hos mennesker. Vi tager udgangspunkt i, hvordan vi hurtigst muligt kommer til at skabe et liv med mening, hvor hverdagen er noget, vi ser frem til.

Når vi fokuserer for meget på adfærden, er det det samme som at fortælle os selv, at vi har en fri vilje. Det vil sige, vi tror på ideen om, at vi bare skal tage os sammen. Vi skal “bare” ville det mere. 

Når vi tænker sådan, påvirker det alle vores valg i større eller mindre grad. Efter min mening, bliver vi dårligere til at skabe forandring. Det hjælper simpelthen ikke… Der er ikke nogen, som har fjernet stress ved bare at tage sig sammen.

Til gengæld hjælper det at kigge på, hvordan triggers og nervesystemet aktiveres, da det er ting, vi kan kontrollere. Det betyder, at vi fokuserer på noget, vi kan kontrollere, i stedet for adfærd  vi ikke kan ændre. 

Nedenunder ser du eksempler på menneskets adfærd, der på intet tidspunkt er bevidste valg, men adfærd som den enkelte vælger, fordi den person gerne vil det nok. At se os selv og andre som mennesker, der bare skal tage sig sammen, kan skade en arbejdsplads helt enormt, hvormed vi aldrig løser stress, angst og traume problematikken i det moderne samfund.

Overlevelses strategierne alle mennesker bruger

Det sympatiske respons er forbundet med tre overordnede adfærdsstrategier: kamp, flugt og frys. Strategier der hjælper med fysisk overlevelse, hvilket der i høj grad ikke er behov for på en arbejdsplads, hvor alle er i sikkerhed.

Kamp - Mennesker begynder at slås mere. Det vil sige, at der er flere konflikter, meget modstand og det bliver sværere at samarbejde. Mennesker begynder at reagere på triggerne og ikke på virkeligheden. De bliver sure og pressede over ting, der i bund og grund ikke er nødvendige. Ofte er der jo en proces i at finde svar, før man tager beslutninger og handler. Men hvis folk bliver trigget undervejs, stopper den proces, og i stedet for at finde løsninger, skændes man bare. 

Når mennesker har meget svært ved at lytte, skifte mening og finde kompromisser, er det typisk et tegn på et forhøjet sympatisk respons.

Flugt - Mennesker går i flugt-respons og stopper med at sige deres mening. Flygter fra konflikten. Siger ikke deres bekymringer højt. De er ikke længere ærlige, og stille og roligt mister ledelsen forbindelse med sine medarbejdere, da de ikke fortæller, hvad der rent faktisk sker. Og så en dag begynder sygemeldingerne grundet stress!

Frys - Når vi fryser er det en tikkende bombe. Her ved det enkelte menneske ikke, at der er noget galt. For til sidst at gå ned med stress uden at forstå, hvor det kommer fra. En frys-adfærd betyder, at vi i det hele taget har svært ved at tage gode valg, tænke påos selv, tage beslutninger og vælge en retning - da vi jo ikke rigtigt ved, hvordan vi har det. Vi har derfor meget behov for systemer, der fortæller os, hvad vi skal gøre, og det at tage selvstændige beslutninger og vurderinger er svært. Når så systemerne bryder ned og der er for store forandringer, falder præstationen markant og i sidste ende, kan det blive til sygdom.

Det sympatiske respons må derfor aldrig undervurderes, fordi det påvirker så mange dele af en arbejdsplads.

Det, der kunne være spændende udfordringer og udviklingspotentialer for virksomheden, bliver til komplekse konflikter, der i bund og grund ikke handler om substansen, men om mennesker, der har nervesystemer, der er programmeret forkert. Vi bliver trigget og samarbejdet bryder sammen.

Hvorfor er det vigtigt, at vi fungerer sådan?

Mennesket er et flokdyr og vores nervesystem er designet til at kunne følge flokken ved at reagere og følge andre mennesker. Det er vigtigt, at vores nervesystem opfatter trusler, når andre i flokken oplever en trussel. Hvis du forestiller dig en stor flok  antiloper. Det vil ikke være alle, der ser tigeren, men de skal alle sammen reagere. Så antiloperne bliver trigget af de andre antilopers adfærd, f.eks. til at flygte.

Ligesom hos antilopen, så er det ikke en rationel proces. Det er noget, der sker hurtigt og uden for vores kontrol. Derfor kan vi vide alt om, hvorfor det sker, og vi kan vide, at det er et problem, at vi bliver vrede og irriterede, men vi er ikke i stand til at ændre det. Nervesystemet reagerer jo bare.

Mennesket har så et problem, da mennesker også er vores værste fjende. Det vil sige, at trusler for det meste er andre mennesker. På en arbejdsplads giver det en uheldig dynamik, hvor dem som vi skal samarbejde med, kan blive programmeret ind i vores nervesystem som trusler. Det betyder, at vi f.eks. har meget svært ved at være sammen med bestemte mennesker. Vi undgår dem måske, stopper med at tale til dem og vælger ikke at komme til bestemte møder. 

Det er altså vigtigt, at vi kan genkende trusler. Men hos mennesket, hvor nervesystemet bliver programmeret ubevidst, kan der ske fejlprogrammeringer, hvilket gør, at vi opfatter dem, som vi skal samarbejde med, som trusler. Ikke at det er det, vi siger højt. Personen vi undgår, opfatter vi ikke rationelt som en trussel, måske tværtimod, men det er det, der sker i nervesystemet.

Vi tænker ikke chefen eller de andre medarbejdere som “farlige”, men det gør nervesystemet. Der er altså grundlæggende mistolkning imellem, hvordan vi ser virkeligheden, og hvordan nervesystemet opfatter virkeligheden. Og det er ALTID nervesystemet, der vinder, fordi det prøver at holde os i live - hvilket absolut er første prioritet for alt levende.

Det betyder, at uanset hvad der sker på en arbejdsplads, så vil   medarbejderne, der bliver trigget mere sympatisk end  parasympatisk , blive syge på grund af stress. Man kan ikke tale sig ud af det, for det handler ikke om viden, men om, at nervesystemet simpelthen er fejlprogrammeret. Lyden af en computer der tænder, synet af mange e-mails, få kritik for sit arbejde, er alle lyde og synsindtryk, der kan være programmeret ind i medarbejderens nervesystem som farligt. Det betyder f.eks., at de ikke kan tage kritik, ikke forstår, hvad de skal gøre, og de har svært ved at reagere optimalt og løse opgaven.

Mennesker, der har meget svært ved at lære, laver mange fejl og udvikler sig meget langsomt fagligt, kan roligt forventes at have et alt for tændt sympatisk nervesystem. 

Den eneste vej til forandring er først og fremmest at forstå, hvordan man skaber en kultur, der er parasympatisk aktiverende. Det kalder jeg en opbyggende kultur.

Flokdyret er afhængige af hinanden 

Når et menneske ikke har det godt, bliver andre mennesker påvirket, fordi synet, lyden, duften og kontakten fra mennesket, der ikke har det godt, trigger vores eget nervesystem til at tænde det sympatiske respons. Vi kender alle sammen de mennesker, der “fylder” i rummet. Hvordan deres humør og adfærd spreder sig og påvirker alle andre. Det er den negative effekt forbundet med, at vi skal kunne genkende fare. Når en person er sympatisk trigget, bliver alle andre det også. Den positive effekt betyder, at vi nu kan opleve medfølelse og den slags, der får os til at hjælpe hinanden. Når mennesket er i fare, kan vi hjælpe dem med at komme i sikkerhed. Det er her, at mange mennesker overtager andres  følelser, netop på grund af dette trigger-respons. Det betyder, at miljøet og stemninger på en arbejdsplads kan have enorm effekt på det enkelte individ. Det kan være meget drænende og, i sidste ende, grund til sygdom.

Flokdyret er altså afhængigt af hinanden. Det er sådan, vi har overlevet evolutionen. Det er selve essensen i måden, vi reagerer på. Det er ekstremt vigtigt, men giver nogle unikke udfordringer som menneske.  Vi har på mange måder  overlevet evolutionen, forstået på den måde, at mængden  af mennesker stiger og falder ikke naturligt. Den er kun stigende, hvilket er meget anderledes i forhold til alt andet levende.

Problemet

Samtidig med at vi som mennesker skal overleve, fordi vi er  levende væsner, skal vi også udvikle vores egen identitet og finde vores plads i verden. Til forskel fra dyreriget, hvor en tiger altid er en tiger, så skal vi kunne omprogrammere vores nervesystem, så det, der før var farligt, bliver sikkert. Denne transformation er i bund og grund naturstridig. Vores nervesystem vil gøre alt for at få os væk fra truslerne. Så når vi begynde at hade at gå på arbejde, vil alt i os prøve at flygte og møder vi op, er vi måske irritable og i kamp. 

Menneskets rejse er jo at møde ubehaget og omprogrammere systemet, så vi kan finde sikkerhed. Det kalder jeg at udvide den parasympatiske komfortzone. Mange mennesker, der oplever at skulle sygemeldes på grund af stress, måske så slemt at de skal skifte arbejde eller slet ikke kan arbejde længere, har aldrig formået at udvide deres parasympatiske komfortzone. Det betyder, at der er for mange sympatiske triggers på arbejdspladsen. Det kan vi kun holde til i en vis periode, før hjernen bryder sammen.

Grunden til, at vi ikke har løst stressproblematikken, skyldes i høj grad, at vi ikke forstår, hvordan nervesystemet fungerer. Hej-effekten er en dynamik, der netop bygger på, hvordan nervesystemet fungerer og hvordan det påvirker vores adfærd i forbindelse med andre mennesker. Hvordan kulturer, der nedbryder mennesker, bliver dannet, og med tiden gør folk syge.

Næste:

Hvad er “Hej-effekten”?