30 – Praksis CNS-programmer

Dette kapitel viser, hvordan du kan bruge de strategiske CNS-programmer i hverdagens situationer. Formålet er at gøre dem så konkrete, at de kan hentes frem under pres – som et automatisk greb for den neutrale stemme.

 

1. Bjergbestigeren / Opdagelsesrejsende

Essens: Træn tålmodighed, se små skridt som selve rejsen.

• Sofie (stress): Når mailboksen vælter ind, siger hun: “Ét bjerg ad gangen – ét skridt ad gangen.” → kroppen falder til ro.
   

• Camilla (angst for at fejle): Hun skriver dagens små skridt ned hver aften → hun træner nervesystemet i at se fremskridt.
   

• Mette (ADHD): Starter dagen med at vælge ét bjerg (én opgave), for at mindske overstimulering.
   

 

2. Videnskabsmand/-kvinde

Essens: Se dig selv objektivt – data før dom.

• Stress: Brug dagbog: “I dag følte jeg x, jeg gjorde y.” Ingen dom, kun data.
   

• Angst: Spørg: “Hvad er data for at jeg faktisk er i fare?” → reducerer irrationel frygt.
   

• PTSD: Skeln mellem trigger og virkelighed: “Jeg observerer reaktionen – men den passer ikke til nuet.”
   

• ADHD: Evaluer ugentligt på mønstre: hvornår fungerer jeg bedst?
   

 

3. Fyrtårnet

Essens: Stå fast, lys uden at presse.

• Sofie (leder): Visualiserer at hendes ro “lyser” til medarbejderne under møder.
   

• Camilla (familierelationer): Når børnene eller partneren kritiserer, siger hun: “Jeg lyser, jeg presser ikke.”
   

• Depression: Giver værdi ved bare at være til stede – uden krav.
   

• ADHD: Bruger billedet for at huske: “Jeg kan være rollemodel, uden at skulle styre.”
   

 

4. Krigeren

Essens: Mød ubehaget – små skridt mod triggers.

• Stress: Går bevidst ind i svære mails i stedet for at udskyde → træner nervesystemet.
   

• Angst: Laver gradvis eksponering med sikkerhedsaktivering.
   

• PTSD: Bruger visualisering (vandfaldet) som balance: blød & stærk på samme tid.
   

• ADHD: Når impulsen vil undgå, siger hun: “Jeg møder triggeren, fordi jeg vil.”
   

 

5. Den varme kaffekop

Essens: Slip før nyt greb i relationer.

• Camilla (morrelation): Når hun vil fikse eller give råd, siger hun: “Slip koppen.” → hun kan være nærværende i stedet.
   

• Stress i parforhold: Slip behovet for at vinde diskussionen, tag fat på ny måde.
   

• PTSD: Bruges når relationer føles farlige: slip først, vælg derefter aktivt.
   

• ADHD: Slip hurtigt på frustrationer, tag fat på humor eller leg i stedet.
   

 

6. Gartneren

Essens: Sæsoner & frø → fokus på pleje, ikke hurtig høst.

• Sofie (job): I stedet for at forvente hurtig forandring fra sit team, skriver hun ned hvilke “frø” hun har sået i dag.
   

• Depression: Bruges til at se langsigtede spirer af energi: ét bad, ét måltid, ét opkald.
   

• Angst: Husk at pleje (søvn, relationer, små pauser) er lige så vigtige som præstation.
   

• ADHD: Hjælper med at acceptere, at udvikling kræver tid – ikke kun intens indsats.
   

 

7. Dyrepasseren

Essens: Bliv uden for buret – se mennesker som “dyr” med egne behov.

• Sofie (leder): Ser sin kritiske kollega som en “løve” – brølet er ikke personligt.
   

• Camilla (familieliv): Når partneren skælder ud, ser hun ham som “pingvinen, der sprøjter med vand.” Hun smiler indvendigt og bliver i ro.
   

• PTSD: Bruges til at afpersonaliser konflikter: “Det er løvens natur, ikke min fejl.”
   

• ADHD: Træner fleksibilitet i samarbejde: forskellige mennesker kræver forskellig kommunikation.
   

 

Hvorfor bruge karakterer fremfor abstrakte begreber?

• Karakterer er konkrete og taler direkte til nervesystemet.
   

• De reducerer modstand fra følestemmen – billedet går “udenom” de gamle historier.
   

• De kan tilpasses individuelt: et billede giver mening dér, hvor klassiske begreber (fx “indre barn”) kan skabe modstand.
   

• Eksempel: “Hjernedyret” kan bruges i sport for at se impulser som energi → mens “Det indre barn” kan bruges i terapi, hvor det vækker omsorg.