Mangler du energi? - Så bruger dit nervesystem for meget energi

Serie - Energi, overskud og metabolismen del 1

Nervesystemets signaler styrer metabolismen, dermed hvorvidt vi bruger eller oplagrer energi. Signalerne i nervesystemet kan fejltolke og være fejlprogrammeret, så vi bruger unødvendig energi på ting, der i bund og grund ikke kræver særligt meget energi. Når et arbejde, der udelukkende foregår på computeren og handler om at svare på mails med mere følesdrænende og gør, at vi mangler energi, er det fordi nervesystemet ikke fungerer optimalt til vores virkelighed. Så, mangler du energi? I de fleste tilfælde, nej. Men dit nervesystem overreagerer på omgivelserne så du bruger for meget energi.

Rejsen til at finde mere energi kan være fysiologisk, eksempelvis at indtage en anden form for mad og så videre. Men disse tiltag holder sjældent i længden. Hvis vi i stedet omprogrammerer vores nervesystem til det liv, vi lever, vil livet generelt føles langt lettere og meget mindre stressende, uanset hvad, du laver.

Der findes ikke stressende arbejde, der findes kun steder med flere eller færre triggers af det sympatiske nervesystem, der starter forbruget af energi. Disse triggers kan omprogrammeres igennem NSP-træning.

Vil du med på den rejse?

Denne artikel giver dig overblikket og forståelsen, så kan du gå på opdagelse i en ny måde at se virkeligheden på www.nsptraening.dk

Hvad betyder det at mangle energi?

Der er to sider: 

1. Den ene handler om at være menneske og føle, man mangler energi. Det kan være en depressiv tilstand, men også bare hverdagen for de fleste, hvor man ikke kan overskue arbejdsopgaver, ikke orke at gå ud med skraldet, føler sig overvældet, så man intet gør. 

2. Så er der den biologiske del, hvor man rent fysisk ikke har energi nok til faktisk at udføre et arbejde, skubbe en sten, bevæge sig imod et mål.

De fleste mennesker befinder sig i første kategori, når vi taler om manglende energi. Det er meget sjældent, at mennesker rent fysisk ikke kan mere, på trods af at det kan føles som fysisk mangel på energi. Der er selvfølgelig undtagelser, når det kommer til håndværkere, flyttemænd eller andre fysisk krævende jobs, hvor den fysiologiske energi kan være en faktor.

Udfordringen er, at vi som mennesker har lært at håndtere manglende energi som en fysiologisk størrelse, i stedet for som en følelse, der ikke passer til virkeligheden. Det betyder, at når vi mangler energi, skal vi have mere energi eller bruge mindre energi. Biokemisk betyder det, at vi skal have mere ATP i cellerne, der bruges af kroppen til at udføre arbejde. Det kan man gøre ved at indtage ilt, mad og vand. Hvis man samtidigt laver mindre, holder flere pauser og på anden måde begrænser det arbejde, der kræver energi, får vi i sidste ende mere energi.

Problemet er bare, at den model ikke passer til det moderne samfund - og den løser ikke det fundamentale problem. 

Sandheden er, at de fleste har rigelig energi. Det har aldrig været så let at få energi gennem maden. Der kan være ubalance i næringsindholdet af maden, hvor der kan mangle vitaminer og mineraler, der påvirker, hvordan kroppen oplagrer og bruger energi.

De fleste ved også at, det er en god idé at holde pauser og måske arbejde mindre, men i praksis og for de fleste mennesker bliver den viden aldrig omsat til handling, fordi den ikke lige passer ind i hverdagen, af mange forskellige grunde.

Så hvad gør vi?

Vi skal forstå, at de fleste mennesker kan meget mere, end de tror. Det ved jægersoldaterne, som er blevet presset helt ud til kanten. Når vi bliver udsat for ekstreme situationer og skal præstere på et højt niveau, kan mennesket finde mange flere ressourcer, end de troede, de havde. De færreste bliver dog trænet og udsat for situationer, der giver dem adgang til disse ressourcer, og kan derfor opleve, at de i en hverdag, der på trods af minimalt fysisk pres, kan få en følelse af manglende energi. 

Derfor skal vi kigge på udfordringen som en mental og psykisk ting, og for at blive endnu mere præcise skal vi kigge på nervesystemet. Psyken og det mentale er funktioner i nervesystemet, der forandres, når nervesystemet bliver omprogrammeret til vores virkelighed.

Hvordan opstår oplevelsen af at mangle energi på trods af, at virkeligheden for de fleste ikke kræver særligt meget energi? 

Hvordan fikser vi den oplevelse, så vores system matcher den reelle virkelighed bedre?

For at finde svar har vi brug for at tænke helt anderledes: 

Det handler ikke om at tilføje eller oplagre energi. Energi i det moderne samfund handler i langt højere grad om at lære at styre signalerne i kroppen, så det vi laver i hverdagen, altså vores arbejde, konfliktløsning, samarbejde, sociale relationer, opdragelse af børn, transport frem og tilbage, ikke trigger en unødvendig stor overlevelsesreaktion i nervesystemet, der gør, at vi bruger unødvendig meget energi.

Hvordan håndteres lav energi i dag?

For at skifte indgang til udfordringen, skal vi forstå, hvad vi gør i dag og hvorfor? Hvad er baggrunden og logikken for at gøre, som vi gør. Når vi forstår det, begynder vi at kunne forstå, at der rent faktisk findes en anden vej … Hvis vi altså har det rette redskab.

I dag leder de fleste efter den fysiologiske forklaring, hvilket så betyder forskellige ting: 

• Mad 

  • De skal spise mere eller mindre.

  • De prøver at skabe en bedre balance mellem næringsstoffer, vitaminer og mineraler, så kroppen fungerer bedre.

• Søvn

  • De prøver at øge mængden og dybden af deres søvn.

  • De forsøger at fjerne energireducerende aktiviteter som arbejde.

  • De holder flere pauser, mere fri, ferie og så videre. 

  • De finder et arbejde, der dræner mindre.

  • De fjerner mennesker i deres liv, som dræner energi.

• Tilføje energiproducerende aktiviteter

  • Træning.

  • Meditation, yoga, åndedrætsøvelser, mindfulness.

  • Massage.

Uanset hvilken løsning, vi vælger, hvor mange søger efter en kombination imellem de forskellige strategier, så begrænser de mennesket. Det kræver meget af den enkelte at tilvælge mere søvn, hvis man er vant til noget andet. Det er ikke let, at føre en beslutning, som eksempelvis at sove mere,  ud i livet. Uanset hvor fornuftigt det lyder,  er det for de fleste svært at gennemføre. Måske kan man gøre det i perioder, men når presset er stort nok, falder vi tilbage i de gamle mønstre. Vi ved godt, hvad vi burde gøre, men gør det ikke.

Der er andre ting, som føles vigtigere i nuet …

Alle de modeller, vi arbejder med i dag, har det med at stoppe, når hverdagen presser for meget. At vælge sund mad med den rette næringsprofil er ikke let, når vi er trætte og kommer sent hjem fra arbejde. Der har vi bare brug for en krammer. Det skal være let, og vi skal bare nyde. 

For nogle mennesker lykkedes det at introducere strategierne i et eller andet omfang, men typisk er det kun et spørgsmål om, at virkeligheden passer til strategien. Når vores vilkår og miljø ændrer sig, kan alle de gode intentioner og idéer om, hvad vi burde gøre, forsvinde igen.

Derfor er det svært at være menneske. Vi ved, hvad vi burde gøre, men gør noget andet på grund af nuet. Lige nu føles det bedre at spise burger og pommes frittes i stedet for en salat. “Det kan jeg gøre næste gang …” Jeg elsker at træne, men kommer sent hjem fra arbejde, så jeg skal bare hjem og hygge mig. På trods af, at arbejdet måske slet ikke er fysisk krævende, hvorfor der ikke er behov for en masse mad, kan det stadig føles sådan. Virkelighed og følelser hænger ikke nødvendigvis sammen.

Heldigvis er der en anden vej, men det kræver, at vi dykker ned i kroppens fysiologi og kigger på metabolismen og nervesystemet for at forstå, hvor vi egentligt skal hen.

Tænk, hvis du kunne lave præcis det, du gør i dag, men du brugte mindre energi på det.

Du behøver ikke forandre din mad eller søvn, da du bruger mindre energi i alt, hvad du gør … For at forstå energibegrebet, skal vi kigge på metabolismen i kroppen.

Metabolismen styrer dit energiforbrug

Metabolismen er betegnelsen for kroppens brug og opbygning af energi. Metabolismen kan være i to tilstande; anabolsk eller katabolsk. I den anabolske tilstand opbygger og lagrer vi energi, hvilket primært er ATP. For eksempel efter vi har spist mad,  bliver kroppens glykogen depoter opfyldt, så det kan omdannes til energi, når vi skal arbejde senere.  

Når metabolismen er i katabolsk tilstand, nedbrydes kroppen, fordi vi bruger energi. Når man træner og løfter en tung vægt, nedbrydes musklerne, og kroppen er i katabolsk tilstand. 

Kroppen fluktuerer altså imellem de to tilstande, hvor den for eksempel er primært anabolsk, når vi sover, og mere katabolsk, når vi er vågne. I løbet af dagen kan det også variere. I sidste ende er målet ligevægt. Hvor kroppen arbejder og restituerer i en balance, så den ikke bliver mere nedbrudt end den kan restituere fra.

Hvad er den primære kontrollør af metabolismen?

Når man spiser, og kroppen skal i anabolsk tilstand, sker det, fordi det parasympatiske nervesystem tænder. Når vi skal arbejde og træne, bliver den katabolske tilstand tændt af det sympatiske nervesystem. Disse to dele af nervesystemet kaldes tilsammen det autonome nervesystem. Denne del af nervesystemet har overlevelse som sin primære opgave. Når det sympatiske nervesystem bliver aktivt, er det forbundet med kamp, flugt og frys i kroppen, hvilket kræver energi.

Nervesystemet er delt ind i flere dele, hvor det centrale, autonome, motoriske og sensoriske nervesystem er de primære opdelinger, som giver mening i denne kontekst. Tilsammen styrer nervesystemet med sine forskellige dele, der er forbundet med specifikke funktioner, alt i kroppen. 

Tanker og følelser er en række nervesignaler i hjernen.

Når vi spiser, tændes vagusnerven, den vigtigste nerve i det parasympatiske nervesystem. Den får hjertet til at slå langsommere og øger fordøjelsen.

Går vi en tur, skal der sendes signaler igennem det motoriske nervesystem, så vi kan tænde og slukke de rette muskler til opgaven.

Det autonome nervesystem styrer vores energiforbrug

Nervesystemet er altid i en tilstand, hvor det enten er mere sympatisk eller parasympatisk aktivitet, alt efter triggerne i omgivelserne. Det sker, da systemet hele tiden skal kunne registrere trusler. En tiger er kun farlig, fordi det autonome nervesystem registrerer den som farlig, hvilket er et resultat af nervesystemets programmering. Nervesystemet kan blive fejlprogrammeret op gennem vores opvækst, så forskellige lyde og synsindtryk tænder et sympatisk eller parasympatisk respons - uden det passer til virkeligheden, hvilket i den ekstreme grad kan ske i forbindelse med traumatiske oplevelser.

Det kunne være lyden af en bil. Nu kan den lyd trigge mit overlevelsesrespons på trods af, at jeg sidder indenfor, og den ikke er farlig.

Reguleringen imellem de to dele af det autonome nervesystem medfører den anabolske eller katabolske tilstand i metabolismen. Nervesystemet styrer, hvorvidt vi bruger eller opbygger energi. Jo mere noget tænder et sympatisk respons, desto mere energi kræver det, og jo mere noget tænder det parasympatiske nervesystem, desto mere oplagrer vi energi.

Når vi mangler energi, er det altså fordi vores sympatiske nervesystem er mere aktivt end det parasympatiske - og denne regulering passer ikke nødvendigvis med behovet i virkeligheden. At besvare e-mails burde ikke kræve særligt meget energi, men fordi synet af mange e-mails, ligesom lyden af en bil, kan være fejlprogrammeret til at tænde et stort sympatiske respons, bruger synet af mange e-mails en stor mængde energi.

Kroppen har brug for byggeklodser, men den skal have at vide, at den skal bygge op

Det virker at spise, fordi kroppen har et fysiologisk behov for næringsstoffer som kulhydrater, fedt og proteiner. Men uanset behovet for byggeklodser, skal der stadig et signal ud til cellerne, som starter i nervesystemet, der fortæller dem, hvad de skal gøre med byggeklodserne.

Når kroppen er sympatisk aktiveret, bliver hormonet kortisol frigivet. Kortisol gør mange ting, men en ting, der er vigtig, er oplagring af fedt til fordel for forbrænding af sukker. Sukker giver nemlig energi nu og her, hvor fedt giver “langsom” energi. Fedtforbrændingen bliver større, når vi arbejder lang tid med lav intensitet, hvor kort tids intens arbejde bliver mere reguleret af sukker forbrænding.

Det sympatiske respons promoverer altså forbrænding af sukker i stedet for fedt, fordi nervesystemet tror, at kroppen er i mere eller mindre fare.

Men hvad kan tænde det sympatiske respons?

Mennesket lever i en balance imellem sympatiske og parasympatiske triggers, der tilsammen styrer vores energiniveau. Det største problem, vi har i dag, er, at vores nervesystemer tænder sympatisk respons, der er for stort i forhold til, hvad der er behov for. Det betyder ikke kun, at vi mangler energi. Det betyder, at vi bliver dårligere til alt, hvad det kræver at være menneske. 

Når kroppen er i en tilstand, hvor den kan slås, flygte eller fryse så effektivt som muligt, bliver funktioner, der ikke hjælper med overlevelse, lukket ned. Det er typisk disse funktioner, som mennesket bruger aller mest i hverdagen, nemlig kompleks problemløsning, analytiske og kreative funktioner i hjernen, der gør at vi kan præstere på arbejde.

Det moderne menneske har altså et problem, da vores nervesystemer ofte er fejlprogrammeret, så det tænder det sympatiske respons unødvendigt, og dermed gør os dårligere til at løse hverdagens udfordringer. At være meget dårlig til virkeligheden kan for mange føles som manglende energi. Når sociale interaktioner, konflikter og kompleks opgaveløsning er svært, bliver der for mange tændt et sympatisk respons, som reaktion på tanker og følelser.

Det er forskellen på mennesker og dyr. Vi kan få vores nervesystem i overlevelse, bare ved at tænke på noget farligt, en tiger eller et bestemt møde. Hvor andre dyr kun reagerer i nuet på at der eksempelvis kommer en tiger. De går ikke i overlevelse 24/7, fordi der potentielt kunne komme en tiger på et tidspunkt ude i fremtiden.

Vi kalder det ofte stress, når det sympatiske nervesystem er så aktivt, at kroppen reagerer på alle mulige måder. Vi mister fokus, har svært ved at overskue mange ting, svært ved at huske, nogen mærker spændinger i kroppen, fordi det motoriske nervesystem spænder musklerne op, da kroppen forbereder sig på fysisk kamp.

Når det så sker hele dagen, fordi vores nervesystem eksempelvis bliver aktiveret af mange e-mails, bruger vi unødvendig meget energi på noget, der ikke kræver det. Det er ikke liv og død. Og vi ville være bedre til at løse udfordringen, hvis nervesystemet ikke overreagerede.

Løsningen er altså ikke MERE energi

Problemet, som det moderne menneske har, er, at mangel på energi ofte medfører indtagelse af mere energi, altså mad. Men fordi kroppen jo reelt ikke havde brug for at være i  overlevelse, da der var mange e-mails på arbejde, er den ikke blevet nedbrudt fysisk, og der er derfor ikke behov for flere byggeklodser. Men nervesystemet bliver stadig for de fleste reguleret gennem maden, hvilket betyder, at vi indtager alt for mange kalorier og bliver overvægtige i et forsøg på at få vores nervesystem i sikkerhed.

Det nytter heller ikke bare at fjerne maden, da den for mange er den primære regulator af det parasympatiske respons, hvilket er nødvendigt, når vi oplever meget sympatisk aktivering i løbet af dagen. Nervesystemet har brug for at komme i sikkerhed. Sikkerhed er vigtigere end alt andet. 

Mange overvægtige oplever for eksempel at det er meget nemmere at tabe sig, når de har det godt, og der er mindre stress på arbejdet. Det er logisk, fordi behovet for den parasympatiske aktivering bliver mindre. Så hvis vi bare var mindre stressede, hvad ville vi så gøre?

Vi kan omprogrammerer, hvad der tænder det sympatiske og parasympatiske respons

At fjerne de sympatiske triggers er den løsning, de fleste mennesker lærer. Det kunne være at holde fri, tage flere pauser, arbejde mindre. En anden løsning er at tænde det parasympatiske nervesystem gennem meditation, gå tur i skoven, tænke anderledes, få massage med mere. Hvis man gør begge dele, kan man opleve en større balance mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem, hvormed man vil opleve mere energi i hverdagen.

Problemet er, at det er urealistisk for de fleste på den lange bane. Det er ikke alle, der kan eller vil arbejde mindre. Det er ikke alle, der har lyst til eller mulighed for at bruge en masse tid på parasympatisk aktivering gennem meditation. Det kan godt være, de ved, at det er sundt for dem, men i hverdagen er det andre ting, der bliver prioriteret. Livet, arbejde, venner, familie får prioritet før turen i skoven, 30 minutters meditation hver morgen eller jævnlig massage. De ved måske, det er en god idé at holde fri klokken 16, men alligevel giver det mening og kan være nødvendigt at blive. Nogle jobs kræver 80 timers arbejdsuger.

Og det er ok. 

Du skal bare have programmeret dit nervesystem til det liv, du lever. Det nytter ikke, at dit nervesystem går i unødvendig overlevelse over alle mulige opgaver, der på ingen måder kræver et sympatisk respons.

Det moderne menneskes vej til mere energi, er ikke mere energi. Men omprogrammering af sympatiske og parasympatiske triggers af nervesystemet, så det bruger mindre energi, der hvor vi er, og måske endda opbygger energi på tidspunkter, der normalt nedbryder. 

Vi har ikke brug for urealistiske forventninger og behov for at holde en masse fri, hvis det ikke er muligt. Du skal ikke ud at bo i en hytte i skoven, du behøver heller ikke tage på lange yoga-retræter, du behøver ikke isolere dig …

Du kan være præcis, hvor du er lige nu, men uden et unødvendigt sympatisk respons. 

Vil du lære at programmere dit nervesystem til din virkelighed?