Nervesystemet, følelser og tanker

Serie - Alt du skal vide om hjernen del 1 

Hvorfor gør man, som man gør?

Hvad er de grundlæggende årsager til menneskets adfærd?

Der er mange modeller typisk taget fra psykologien og filosofien, i denne artikelserie får du et nyt svar, funderet i nervesystemets programmering.

Hjernen og rygraden kalder man det centrale nervesystem (CNS), det vil sige, hjernen er en del af nervesystemet. I hjernen er der ca. 100 milliarder neuroner, det vil sige nerveceller. Hjernen kan det, den kan, fordi neuronerne sender signaler frem og tilbage mellem hinanden. Hver funktion i hjernen er derfor forbundet med et eller flere signaler mellem neuroner. De vigtigste funktioner hjernen udfører er tanker, følelser og overlevelse. De tre funktioner er tæt forbundne og har en markant effekt på alt, hvad vi gør som mennesker, og derfor vigtige at forstå.

I NSP-Træning kalder vi alt arbejdet med hjernen for CNS-programmering. I denne artikel vil du få den fulde model og forståelse for, hvordan vi kigger på hjernen som en del af nervesystemet, og hvordan vi så ændrer på signalerne. Det vil sige omprogrammerer CNS, ved at overtage og aktivere funktioner som overlevelse, tanker og følelser.

Formålet kan være alt fra at arbejde med stress, angst og traumer, til personlig udvikling i alle afarter. 

Arbejdet med “overlevelse” som funktion i nervesystemet er det samme som NSP-Træningen. I NSP-Træning arbejder vi altid med hele nervesystemet, som vi deler ind i fire dele; det centrale, autonome, motoriske og sensoriske nervesystem. Hvor det autonome nervesystem styrer funktionerne, der holder os i live. Det autonome nervesystem samarbejder så med de andre dele af nervesystemet, hvilket tilsammen kan betegnes som programmer i nervesystemet, det vil sige en masse signaler, der tænder automatisk, når vi møder en trigger. 

Vi fokuserer udelukkende på det centrale nervesystem, da det er for omfattende at gå ind i hele NSP-Træningen her, og du kan læse meget mere på www.nsptraening.dk

Intro til nervesystemsprogrammering (NSP)

Som levende væsen er den vigtigste opgave uanset hvad at holde os i live. Hvis det ikke var sådan, havde vi ikke overlevet evolutionen. Nervesystemet er det system, der styrer den opgave. Signaler mellem nerver gør, at vi kan bevæge en muskel, når vi skal løbe fra en tiger. Hjertet kan banke hurtigere, så der kommer blod ud til musklerne. Men vi skal også lukke ned for unødvendige funktioner i hjernen, der ikke hjælper med overlevelse. 

Alt i vores omgivelser bliver derfor registreret som enten farligt eller sikkert. 

Alle indtryk bliver registreret af det sensoriske nervesystem, det kunne være synssansen. Synsnerven sender et signal ind til hjernen, der nu oversætter til et billede, men også hvorvidt synsindtrykket er sikkert eller usikkert. Samtidigt har vi også fire andre sanser, der også skal registrere trusler. 

Vi kalder derfor alt, der påvirker de 5 sanser, for eksterne triggers.

Opgaven er simpel i naturen, hvor tigeren er let at genkende. Så når nervesystemet igennem synsnerven registrerer tigeren, er der ikke nogen tvivl om, at det er en tiger. Derfor tændes en lang række af signaler, der hjælper os med at håndtere tigeren. I menneskets moderne virkelighed er tigeren ikke så entydig, da vores største trusler også er vores bedste venner, det vil sige andre mennesker. 

Nervesystemet kan lære, at fodtrin eller en bestemt grimasse hos et andet menneske er farligt, fordi vi f.eks. har oplevet traumatiske begivenheder i barndommen. I virkelighedens verden er hverken fodtrin eller en grimasse farlig i sig selv. Typisk er det en kompleks kombination af mange eksterne triggers, der tilsammen skal oversættes af nervesystemet til en vurdering, om et menneske er farligt eller ej. Nervesystemet kan altså blive fejlprogrammeret, hvor det reagerer, som om der er en tiger, uden det reelt er virkeligheden.

Balancen i livet

Vi har som mennesker derfor nervesystemer, der hele tiden aktiveres af alt muligt, som ikke er farligt. Det skal så balanceres med sikre indtryk, det vil sige aktivering af det parasympatiske nervesystem. Vi lever altså i  en konstant balance mellem sympatisk og parasympatisk aktivering af nervesystemet, selv når vi sover. Farven på væggen, lyden i trafikken eller en kollega, der kommenterer på vores vægt, synet af e-mails på computeren, duften/lugten af benzin, smagen af lakridser - alle triggers bliver oversat til sympatisk eller parasympatisk aktivering.

Nogle triggers tænder så et større sympatisk eller parasympatisk respons end andre.

Mennesker med angst oplever et stort sympatisk respons forbundet med hverdags-triggers (sanseindtryk), vi for det meste kan identificere som "sikre", men nervesystemet vurderer dem som “farlige”. Hvor mennesker med stress har en stor mængde af sympatiske triggers, der i længden tænder et så stort sympatisk respons, at systemet ikke restituerer optimalt, da det parasympatiske nervesystem ikke er aktiveret nok. Det kan nu lede til alle mulige former for sygdom.