top of page

Hvordan arbejder du med følelser, for at undgå stress som leder?

  • Writer: Aske Ludvig Rask
    Aske Ludvig Rask
  • Dec 29, 2024
  • 7 min read

Penge og magt styrer ikke verden, det gør følelser. Uanset hvilket menneske vi nævner, som har skabt store ting, dine forbilleder og dem, der har inspireret dig, så har de kun gjort det, de har gjort, på grund af følelser. Når et menneske har fået magt og penge, har de opnået det på grund af de følelser, som vejen derhen fik dem til at føle. At føle sig magtfuld, fri, lykkelig, kraftfuld eller stærk er alle behagelige følelser, der styrer os imod en bestemt adfærd. Så vel som frygten for at fejle og ikke være god nok, skubber os væk fra bestemte handlinger og adfærd. 


Følelser er altid en del af ligningen i at opnå det, du ønsker. For at blive leder og være et fyrtårn for mennesker, kræver det, at du handler på bestemte måder. De handlinger er alle forbundet med, hvordan de får dig til at føle eller hvordan de hjælper dig med at undgå at føle bestemte ting. 


leder stress følelser

Følelser er en vigtig funktion i nervesystemet, forbundet med de ekstra kapaciteter mennesket har i forhold til andre dyr. Specielt vores hjerner kan meget mere end de andre dyr, og det skal vi lære at udnytte optimalt. For mange bliver følelser desværre forbundet med svaghed. At blive kaldt sensitiv, er sjældent en ros. Typisk kommer det måske fra en, der føler sig meget rationel, uden reelt at kende de følelser, der stadig styrer hans adfærd. 


Det skal vi ændre på. Følelser kan blive din superkræft. Evnen til at handle hurtigt, intuitivt, stole på sig selv, lede og være autentisk, kræver alt sammen, at man er i kontakt med sine følelser og forstår at bruge dem positivt.



Følelser er funktioner i nervesystemet

Følelser er “bare” en del af reaktionskæden i nervesystemet, der får os til at handle, som vi gør. Hvorfor vælge en ting, frem for en anden? Uanset hvor rationel du betragter dig selv, påvirker følelser altid dine valg. Alle følelser er forbundet med et sympatisk eller parasympatisk respons, og de to systemer er ALTID aktive. Når vi handler på en ubehagelig følelse, som “at føle sig bagud”, forstærker vi den oprindelige programmering i nervesystemet. Vi fortæller systemet, at det er virkelighed, så vi gør følelsen af at være bagud, til virkeligheden: “Jeg er bagud”. 

Hvilket ikke nødvendigvis er rigtigt. 

Der kommer jo sikkert altid en ny opgave på dit bord, så hvad vil det sige at være bagud? 

Du kan i princippet altid føle dig bagud, hvormed du måske begynder at arbejde rigtig meget.


Der kan altså ske en fejlprogrammering i nervesystemet, hvor følelserne forplumrer billedet af virkeligheden. Vi begynder at tro på dem, og pludselig arbejder vi langt mere, end der er behov for. Vores indre pres stiger og stiger, uden at det er nødvendigt. Vores indre kompas bliver nu sat ud af kurs. Vi føler, vi bør gøre ting, som vi bund og grund ikke skal gøre. 


Målet i din NSP-Træning er at omprogrammere nervesystemet, så din beslutning om at arbejde og udføre opgaver, er stærkt rodfæstet i virkeligheden, samtidigt med, at dine følelser kan guide dig imod dit mål. Det kunne vi også kalde intuition. Det er også her mening opstår, når følelser og virkeligheden matcher perfekt, bliver vores valg i livet langt lettere. Det føles som at være på den rette sti i livet.


Der er altså følelser, vi med tiden skal slippe, så det ikke er svært f.eks. at arbejde mindre og gå hjem til tiden. Følelser vi  skal transformere, så det ikke er svært at sige fra, give slip på fixeren, spørge om hjælp, tage hurtige beslutninger, stå frem som et stærkt fyrtårn, give slip på arbejde og holde fri, være autentisk og nærværende i alle dele af tilværelsen. 


Forestil dig, at det at bede om hjælp i stedet for at føles som svaghed, bliver til styrke.

Eller det, ikke at fixe andres problemer, giver dig følelsen af at hjælpe endnu mere og dybere? Give folk det, de har brug for til at vokse og blive stærkere i stedet for at fjerne deres ubehag…

At fyre en medarbejder kan føles som at være et dårligt menneske, men det kan også føles som en hjælp til mennesker, der skal finde deres vej, hvor din arbejdsplads ikke er stedet.


leder stress følelser

Fanget af følelser - Utilstrækkelighed

At være fanget af følelser er en interessant størrelse, fordi de fleste ikke opdager, at det sker - før det er for sent. Måske opdager man det aldrig. At blive fanget af følelser, sniger sig ind på forskellige måder. Det kunne være i forbindelse med at komme for sent.


“Jeg hader at komme for sent” eller “Jeg hader, at andre kommer for sent”. Det kunne være en holdning, du har, og ellers kender du helt sikkert andre, der har det sådan. Vi kalder det en ide om, “hvordan vi er ordentlige mennesker”. Noget der ikke kan ændres og noget, som vi tror på, er en god ide  Derfor kæmper vi for at komme til tiden. Det betyder så, at vi bliver ramt af ikke at komme til tiden. Der opstår et indre pres, og kroppen går i overlevelse. Hvis vi kommer for sent, er det svært at slippe og være tilstede i rummet. Vi bliver måske irriteret på os selv. Kommer andre for sent, bliver vi irriterede på dem. 


Vi har altså en holdning, som vi kunne kalde en ide eller en historie, som er vigtig for os. Og som potentielt starter et sympatisk respons i nervesystemet. Hvorfor?


Først! Vi taler IKKE om, hvorvidt det er en god ide at komme til tiden… 

Eller andre ideer som: 

  • Man tygger med lukket mund

  • Rækker fingeren op før man taler 

  • Vasker op før desserten

  • Banker på når man går ind på et kontor 

  • Smiler til sine kollegaer


Vi taler om, at der er forskel på, om den ide er en intern trigger eller ikke. Så hvad er forskellen?

Interne triggers, gør det muligt at være i overlevelse 24 / 7

En intern trigger er noget inde i dig, der kan tænde det sympatiske eller parasympatiske nervesystem. I forbindelse med tanker, om hvordan man burde opføre sig, er det typisk sympatiske triggers. Det vil sige, at “når nogen ikke kommer til tiden”, starter dit sympatiske nervesystem, og du oplever en ubehagelig følelse som irritation. Irritationen medfører tanker, tanker medfører mere overlevelse og/eller en adfærd. (Se reaktionskæden i  nervesystemet øverst)


Vi skal altså lære at give slip på triggeren.  Vi vil stadig gerne komme til tiden, men uden følelser som utilstrækkelighed, opføre sig ordentligt, være et godt menneske osv. Som menneske handler det om at fokusere på det, vi skal lære, for at komme hen til den adfærd vi ønsker. Det handler ikke om at komme til tiden, men om at:

  • Lære at omprogrammere den interne trigger(følelsen) i nervesystemet

  • Lære at bevæge sig hurtigt uden stress

  • Lære at være nærværende under pres

  • Lære at planlægge sin tid godt

  • Lære at se frem og forudse forhindringer for planen

  • Lære at arbejde med sig selv, når der går rod i planen


Det handler om at fokusere på det, vi skal lære, for at komme hen til den adfærd vi ønsker

Vi er nu gået et lag dybere i forhold til rejsen og hvorvidt, det giver mening at gå denne vej. Så prøv at spørge dig selv: 


Måske matcher” at komme for sent” ikke præcist til dig, men se, om der er noget, der ligner i dit eget liv. Noget som er meningsfuldt at arbejde med. Har du en idé, der i sig selv er med til at skabe et indre sympatisk respons?

Giver det mening at arbejde med, hvad der sker, når planen ikke går, som den skal? Kan du lære at flyde med?


Er der i det hele taget noget, du skal lære her?

Sikkerhed er altid målet

Ideen om at komme til tiden, er vigtig for dig. Det betyder, at man er i sikkerhed, når man kommer til tiden og der tændes et stort parasympatisk respons. De fleste af os kender til at ånde lettet op, når vi ankommer til tiden. Det betyder, at vi var i overlevelse, inden vi landede. Det vil sige stressede. Men i samme øjeblik vi kommer til tiden, så tænder vores parasympatiske nervesystem igen. Problemet er så, at vi potentielt kan være i overlevelse mange timer før vores aftale. Nogle mennesker kan ikke sove, fordi de skal noget næste dag. Så spørgsmålet er, om det parasympatiske respons, der tænder, når vi ankommer til tiden, kan udkonkurrere det sympatiske respons, der har været i gang i timer, måske dage før?


Alle vores forskellige roller har den funktion, altså sikkerhed. Tænde et så stort parasympatisk respons som muligt. Udfordringen er så, at de roller vi har, sjældent er et bevidst valg. Vi har ikke besluttet at være “fixer”. Vi gør det autonomt styret, fordi vores system er i overlevelse. Vi bliver fanget af ubehaget, forbundet med at skuffe andre mennesker, og vi begynder derfor at opvarte vores børn på 35, selvom de sagtens kan selv. Vi tager en opgave for en kollega, fordi vi føler dårlig samvittighed over at have sagt fra tidligere. 


Al  adfærd er forbundet med  at komme væk fra overlevelse og imod sikkerhed. Derfor bruger jeg ikke den velkendte komfortzone som begreb, men “Den parasympatiske komfortzone”. Den parasympatiske komfortzone er der, hvor hverdagen føles let. Der hvor vi gør det, der falder os naturligt ind og hvor vi ikke skal  tage os sammen. Det er der, hvor nervesystemet er mest parasympatisk aktiveret. 


For nogen er det en evig kamp at komme derhen, fordi vi har så mange eksterne og interne sympatiske triggers, at uanset hvor meget vi fikser, udglatter, løser andres problemer og opgaver, så er nervesystemet stadig i overlevelse.


Så når vi omprogrammerer nervesystemet, så udvides den parasympatiske komfortzone. Det vil sige, at man omprogrammerer det at komme for sent, hvilket betyder overlevelse, tanker og følelser forbundet med den ide, så det ikke er stressende og dermed føles ubehageligt, men i stedet kommer man bare til tiden. Når det modsatte sker og vi ikke kommer til  tiden, så går det nok. Vi lærer af oplevelsen og fokuserer på det, der er vigtigt. 


Vi har allesammen udfordringer, som bliver ved med at poppe op. Komme for sent, tidsoptimisme, lover mere end vi kan holde og påtager os for mange opgaver. Alle de  ting løser sig stille og roligt, når du begynder at fokusere på reaktionskæden i nervesystemet, som vil sige overlevelse, følelser og tanker og hvad du skal lære.


Det samme med alle andre valg i hverdagen Jo flere der ikke er forbundet med interne triggers, jo mere vil du opleve stress forsvinde, fordi dit sympatiske respons bliver mindre og mindre.


Det føles også som frihed. Frihed du nu kan bruge til at fokusere på det, der er vigtigt. For at komme derhen, skal du nu sætte nogle gode mål, der rent faktisk er meningsfulde og giver dig energi til at gå vejen. En vej uden stress…


Kommentare


bottom of page