34 - Fejl-programmeringer i nervesystemet

Résumé

Fejl-programmeringer opstår, når nervesystemet lærer at reagere for meget, for lidt eller på det forkerte tidspunkt. I praksis betyder det, at vi reagerer på triggers, som om de var livsfarlige – også når de slet ikke er det. Dette sker gennem traumetriggers, social arv eller unødvendige følestemmer. Resultatet er, at vi begynder at leve i en indre virkelighed styret af gamle historier fremfor i den faktiske kontekst.

Brødtekst

Hvad er en fejl-programmering?

En fejl-programmering er en reaktion i nervesystemet, der ikke passer til den reelle kontekst. Vi reagerer på signaler, som om vi er i livsfare, selv når vi ikke er det.

Den basale reaktionskæde viser, hvordan det sker:
Trigger → Overlevelse → Følelse → Tanker (følestemmen) → Adfærd

Eksempel:

Trigger: Lyd af fodtrin.
Overlevelse: Stort sympatisk respons – kroppen går i alarm.
Følelse: Angst.
Følestemme: “Nogen følger efter mig, jeg er i fare.”
Adfærd: Kamp, flugt eller frys.

👉 Triggeren er ikke fodtrin i sig selv. Triggeren er sanseindtrykket – lyden.
👉 “Fodtrin = fare” er en historie følestemmen lægger ovenpå.

Når det sympatiske respons er særligt voldsomt, kalder vi det en traumetrigger.

Tre kategorier af fejl-programmeringer

1. Traumetriggers – når eksterne signaler bliver lig med fare
Et barn vokser op i vold. Hver gang far slår, hører barnet fodtrin i gangen.

Fodtrin = fare = angst.
Senere i livet aktiverer selv uskyldige fodtrin et voldsomt sympatisk respons.

2. Social arv – at overtage andres fejl-programmeringer
Mennesker lærer gennem nervesystemet, ikke ord.

Mor siger: “Jeg elsker dig.”
Men hendes blik er hårdt, stemmen vred, kroppen spændt.
👉 Barnet lærer: “Jeg er ikke elsket. Jeg er i fare.”
Det er sådan, social arv overføres – gennem triggers, ikke intentioner.

3. Unødvendige følestemmer – når historier skaber overlevelse uden grund
Et barn skal dagligt op ad en stejl bakke til skole.

Kroppen reagerer sympatisk: ubehag, anstrengelse.
Følestemmen laver historier: “Jeg hader bakken. Jeg gider ikke i skole.”
Med tiden bliver “bakken” en intern trigger.
👉 Bare tanken om bakken kan udløse modstand – også selvom barnet elsker skolen.

Hvorfor kontekst betyder alt

Hos dyr er triggers ofte entydige (tiger = fare). Hos mennesker er det komplekst:

Vores største triggere kan ligne dem, vi elsker mest: partner, børn, kolleger.
Når lyden af et suk, fodtrin eller en stemme bliver koblet til fare, lever vi i konstant overlevelse.

Konsekvenser:

Vi overreagerer på partner eller børn.
Vi undgår møder, opgaver eller konflikter.
Vi mister evnen til at registrere virkeligheden klart.

Når erfaringer bliver forvredet

Fejl-programmeringer handler også om selvbillede:

Du præsterer godt.
Følestemmen siger: “Det var ikke godt nok.”
👉 Erfaringen lagres forkert.
👉 Du bygger ikke selvtillid, selvom du faktisk klarede det.

Over tid bliver mønstret: nedgøre sig selv, overse styrker, overvurdere fejl. Læring stopper, udvikling går i stå.

Konklusion

Fejl-programmeringer sker, når nervesystemet:

Lærer, at en uskyldig trigger = fare (traumetrigger).
Overtager en andens usikkerhed (social arv).
Skaber unødvendige følestemmer, der laver overlevelse uden grund.

👉 Resultatet er et liv mere styret af indre historier end af den faktiske virkelighed.
👉 NSP-Træning handler om at identificere og omskrive disse fejl-programmeringer, så nervesystemet kan reagere på konteksten – ikke på gamle mønstre.