top of page
Writer's pictureAske Ludvig Rask

Følestemmen og den neutrale stemme

Updated: Oct 8

Serie - Alt du skal vide om hjernen del 3


Forståelse af følestemmen er en fundamental udfordring for alle mennesker, fordi vi netop ikke kan kontrollere den. Det er noget, der “sker”, ikke et “valg”. Når mennesker gerne vil tale pænere til dem selv, virker det sjældent særligt godt og gør i realiteten meget lille forskel, fordi de prøver at ændre på noget, de ikke kan ændre.


Det betyder ikke, at mennesker ikke kan komme til at tale pænt til sig selv, men det handler om at påvirke, der hvor man kan.


Følestemmen, det vil sige alle tanker, vi ikke kontrollerer, opstår gennem vores opvækst, hvor vi sætter værdi på følelser. Forestil dig, du går op ad en stejl bakke. Bakken er den eksterne trigger, der tænder et sympatisk respons, nu opstår der et ubehag i kroppen. Jo stejlere bakken er, jo mere ubehag vil der være, og jo mere vil vores tanker fokusere på det ubehag. Hvis det er hårdt nok, vil det for mange være fuldstændigt umuligt at tænke på andet end smerten. De tanker hjælper ikke. Vi kommer ikke hurtigere op af bakken ved at tænke på, hvor ondt det gør. Tankerne har altså ingen funktion andet end at vurdere følelserne i kroppen som “forkerte” -  noget der skal gå væk. Oplever vi nok smerte, vil vores tanker gerne have smerten væk.


Det er følestemmen.


Følestemmens eneste formål er at få dig i sikkerhed, fordi du er i fare. Følestemmen bliver altså skabt gennem vores erfaringer, hvor den registrerer ubehaget -  for så at give den en værdi. Det betyder, at hvis vi oplever ubehag, forbundet med at lave mad, kan følestemmen lægge værdi på den følelse, hvormed vi ikke kan lide at lave mad.


Det sker altså gennem hele livet, hvordan sympatiske triggers bliver til ubehag og en indre stemme styret af det ubehag. 


Vi kender det fra at have en sten i skoen. De fleste mennesker kan ikke fokusere på andet end stenen. Den eksterne trigger er stenen. Det er gennem følesansen, vi genkender, at der er en sten. Det signal bliver til overlevelse, derefter et ubehag og nu kan vi næsten ikke tænke på andet end stenen. Vi er altså ikke i kontrol over vores tanker, det er stenen. Fjerner vi stenen, ændrer vores tanker sig, det vil sige, følestemmen går fra at fokusere på truslen til at kunne fokusere på andre ting.


Eksempel - Socialisering

Lad os sige et barn får at vide, at det ikke skal være til besvær, stoppe med at spørge hele tiden og opføre sig ordentligt. Hos forælderen, der opdrager barnet, er målet sikkerhed. Vi er flokdyr, og vores adfærd ud ad til skal sikre, at vi ikke bliver udstødt fra flokken. Opdragelsen har altså et positivt formål.


Men…


Barnets nervesystem lærer, at det er farligt at spørge, hvormed tanken om at spørge bliver til en intern trigger. Når barnet sidder i en situation, hvor det ikke forstår, hvad der foregår, f.eks. i skolen, kan det blive en ekstern trigger, der også tænder ubehag i barnet. Nu bliver barnets følestemme programmeret, det kunne være tanker som “jeg vil ikke spørge læreren, det er sikkert ligegyldigt og i øvrigt besværligt”. I stedet for at finde svar og spørge helt naturligt, begynder barnet at lytte til følestemmen, hvilket så driver adfærden. Det kan gøre, at barnet hader matematik, fordi barnet ikke er god til matematik, som en konsekvens af ikke at ville stille spørgsmål og udstille sig selv som en, der ikke kan finde ud af matematik.


Det er altså ikke socialiseringen og opdragelsen i sig selv, der påvirker barnets adfærd mest. Det er triggerne, programmeret ind i nervesystemet og de følelser og indre stemme, der opstår som reaktion på de triggers.


Jeg har klienter, som hele deres liv ikke har følt sig gode nok. Den følelse har fået dem til at gøre mange ting, arbejde ekstra, gøre ting de ikke burde, præstere atletisk og meget mere. Et helt liv af valg, der i bund og grund er baserede på følestemmens programmering. 



Hvad kan vi altid kontrollere?

Når vi arbejder med CNS, handler det altså om at lure, at vi ikke kan kontrollere følestemmen, hvilket betyder, at vi ikke argumenterer imod den. Hvis man ikke føler sig god nok, er det okay. Det er en følelse. Det er bare signaler i nervesystemet. Følelsen af ikke at være god nok, er ikke et problem, det er bare en følelse.


Det er den neutrale stemme. Tanker der lærer os at være med ting, vi ikke kan kontrollere, så vi kan holde fokus på det, vi kan ændre. Når vi lurer det, så begynder mennesket at opleve en enorm kontrol over vores adfærd, uanset hvilken adfærd vi taler om. 


Når vi i stedet for at tænke, “at vi skal tænke eller føle anderledes”, træner en indre stemme, der hjælper os med at være med følestemmen, så begynder vi at stoppe med at kæmpe imod nervesystemets signaler. Alt, hvad mennesket har lært, ligger gemt i nervesystemets 100 milliarder neuroner, så vi kan ikke bare overbevise dem om det modsatte. De leveregler, vi har hjemmefra, forsvinder ikke, fordi vi har fået nye ideer, der lyder smarte. Nervesystemet er stadigt programmeret, som det er, hvor følestemme-funktionen er ret vigtig at forholde sig til, ellers styrer den alt, hvad vi gør. Og næsten uanset hvilke mål og idéer vi har, så er det næsten umuligt at komme derhen, fordi vi ikke har trænet at holde fokus på det, vi kan kontrollere, i stedet for det vi ikke kan.


følestemmen

Hvordan ser arbejdet med hjernen ud? Hvordan programmeres CNS?

Vi har tre grundlæggende træningsrum, forstået som funktioner i nervesystemet, vi skal arbejde med: overlevelse, følelser og tanker. Hver funktion kan arbejdes med separat og sammen. Vi kigger altid på de forskellige funktioner i nervesystemet isoleret først. Lige som et orkester, der skal lære at spille sammen, så er guitaristen nødt til at kunne spille alene først.


  1. Sikkerhed - Det autonome nervesystem

Det første led i reaktionskæden er oversættelsen af den eksterne trigger til overlevelse eller sikkerhed. Det har vi et stort system, der kan lære dig, hvor du arbejder med alle dele af nervesystemet, ikke kun CNS. Dette skridt er det vigtigste, fordi det giver kontrollen tilbage, før følelser og følestemmen får lov at styre adfærden. Kun ved at arbejde her, oplever mennesker at ændre adfærd, fordi de ikke bliver fanget af deres programmer i nervesystemet.


  1. Følelser

Når vi arbejder med følelser, prøver vi aldrig at gøre dem forkerte - hvilket mange tror og hører, når jeg beskriver, at følelser som vrede forsvinder, når nervesystemet omprogrammeres. I starten handler det først og fremmest om at lære at være med følelser som signaler i nervesystemet, der hverken er gode eller dårlige. Vi stopper altså følestemmens programmering for at kunne være med virkeligheden, som den er, uden en indre kamp.


  1. Tanker

Tankerne handler i starten om at forstå følestemmen, der for de fleste fylder langt det mest af deres tankevirksomhed, også selvom de ikke ved det. Når vi kan forstå og være med følestemmen, her kunne vi bruge billeder som den indre dommer, det indre barn, roommate, hjerne, dyr, ens forældre, billeder på følestemmen, der kan hjælpe os med at observere, være med og forstå i stedet for at prøve at fjerne. Når det sker, begynder den neutrale stemme at blive trænet, og vi kan fokusere på det, vi kan ændre i stedet for at være fanget af følelser og begrænsende idéer, om hvad vi bør og ikke bør gøre..

Comments


bottom of page